Blåt mærke. Hvor er det kommet fra??

Da jeg for nogle dage siden kommer hjem med min datter fra hendes vuggestue vil jeg skifte hendes ble. Ser så et blåt mærke på hendes ene side. Studser mig over hvor mon det kommer fra. Snakker med kæresten og vi bliver enige om at det må være noget hun har fået i vuggestuen. Hun havde det ikke om morgenen eller dagen forinden. Det bliver så værre det blå mærke næste dag. Jeg vil lige nævne det for pædagogen i vuggestuen men da der ikke er en pædagog fra min datters stue om morgenen vil jeg vente til jeg henter hende.
Da jeg henter hende når jeg ikke selv at spørge ind til det da pædagogen selv spørger om vi herhjemme har set det blå mærke hun har. Ja siger jeg. Pædagogen ved heller ikke om hun har fået det i vuggestuen da jeg sådan spørger ind til om det er noget hun har fået i vuggestuen. Vi bliver altså ikke klogere på hvor hun har fået det mærke fra.
Det et så her jeg bliver lidt nervøs om de nu mistænker os forældre for at slå hende Ved godt at det nok er at overdrive men jeg er bare så bange for hvad de nu tænker om os. Hun har gået i den vuggestue i 1 år nu og der har aldrig været noget. Vores pige har altid været meget nem at aflevere og de har aldrig kommet med noget negativt til os om hende.
Har I prøver noget ligende med de samme følelser som mig selvom der nok slet ikke er noget at være bange for?? For selvfølgelig slår vi hende ikke herhjemme!!!!!

Hvis du er nervøs for det, så spørg da pædagogerne.

Åbenhed og ærlig dialog er da super vigtigt :-)

Anonym skriver:

Da jeg for nogle dage siden kommer hjem med min datter fra hendes vuggestue vil jeg skifte hendes ble. Ser så et blåt mærke på hendes ene side. Studser mig over hvor mon det kommer fra. Snakker med kæresten og vi bliver enige om at det må være noget hun har fået i vuggestuen. Hun havde det ikke om morgenen eller dagen forinden. Det bliver så værre det blå mærke næste dag. Jeg vil lige nævne det for pædagogen i vuggestuen men da der ikke er en pædagog fra min datters stue om morgenen vil jeg vente til jeg henter hende.
Da jeg henter hende når jeg ikke selv at spørge ind til det da pædagogen selv spørger om vi herhjemme har set det blå mærke hun har. Ja siger jeg. Pædagogen ved heller ikke om hun har fået det i vuggestuen da jeg sådan spørger ind til om det er noget hun har fået i vuggestuen. Vi bliver altså ikke klogere på hvor hun har fået det mærke fra.
Det et så her jeg bliver lidt nervøs om de nu mistænker os forældre for at slå hende Ved godt at det nok er at overdrive men jeg er bare så bange for hvad de nu tænker om os. Hun har gået i den vuggestue i 1 år nu og der har aldrig været noget. Vores pige har altid været meget nem at aflevere og de har aldrig kommet med noget negativt til os om hende.
Har I prøver noget ligende med de samme følelser som mig selvom der nok slet ikke er noget at være bange for?? For selvfølgelig slår vi hende ikke herhjemme!!!!!

Min datter kommer hjem med min. 3 nye blå mærker dagligt. Hun blir snart 3, og sidder ikke stille i sandkassen og leger 

Tror ikke de mistænker jer! 

2babygirls skriver:

Min datter kommer hjem med min. 3 nye blå mærker dagligt. Hun blir snart 3, og sidder ikke stille i sandkassen og leger 

Tror ikke de mistænker jer! 

Men ved de hvor de kommer fra?? Hvis bare de vidste at hun havde fået det hos dem så var jeg slet ikke nervøs.

Anonym skriver:

Men ved de hvor de kommer fra?? Hvis bare de vidste at hun havde fået det hos dem så var jeg slet ikke nervøs.

