Får vi lov?

FrkRaarup skriver:

Hm!

Jeg ved slet ikke lige hvordan jeg skal besvare dig. Kan heller ikke lige føle om du skriver det af 'goodwill' eller fordi du er 'uenig'..
(Har mødt en del modstand omkring vores ønske om en mere, derfor jeg skriver som jeg gør )


Altså .... Jeg vælger at tro vi er klar, siden jeg reagere som jeg gør! Min kæreste vil også gerne have en igen og det samme vil jeg..
Jeg er sikker på, at enten så vil man, eller også vil man ikke! Tror ikke der er en mellemting... - og det vil vi..

Hvis jeg skal vente til jeg ikke længere er ked af, at mit barn er dødt.. Ja, så bliver det satme en lille familie vi får!
Sorg, savn og uretfærdighed vil altid være der! Selvfølgelig aftager det, men det forsvinder aldrig og det skal det heller ikke..

Kunne også vælge at følge min svingerfars råd og glemme alt om min datter, holde op med at have så meget medlidenhed med mig selv, være ked af det, tænke på hende og komme videre..

Men sådan er jeg ikke!

Nej nej, søde!

Det var slet, slet ikke sådan skrevet eller ment.

Selvfølgelig VIL i, og det bliver også jeres tur igen.

Sorgen og tabet kommet man aldrig over, og det skal man heller ikke. Der skal altid være plads til Naja, lige meget hvor lang tid, der går.

Selvfølgelig skal du ikke glemme hende, og det er ok at have selvmedlidenhed (selvom jeg nu ikke vil kalde det, det)

Du virker bare i dine indlæg stadig rigtig rystet, forståeligt nok, og det var derfor, jeg skrev som jeg gjorde.

Om der i dit hjerte var plads til lige nu at starte PB? Eller om du havde brug for mere tid til at komme dig mere over tabet?

 

Åh, jeg synes, det er svært at formulere uden at lyde som en kælling.

Stakkels dig og din mand. I har godt nok været udsat for det værste et menneske kan opleve.

Jeg håber inderligt du snart bliver gravid igen. Selvom I aldrig nogensinde kommer jer over jeres lille piges død er det jo sundt at have en graviditet at glæde sig over, så der igen kommer lidt glæde ind i jeres liv.

Og sikke en ufølsom kommentar at komme med fra din svigerfars side. Det må gøre dit forhold til ham meget anstrengt og svært.

FrkRaarup skriver:

Det føles som flere år Suk...!

Kan godt forstå det efter alt det i har været igennem, det burde ingen forældre opleve!!! Tror det er vigtigt lige nu at du gør nogle gode ting for dig selv, og giver dig selv lov til at være ked af det, for i forhold til det i har været igennem er 4 måneder jo ikke længe. Når din krop er klar så er jeg sikker på der bider sig en lille spire fast 

 

Kathepige skriver:

Nej nej, søde!

Det var slet, slet ikke sådan skrevet eller ment.

Selvfølgelig VIL i, og det bliver også jeres tur igen.

Sorgen og tabet kommet man aldrig over, og det skal man heller ikke. Der skal altid være plads til Naja, lige meget hvor lang tid, der går.

Selvfølgelig skal du ikke glemme hende, og det er ok at have selvmedlidenhed (selvom jeg nu ikke vil kalde det, det)

Du virker bare i dine indlæg stadig rigtig rystet, forståeligt nok, og det var derfor, jeg skrev som jeg gjorde.

Om der i dit hjerte var plads til lige nu at starte PB? Eller om du havde brug for mere tid til at komme dig mere over tabet?

 

Åh, jeg synes, det er svært at formulere uden at lyde som en kælling.

Så er jeg med!
Det kan også bare være svært at se hvordan det er skrevet og hvordan det menes.. Ja, og så er det er følsomt emne..


Altså.... Jeg syns ikke som sådan at jeg er rystet over det der er sket. Vi mangler bare stadig en del ting at få lukket fra sygehusets side, som gør at jeg stadig er meget meget frustreret og det gør nok også det hele en del værre.

Min barsel ophørte i fredags og i går måtte jeg drage den lange vej til jobcenteret og melde mig ledig, det var hårdt. Det var hårdt at sidde midt i jobcenteret med folk rundt om, og fortælle hende damen at mit barn var dødt osv...

Jeg ved min datter er død. Jeg ved hun er et bedre sted nu, hvor hun ikke har ondt og ikke skal kæmpe! Men det får ikke smerten til at forsvinde og det retfærdiggør ikke, at hun er væk. Ville for alt i verden have hende hos mig..
Det gør stadig ondt! Og det vil det gøre uendelig lang tid endnu. Det kant tage flere år, inden man kan leve bare lidt 'normalt' igen.


