hvad havde i gjort ?

min datter ( på 3år) og jeg var i hm forleden dag, og der havde hun en rigtig trodsig dag, men hun gik pænt ved siden af mig lige indtil hun får øje på en rulle trappe midt i hm som kører op til fitness dk, og der løber hun jo ind, og jeg står med favnet fyldt med tøj og der er alarmer, så kalder på hende men hun kigger bare på mig, og leger videre, lige indtil hun falder, og ligger på det der nederste stykke af en rulle trappe, og den begynder jo at kører op af, og nu det pludselig ikke sjovt mere for hende, og hun skriger helt vildt, og kalder på mig ( hun har hverken slået sig eller sat fast - så det var kun pga forskrækkelse) så der står jeg, smider alt hvad jeg har i hænderne og går op til hende alt imens jeg faktisk griner helt vildt, får hende fanget og giver hende et knus og siger til hende at nu skal hun blive ved mig, mens jeg griner, vi kommer ned i hm igen og jeg tager mine ting og begynder at gå over mod kassen, hvor der så er en mor med sit barn der henvender sig til mig , og siger at jeg skal være mere konsekvens overfor mit barn, hvor jeg siger at jeg går ind for børn selv skal lærer af sine fejl, og det tydeligt at se min datter ikke går det igen, jeg går heller ikke ind for råben og skrigen af børn, da de også skal behandles med respekt som alle andre. og så gik vi op og betalte, og gik hjem, hvor vi snakkede meget om det ,men vi synes jo det var sjovt, og J har jo fået respekt for Rulletrapper nu..

Men tænker stadig på om jeg reagerede forkert på det min datter gjorde..

så Hvordan havde I reageret på moderens besked, og hvis det var jeres barn der havde gjort det ?

Bum bum,

Et så synes jeg, at den anden mor skule have knyttet sylten.

Man blander sig ikke i andres opdragelse, synes jeg ikke. Altså jo, hvis det er et barn, der bliver slået, skældt hæder og ære ud osv.

Dernæst, så havde jeg nok smidt tingene inden, det var gået galt, og havde hentet mit barn, da jeg simpelthen ikke havde haft nerver til at lade mit barn lære af sin oplevelse i lige dette tilfælde.

På nogle punkter er jeg super pyller, men jeg synes på ingen måde at du har gjort noget forkert:0)

Så smid du den af dig:0)

LRJ skriver:

min datter ( på 3år) og jeg var i hm forleden dag, og der havde hun en rigtig trodsig dag, men hun gik pænt ved siden af mig lige indtil hun får øje på en rulle trappe midt i hm som kører op til fitness dk, og der løber hun jo ind, og jeg står med favnet fyldt med tøj og der er alarmer, så kalder på hende men hun kigger bare på mig, og leger videre, lige indtil hun falder, og ligger på det der nederste stykke af en rulle trappe, og den begynder jo at kører op af, og nu det pludselig ikke sjovt mere for hende, og hun skriger helt vildt, og kalder på mig ( hun har hverken slået sig eller sat fast - så det var kun pga forskrækkelse) så der står jeg, smider alt hvad jeg har i hænderne og går op til hende alt imens jeg faktisk griner helt vildt, får hende fanget og giver hende et knus og siger til hende at nu skal hun blive ved mig, mens jeg griner, vi kommer ned i hm igen og jeg tager mine ting og begynder at gå over mod kassen, hvor der så er en mor med sit barn der henvender sig til mig , og siger at jeg skal være mere konsekvens overfor mit barn, hvor jeg siger at jeg går ind for børn selv skal lærer af sine fejl, og det tydeligt at se min datter ikke går det igen, jeg går heller ikke ind for råben og skrigen af børn, da de også skal behandles med respekt som alle andre. og så gik vi op og betalte, og gik hjem, hvor vi snakkede meget om det ,men vi synes jo det var sjovt, og J har jo fået respekt for Rulletrapper nu..

Men tænker stadig på om jeg reagerede forkert på det min datter gjorde..

så Hvordan havde I reageret på moderens besked, og hvis det var jeres barn der havde gjort det ?

