I tirsdags blev jeg ringet op på arbejdet fra dagplejemor om at min lille Johanne var blevet meget pylret og hun kunne ikke rigtig trøstes og hun vidste ikke hvorfor.
Min mand kører op og henter hende og jeg slutter mig til dem så hurtigt jeg kan, vi kører til lægen da Johanne tog sig til sin arm og sagde av, hun bliver undersøgt i ca 5 minutter og lægen siger der vist ikke er noget brud.
vi får besked på at give det et par dage, måske er hun bare faldet og det så bare er slaget der gør ondt, Jeppe blev hjemme hos hende igår og der var ingen forbedring at spore så da hun stadig var meget pylret her til morgen tog vi begge fri og tog til lægen igen.
Denne gang fik vi en henvisning til sygehuset i silkeborg og efter en røngtgenfotografering som jeg ikke måtte være med til pga bebsen i maven, fik vi diagnosen om at hendes højre kraveben er brækket.
Hold op hvor er jeg ked af det, kan ikke klare at hun har haft disse smerter i flere dage inden vi fik at vide hvad der var galt 
ville ønske det var mit kraveben og ikke hendes.
Nu har hun fået en 8tals slynge på der skal sidde i tre uger.
Hun tager det rigtig fint nu, leger og spiser og sover normalt, men ved i hvad???
inderst inde er jeg gal på dp, jeg kan godt forstå hun ikke kan se på alle fire unger på en gang, men jeg kan ikke i min reptilhjerne klare at der ikke bliver passet godt på mit barn når hendes mor og far skal passe deres jobs 
Jeg er flov over mine følelser, men hvor ville jeg dog ønske jeg kunne tage hende med på arbejde fra nu af.
Monica 30+1
Anmeld