Jeg syns vi er klar.. Og der går jo også en del tid inden bebs kommer til verden.. Jeg ved vi kan klarer det.. Naja havde været 2 døde, da Malte kom 'tilbage' og hverdagen ramte også igen. Vi var på den måde hurtigt tilbage igen, og det har hjulpet os meget.. Men derfor ved jeg også, at vi er klar på den del. Malte mangler intet, kommer i skole, får mad , lavet lektier, børster tænder og andre små ligegyldige ting

FrkRaarup skriver:

Så er jeg med!
Det kan også bare være svært at se hvordan det er skrevet og hvordan det menes.. Ja, og så er det er følsomt emne..


Altså.... Jeg syns ikke som sådan at jeg er rystet over det der er sket. Vi mangler bare stadig en del ting at få lukket fra sygehusets side, som gør at jeg stadig er meget meget frustreret og det gør nok også det hele en del værre.

Min barsel ophørte i fredags og i går måtte jeg drage den lange vej til jobcenteret og melde mig ledig, det var hårdt. Det var hårdt at sidde midt i jobcenteret med folk rundt om, og fortælle hende damen at mit barn var dødt osv...

Jeg ved min datter er død. Jeg ved hun er et bedre sted nu, hvor hun ikke har ondt og ikke skal kæmpe! Men det får ikke smerten til at forsvinde og det retfærdiggør ikke, at hun er væk. Ville for alt i verden have hende hos mig..
Det gør stadig ondt! Og det vil det gøre uendelig lang tid endnu. Det kant tage flere år, inden man kan leve bare lidt 'normalt' igen.


Jeg syns vi er klar.. Og der går jo også en del tid inden bebs kommer til verden.. Jeg ved vi kan klarer det.. Naja havde været 2 døde, da Malte kom 'tilbage' og hverdagen ramte også igen. Vi var på den måde hurtigt tilbage igen, og det har hjulpet os meget.. Men derfor ved jeg også, at vi er klar på den del. Malte mangler intet, kommer i skole, får mad , lavet lektier, børster tænder og andre små ligegyldige ting

Så går der garanteret ikke længe, før i har de 2 streger

Og nej - du har ret. Tabet og smerten forsvinder aldrig..

Kan levende forestille mig, hvordan det var at gå på jobcenteret

For at det snart lykkes for jer

FrkRaarup skriver:

Jeg tror bare slet ikke på det mere! Tror aldrig det bliver vores tur igen..
4 måneder siden jeg fødte! Havde bare regnet med det ville gå hurtigt denne gang.. Men åbenbart ikke..


Savner min lille pige, og ikke mindst savner jeg den familie vi så kort nåede at have!

Jeg prøver ikke at tænke på det og lade som om at det slet ikke er det jeg ønsker.. Prøver at overbevise mig selv om, at jeg ikke ønsker flere børn... Men for fanden, hvor er det svært.

Er ulykkelig og det føltes så uretfærdigt at vi også skal kæmpe for det!

FrkRaarup skriver:

Hm!

Jeg ved slet ikke lige hvordan jeg skal besvare dig. Kan heller ikke lige føle om du skriver det af 'goodwill' eller fordi du er 'uenig'..
(Har mødt en del modstand omkring vores ønske om en mere, derfor jeg skriver som jeg gør )


Altså .... Jeg vælger at tro vi er klar, siden jeg reagere som jeg gør! Min kæreste vil også gerne have en igen og det samme vil jeg..
Jeg er sikker på, at enten så vil man, eller også vil man ikke! Tror ikke der er en mellemting... - og det vil vi..

Hvis jeg skal vente til jeg ikke længere er ked af, at mit barn er dødt.. Ja, så bliver det satme en lille familie vi får!
Sorg, savn og uretfærdighed vil altid være der! Selvfølgelig aftager det, men det forsvinder aldrig og det skal det heller ikke..

Kunne også vælge at følge min svingerfars råd og glemme alt om min datter, holde op med at have så meget medlidenhed med mig selv, være ked af det, tænke på hende og komme videre..

Men sådan er jeg ikke!

Jeg tror bestemt det er venligt ment

Jeg tror det er fordi at kroppen jo også reagere på din dirg, og havde Naja ikke blevet en englepige, så var 4 mdr ikke lang tid, det er meget naturligt, også for dem der ønsker børn meget tæt på hinanden, at kroppen skal finde sig selv efter fødslen.

