blot lidt nysgerrig

i sammenhæng med de debatter der har været omkring ansvar og omkring kontanthjælp, er der en ting jeg er lidt nysgerrig omkring. Der er mange der taler om at man selv er ansvarlig for sin skæbne, og man selv vælger hvordan man vil leve. Så nu kunne jeg meget godt tænke mig at vide, hvor går grænsen hos jer for hvornår en person er sund og rask og bare burde tage sig sammen, og hvornår personen så at sige har "fortjent" hjælp?

Hvad må man kunne, og hvad må man ikke? 

(undskylder mange gange overfor de på baby som er ved at være træt af den slags debatter, jeg er blot nysgerrig )

p.s Hold gerne debatten i en nogenlunde sober tone.

Tja.. Bum bum.. Godt spørgsmål 

Det er jo lidt svært at svare på for hver sygdom kan være forskellige for hvert menneske.

Jeg har f.eks. en veninde som siger hun har en depression og stress (hun er på kontanthjælp). Hun har takket nej til lykkepiller og takket nej til psykolog (på kommunes regning). Hun tager ud HVER DAG, hun fester HVER WEEKEND og ja, laver faktisk alt det vi andre f.eks. ville i vores sommerferie!

Jeg synes det er meget forkert hun hver tredje måned kan godt op til sin sagsbehandler og sige jeg er stadig syg og derefter få sin sygemelding 

grinny skriver:

Tja.. Bum bum.. Godt spørgsmål 

Det er jo lidt svært at svare på for hver sygdom kan være forskellige for hvert menneske.

Jeg har f.eks. en veninde som siger hun har en depression og stress (hun er på kontanthjælp). Hun har takket nej til lykkepiller og takket nej til psykolog (på kommunes regning). Hun tager ud HVER DAG, hun fester HVER WEEKEND og ja, laver faktisk alt det vi andre f.eks. ville i vores sommerferie!

Jeg synes det er meget forkert hun hver tredje måned kan godt op til sin sagsbehandler og sige jeg er stadig syg og derefter få sin sygemelding 

det kan vi sagtens blive enige om det er også mærkeligt at sagsbehandleren ikke gør noget ved det, altså her i kommunen tror jeg ikke den var gået, men ved det dog ikke

jydeinden skriver:

det kan vi sagtens blive enige om det er også mærkeligt at sagsbehandleren ikke gør noget ved det, altså her i kommunen tror jeg ikke den var gået, men ved det dog ikke

Her går den åbenbart 

Men da jeg havde brug for at par dage pga. noget som var lidt mere alvorligt kunne jeg på ingen måde få det medmindre jeg selv ville betale for det 

grinny skriver:

Her går den åbenbart 

Men da jeg havde brug for at par dage pga. noget som var lidt mere alvorligt kunne jeg på ingen måde få det medmindre jeg selv ville betale for det 

forskelsbehandling er sådan en skøn ting

jydeinden skriver:

i sammenhæng med de debatter der har været omkring ansvar og omkring kontanthjælp, er der en ting jeg er lidt nysgerrig omkring. Der er mange der taler om at man selv er ansvarlig for sin skæbne, og man selv vælger hvordan man vil leve. Så nu kunne jeg meget godt tænke mig at vide, hvor går grænsen hos jer for hvornår en person er sund og rask og bare burde tage sig sammen, og hvornår personen så at sige har "fortjent" hjælp?

Hvad må man kunne, og hvad må man ikke? 

(undskylder mange gange overfor de på baby som er ved at være træt af den slags debatter, jeg er blot nysgerrig )

p.s Hold gerne debatten i en nogenlunde sober tone.

jeg har en bekendt der er syg - hun er på kontanthjælp og for handicap tilskud pga. hun har så mange smerter i ryggen at hun ikke kan arbejde.. hun arbejder så bare sort ved siden af

JEG synes personligt det er noget svineri at modtage ydelser fra staten og så arbejde sort ved siden af.. ja generelt synes jeg ikke man bør arbejde sort,..

jydeinden skriver:

i sammenhæng med de debatter der har været omkring ansvar og omkring kontanthjælp, er der en ting jeg er lidt nysgerrig omkring. Der er mange der taler om at man selv er ansvarlig for sin skæbne, og man selv vælger hvordan man vil leve. Så nu kunne jeg meget godt tænke mig at vide, hvor går grænsen hos jer for hvornår en person er sund og rask og bare burde tage sig sammen, og hvornår personen så at sige har "fortjent" hjælp?

Hvad må man kunne, og hvad må man ikke? 

(undskylder mange gange overfor de på baby som er ved at være træt af den slags debatter, jeg er blot nysgerrig )

p.s Hold gerne debatten i en nogenlunde sober tone.

Man har aldrig selv ansvaret for sin skæbne. Det ligger i ordet skæbne.

Men hvor grænsen går, vil være 100% individuelt. Vi er ikke ens, og vores styrker (ligesom svagheder) er vidt forskellige.

Så derfor vil jeg nu mene, at forskelsbehandling er vejen frem inden for sociale ydelser. Men selvfølgelig skal serviceloven (og loven i det hele taget) da overholdes.

grinny skriver:

Tja.. Bum bum.. Godt spørgsmål 

Det er jo lidt svært at svare på for hver sygdom kan være forskellige for hvert menneske.

Jeg har f.eks. en veninde som siger hun har en depression og stress (hun er på kontanthjælp). Hun har takket nej til lykkepiller og takket nej til psykolog (på kommunes regning). Hun tager ud HVER DAG, hun fester HVER WEEKEND og ja, laver faktisk alt det vi andre f.eks. ville i vores sommerferie!

Jeg synes det er meget forkert hun hver tredje måned kan godt op til sin sagsbehandler og sige jeg er stadig syg og derefter få sin sygemelding 

Kofoed. skriver:

nu er det lægen der sygemelder en, ikke sagsbehandler.

Min sagsbehandler sygemeldte mig  Så det kan de godt.

wamse skriver:

Min sagsbehandler sygemeldte mig  Så det kan de godt.