Veninde-dilemma

Hej

Skriver som anonym, da min veninde måske er herinde.

Mit dilemma drejer sig om en af mine meget nære og livslange veninder . Hun har brudt forbindelsen med en af vores fælles veninder - de var ved at vokse fra hinanden, og en misforståelse var åbenbart dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Min kæreste og jeg har stadig kontakt til B og hendes kæreste. Ser dem dog ikke så tit. Men jeg ved, at A er træt af det. Nu er vi blevet inviteret til Bs bryllup. Og det er her dilemmaet opstår:

1) Skal jeg være solidarisk med A, finde på en undskyldning for ikke at kunne komme og takke nej til invitationen? Jeg har ikke fortalt A, at vi er inviteret.

eller

2) Skal jeg være solidarisk med B, være egoistisk og tage med til brylluppet, selv om det sikkert vil såre A? Eller lade være med at fortælle, at vi skal med?

Du skal da ikke være 'solidarisk' med nogen, kun dig selv:-)  Ej, jeg synes ikke duskal spekulere så meget på det, tag da med til det bryllup og ha en god fest. At de er uvenner er ikke dit problem. A kan ikke tillade sig at have en dårlig attitude omkring at du stadig er venner med B. Typisk pigefnidder:-) 

Du skal selvfølgelig med til det bryllup. Hvis din veninde bliver sur over det er hun ikke en rigtig veninde!

Jeg synes du skal tage med til brylluppet, hvis du har lyst, og vær ærlig omkring det. Bliver hun sur, må du jo sige at det er deres konflikt og ikke din. 

Anonym skriver:

Hej

Skriver som anonym, da min veninde måske er herinde.

Mit dilemma drejer sig om en af mine meget nære og livslange veninder . Hun har brudt forbindelsen med en af vores fælles veninder - de var ved at vokse fra hinanden, og en misforståelse var åbenbart dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Min kæreste og jeg har stadig kontakt til B og hendes kæreste. Ser dem dog ikke så tit. Men jeg ved, at A er træt af det. Nu er vi blevet inviteret til Bs bryllup. Og det er her dilemmaet opstår:

1) Skal jeg være solidarisk med A, finde på en undskyldning for ikke at kunne komme og takke nej til invitationen? Jeg har ikke fortalt A, at vi er inviteret.

eller

2) Skal jeg være solidarisk med B, være egoistisk og tage med til brylluppet, selv om det sikkert vil såre A? Eller lade være med at fortælle, at vi skal med?

det har da ikke noget med at være egoistisk

det er vel ikke anderledes en hvis du bliver inviteret til bryllup hos en hun slet ikke kender i bund og grund?

jeg ville tage til bryllup og håbe at A så er så "voksen" at hun godt kan se at bare fordi de er uvenner det ikke ens betydning med at dig og B behøver at være det

Du skal selvfølgelig gøre det du har lyst til... Det kan ikke være rigtigt at det skal gå ud over dig at de ikke snakker sammen mere... Hun kan ikke forlange af dig at du ikke snakker med B bare fordi hende og B ikke kan sammen. Det er alt for teenage-drama!!

Tag med til det bryllup, hvis det er det du har lyst til Tag dig selv i højsæde før andre... Hvis folk ikke kan acceptere dig for den du er og de valg du tager, så er det sgu da dem der er nogle spader!! 

Anonym skriver:

Hej

Skriver som anonym, da min veninde måske er herinde.

Mit dilemma drejer sig om en af mine meget nære og livslange veninder . Hun har brudt forbindelsen med en af vores fælles veninder - de var ved at vokse fra hinanden, og en misforståelse var åbenbart dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Min kæreste og jeg har stadig kontakt til B og hendes kæreste. Ser dem dog ikke så tit. Men jeg ved, at A er træt af det. Nu er vi blevet inviteret til Bs bryllup. Og det er her dilemmaet opstår:

1) Skal jeg være solidarisk med A, finde på en undskyldning for ikke at kunne komme og takke nej til invitationen? Jeg har ikke fortalt A, at vi er inviteret.

eller

2) Skal jeg være solidarisk med B, være egoistisk og tage med til brylluppet, selv om det sikkert vil såre A? Eller lade være med at fortælle, at vi skal med?

Anonym skriver:

Hej

Skriver som anonym, da min veninde måske er herinde.

Mit dilemma drejer sig om en af mine meget nære og livslange veninder . Hun har brudt forbindelsen med en af vores fælles veninder - de var ved at vokse fra hinanden, og en misforståelse var åbenbart dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Min kæreste og jeg har stadig kontakt til B og hendes kæreste. Ser dem dog ikke så tit. Men jeg ved, at A er træt af det. Nu er vi blevet inviteret til Bs bryllup. Og det er her dilemmaet opstår:

1) Skal jeg være solidarisk med A, finde på en undskyldning for ikke at kunne komme og takke nej til invitationen? Jeg har ikke fortalt A, at vi er inviteret.

eller

2) Skal jeg være solidarisk med B, være egoistisk og tage med til brylluppet, selv om det sikkert vil såre A? Eller lade være med at fortælle, at vi skal med?

Haha, selvfølgelig skal du da med til bryllup. Kan slet ikke se konflikten. Hvis det er en konflikt for dig, at A bliver sur, så skal du måske revurdere dit forhold til A. Lyder som et drænende og ikke energigivende forhold I har.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg synes du skal tage med til brylluppet, hvis du har lyst, og vær ærlig omkring det. Bliver hun sur, må du jo sige at det er deres konflikt og ikke din. 

Lige det jeg ville ha skrevet!! 

Du ska bare være neutral i deres konflikt, og hvis de vil blande dig ind i det, siger du at du ik vælger side, og fortsat er venner med dem begge! Vh stine