Selvfølgelig er du ked af tabet, jeg tror man lærer at leve med sorgen over dem man har mistet, men jeg tror aldrig man kommer over savnet de efterlader, men msn en dag kan tænke på dem og smile over de gode ting, i stedet for at blive dybt led af det. Nogle siger tiden læger alle sår, men nogle sår efterlader også et ar som altid vil være der

Jeg er sikker på det nok skal blive jeres tur igen, og krydser for jer kan godt forstå tiden er lang og frustrerende

Ønsker jer alt det bedste

RGN skriver:

Stakkels dig og din mand. I har godt nok været udsat for det værste et menneske kan opleve.

Jeg håber inderligt du snart bliver gravid igen. Selvom I aldrig nogensinde kommer jer over jeres lille piges død er det jo sundt at have en graviditet at glæde sig over, så der igen kommer lidt glæde ind i jeres liv.

Og sikke en ufølsom kommentar at komme med fra din svigerfars side. Det må gøre dit forhold til ham meget anstrengt og svært.

Tak

Ehm..
Jeg sad selv til svigermors 60 års fødselsdag, da manden skulle spille.
Han fortæller mig så at jeg skal holde op med at have så ondt af mig selv, at det intet hjælper, at jeg bare skal komme videre, at fremad er vejen frem, at jeg skal glemme hende, at skal bare skal have en masse børn og livet går videre.. Manden forsikrede mig om at han vidste præcist hvad jeg går igennem.
Han sagde også at vi aldrig skulle have haft de 14 dage med hende for det tortur for familien og os - .. Ikke engang hendes levetid har han styr på!


Jeg har ikke set manden siden, og bestemt INGEN intention om at snakke med eller se ham igen!
For min skyld kan han brænde op i helvede..

Manden har ikke interesse i vores familie og ser sit barnebarn noget der ligner 5 gange om året, selvom vi bor 20 min. fra hinanden. Han så aldrig Naja og har kun talt med os 3 gange i den tid hun har været død!!


Tak - håber også der snart sker noget

FrkRaarup skriver:

Tak

Ehm..
Jeg sad selv til svigermors 60 års fødselsdag, da manden skulle spille.
Han fortæller mig så at jeg skal holde op med at have så ondt af mig selv, at det intet hjælper, at jeg bare skal komme videre, at fremad er vejen frem, at jeg skal glemme hende, at skal bare skal have en masse børn og livet går videre.. Manden forsikrede mig om at han vidste præcist hvad jeg går igennem.
Han sagde også at vi aldrig skulle have haft de 14 dage med hende for det tortur for familien og os - .. Ikke engang hendes levetid har han styr på!


Jeg har ikke set manden siden, og bestemt INGEN intention om at snakke med eller se ham igen!
For min skyld kan han brænde op i helvede..

Manden har ikke interesse i vores familie og ser sit barnebarn noget der ligner 5 gange om året, selvom vi bor 20 min. fra hinanden. Han så aldrig Naja og har kun talt med os 3 gange i den tid hun har været død!!


Tak - håber også der snart sker noget

Han lyder heller ikke til at være værd at bruge tid på, men det må også være hårdt for din mand, at få så ringe eller slet ingen støtte fra sin far!
Det er jo helt tydeligt at han ikke aner hvilken smerte I gennemgår.

Selvom I ikke havde mødt hende, havde smerten jo stadig været der. 
Vi starter med at elske vores børn fra vi ser de to streger og resten af vores levetid ud.

Børn burde ikke kunne dø!! Men når det sker bør vi som pårørende holde vores mund og bare være der for de ramte.
At bære dumsmart og belærende gør ikke jeres sorg mindre. Desværre har jeg erfaret at folk kommer med mange forfærdelige kommentarer til folk i sorg.

Godt I har jeres søn. Min har i hvert fald holdt mig oppe når vi i familien har været ramt af dødsfald. Både blandt voksne og ufødte børn.

Først og fremmest får du en krammer . Ja det er HÅRDT lige nu.

At I vil have et barn mere er JERES beslutning. Men tænk på din krop og DIG stadig er ved at komme sig efter først en fødsel og efterfølgende et hårdt forløb. Måske kroppen slet ikke er klar endnu?, og når den bliver det - skal du nok få lov at opleve at blive gravid igen.

Efter mine fødsler gik der f.eks. hhv. 8 og 6 mdr, inden jeg fik mens igen.

Jeg håber, at der snart bliver jeres tur igen!