Tænkte lige at alt jo bestemt ikke skal handle om vores lille supermand (som er 10 uger i dag!)
Så jeg ville lige give en opdatering på min lille Rosetrold.
Hun er nu 20½ måneder gammel. Og en charmetrold af kaliber!
Størrelsesmæssigt har jeg bevist, at det er GODT det ikke er mit job at måle folk til pas
Jeg havde jo målt hende til 92 cm og synes det var vildt, at hun var så lang, og var vokset 17 cm på 8 måneder. Målte hende liggende. Forleden stilte jeg hende op af den wallsticker-højdemåler vi har, som sagde 84 cm. Så tænkte jeg: "Hold kæft vi har været dårlige til at hænge den op!", så jeg målte efter, og den var kun 1 cm forkert. Så Rose er altså 85 cm lang, ikke 92! Haha! Men stadig knap 12 kilo 
Hun trives rigtig godt i det daglige. Hun har det fantastisk i vuggestuen, og de er meget glade for hende på tværs af stuerne - hun er et energibundt uden lige, som altid er glad og pjatter, og som de siger: Hun er UDmærket godt klar over, at hun er elskelig
Hun er glad når jeg afleverer hende, og vil dårligt nok med hjem, fordi hun har det så sjovt på legepladsen i VS.
Motorisk har jo altid været hendes stærke side. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal sige, andet end at hun er super sej både grov og finmotorisk. Vi har købt kravlegård, så James kan få lidt fred fra storesøster ind imellem, men i dag fandt vi ud af, at det tilsyneladende er spild af penge :p
For mens James sov lur i barnevognen, og vi var i køkkenet, legede hun lige akrobat. Hun grinede pludselig højt, og da vi kom ind i stuen, sad hun i kravlegården
Og vi fik skam lov at se teknikken: Hun satte først fødderne ind mellem tremmerne forneden, så fik hun løftet den ene fod op mellem tremmerne oven på bunden af kravlegården (som er hævet til midten), løftet sig op i armene via den øverste kant, den anden fod op på bunden af kravlegården, det andet ben over kanten, og så smed hun sig ned. Ja okay så! Det varer ikke længe, før hun forcerer tremmesengen.
Sprogligt har hun jo været noget langsommere, men der er endelig begyndt at ske noget den seneste uge! Nu bruger hun rent faktisk de ord hun kan, og der begynder at komme nye til.
Så lige nu indeholder Roses ordbog:
Hej
HOU (hov) - Siges MEGET!
Baaaaah (Bøøh)
Ja
Buar (mor)
Bar/far
Båbuar (mormor)
Farbuar (farmor)
A' det (Hvad er det?)
Det! (Imens der peges meget insisterende - når hun vil have noget)
Adarh (Ja tak)
Et par stykker hun har sagt en gang eller to:
Mage? (smage)
Akke (Jakke)
Derudover selvopfundne ord:
Iiiih-ååååh (gyng gang)
Ajdiar (Ja, vi joker med hun snakker engelsk (idea) - hehe. Vi ved ikke hvad det betyder, men hun siger det MEGET)
-------------------------------------
Hun er en fantastisk storesøster. Hun har taget så nemt og umiddelbart i mod James, af og til bliver jeg helt rørt. Hvis han for eksempel sover i barnevognen og pludselig græder, udbryder hun "HOV!", imens hun ser på os med de der kæmpestore brune øjne, tager os i hånden og trækker os hen til barnevognen. Eller også vugger hun med den selv. Hun aer ham meget, og når hun leger, skal han være med - så han får lov at smage af koppen, får en legeske i munden og så videre. Det tager han nu meget pænt 
Hun har så sindssygt meget energi, at hun kan køre et helt rum træt, men stadig selv være på. Da vi var til sommerfest i vuggeren forleden, endte det med at alle de andre børn var grædende og pylrede til sidst, fordi de var trætte. Rose? Hun hoppede rundt og hvinede, og da vi kom hjem, hoppede hun straks på sin wheelybug og farede rundt i lejligheden.
Derfor er det også svært at få hende til at sove om natten - uanset hvor tidligt eller sent hun kommer i seng, virker hun bare aldrig træt nok - hun vil hellere lege! Vi har lært at acceptere det, og giver hende gerne en bog eller lignende med i seng. Men uanset hvad vi gør, sover hun typisk først kl. 20.30 (puttes kl 19), nogen gange først 21. Men det betyder så også, at hun som regel sover til 7.30, så det er fint nok 
Det var en lang update på min fantastiske lille pige! Nu får i lidt billeder!