Så sent som i tirsdags henter min mand vores datter og hun har slået begge knæ og hagen. Men det opdagede han først i bilen da hun hiver op i hendes leggins 

Tror de trøster, og er barnet hurtigt ovre det kigger de nok ikke hele kroppen efter 

Nu svarer jeg lige som pædagog.

De mistænker jer selvfølgelig ikke for noget som helst. Bare rolig. Et barn der bliver slået derhjemme er ikke et barn i trivsel og der vil typisk være mange flere tegn end blot de fysiske skader. Tag en dyb indånding og tag det roligt. Hvis du stadig er meget utryg så tag en snak med den pædagog du føler dig mest tryg ved og sig det som det er  Er sikker på du vil blive mødt med forståelse.

Anonym skriver:

Da jeg for nogle dage siden kommer hjem med min datter fra hendes vuggestue vil jeg skifte hendes ble. Ser så et blåt mærke på hendes ene side. Studser mig over hvor mon det kommer fra. Snakker med kæresten og vi bliver enige om at det må være noget hun har fået i vuggestuen. Hun havde det ikke om morgenen eller dagen forinden. Det bliver så værre det blå mærke næste dag. Jeg vil lige nævne det for pædagogen i vuggestuen men da der ikke er en pædagog fra min datters stue om morgenen vil jeg vente til jeg henter hende.
Da jeg henter hende når jeg ikke selv at spørge ind til det da pædagogen selv spørger om vi herhjemme har set det blå mærke hun har. Ja siger jeg. Pædagogen ved heller ikke om hun har fået det i vuggestuen da jeg sådan spørger ind til om det er noget hun har fået i vuggestuen. Vi bliver altså ikke klogere på hvor hun har fået det mærke fra.
Det et så her jeg bliver lidt nervøs om de nu mistænker os forældre for at slå hende Ved godt at det nok er at overdrive men jeg er bare så bange for hvad de nu tænker om os. Hun har gået i den vuggestue i 1 år nu og der har aldrig været noget. Vores pige har altid været meget nem at aflevere og de har aldrig kommet med noget negativt til os om hende.
Har I prøver noget ligende med de samme følelser som mig selvom der nok slet ikke er noget at være bange for?? For selvfølgelig slår vi hende ikke herhjemme!!!!!

Jeg vil lige sige ar jeg tit har blå mærker jeg ikke aner hvor kommer fra. Nogle gange slår man sig, det gør lidt ondt og så er det ovre.
Hvis de mistænker jeg for vold over et blåt mærke, er der noget galt.

Yurie skriver:

Jeg vil lige sige ar jeg tit har blå mærker jeg ikke aner hvor kommer fra. Nogle gange slår man sig, det gør lidt ondt og så er det ovre.
Hvis de mistænker jeg for vold over et blåt mærke, er der noget galt.

Ja, du har nok ret. Er bare meget overbeskyttende over for vores pige og vil kun hendes det bedste. Og vil kun at andre ser mig/os som gode forældrer....hvilket jeg i bund og grund også ved at andre gør. Men bare det at jeg ved at de har en slags "magt" til at kunne melde en gør mig nervøs selvom jeg inderste inde godt ved at jeg er en god mor. Lyder mærkeligt men det er sådan jeg har det....

hautecouture skriver:

Nu svarer jeg lige som pædagog.

De mistænker jer selvfølgelig ikke for noget som helst. Bare rolig. Et barn der bliver slået derhjemme er ikke et barn i trivsel og der vil typisk være mange flere tegn end blot de fysiske skader. Tag en dyb indånding og tag det roligt. Hvis du stadig er meget utryg så tag en snak med den pædagog du føler dig mest tryg ved og sig det som det er  Er sikker på du vil blive mødt med forståelse.

Takker for dit svar Det beroliger en del

E helt sikker på de IKKE mistænker jer for noget, så ville dit barn ikke trives og det gør hun. 

min dreng har tit blå mærker. han er en meget aktiv dreng. jeg har aldrig tænkt tanken, at pædagogerne tror vi slår. Jeg spørge heller ikke ind til de blå mærker hver gang. Kun hvis de er slemme eller i hovedet.