Hej med dig 

Situationen beskrevet kunne ligeså godt have været min egen næsten 3årige datter.

Jeg havde nok valgt at trække min datter til side når vi var kommet ned igen og fortalt hende kort og godt mens jeg kiggede på hende at det altså på ingen måde er okay at gå væk fra sin mor på den måde og at hun var heldig hun ikke slog sig.

Her efter havde jeg forsat dagen som igenting.

 

Jeg går ikke ind for at man skal råbe og skrige og jeg mener som du at hvis man falder og slår sig - så lærer man det nok. Men samtidig synes jeg at det er vigtigt at fortælle HVORFOR man slog sig eller at man kunne have slået sig og at mor blev bange.

 

Som du skriver; at se konsekvensen af de ting man gør.

 

Jeg synes selv at det hjælper meget her hjemme at snakke om tingene ordentlig.

Ned på hug og i deres øjenhøjde - tit ender det med at Laura flere dage efter kommer og fortæller mig at f.eks. rulletrapper ikke er legetøj.

 

Knus.

LRJ skriver:

min datter ( på 3år) og jeg var i hm forleden dag, og der havde hun en rigtig trodsig dag, men hun gik pænt ved siden af mig lige indtil hun får øje på en rulle trappe midt i hm som kører op til fitness dk, og der løber hun jo ind, og jeg står med favnet fyldt med tøj og der er alarmer, så kalder på hende men hun kigger bare på mig, og leger videre, lige indtil hun falder, og ligger på det der nederste stykke af en rulle trappe, og den begynder jo at kører op af, og nu det pludselig ikke sjovt mere for hende, og hun skriger helt vildt, og kalder på mig ( hun har hverken slået sig eller sat fast - så det var kun pga forskrækkelse) så der står jeg, smider alt hvad jeg har i hænderne og går op til hende alt imens jeg faktisk griner helt vildt, får hende fanget og giver hende et knus og siger til hende at nu skal hun blive ved mig, mens jeg griner, vi kommer ned i hm igen og jeg tager mine ting og begynder at gå over mod kassen, hvor der så er en mor med sit barn der henvender sig til mig , og siger at jeg skal være mere konsekvens overfor mit barn, hvor jeg siger at jeg går ind for børn selv skal lærer af sine fejl, og det tydeligt at se min datter ikke går det igen, jeg går heller ikke ind for råben og skrigen af børn, da de også skal behandles med respekt som alle andre. og så gik vi op og betalte, og gik hjem, hvor vi snakkede meget om det ,men vi synes jo det var sjovt, og J har jo fået respekt for Rulletrapper nu..

Men tænker stadig på om jeg reagerede forkert på det min datter gjorde..

så Hvordan havde I reageret på moderens besked, og hvis det var jeres barn der havde gjort det ?

for det første vil jeg ha sagt til hende at jeg vil sætte pris på at hun ikke blandede sig i min opdragelse... 

jeg synes det var fint det du gjorde, det kunne netop være endt i råben og skrigen og at du var blevet rigtig gal på din datter. 

så  for dig jeg synes sgu det er en fin måde du har taklet din datter på... 

og som du siger, nu har hun lært at man har brug for sin mor, så man skal ikke bare smutte som man har lyst til.  

og det har jeg også fornemmelsen af at det var DET som i snakkede om på vej hjem... 

synes nogle mennesker tillader sig at åbne munden lidt for meget på nogle forkerte tidspunkter. 

jeg vil bare være lykkelig for at mit barn ikke kom til skade på den rulletrappe  

Jeg har også en datter på 3 år (og næsten 3 mdr) og hun hører heller ikke altid efter Jeg havde smidt det, jeg havde i hænderne, og havde hentet hende. Når vi er ude, så forlanger jeg at hun skal høre efter og gøre, som der bliver sagt. Og selvom alt endte godt, så kunne hun jo ligeså godt have siddet fast i rulletrappen eller fået fingrene i klemme.

Men ligefrem at påpege overfor andre mødre at man ikke er enig i deres opdragelse, nej det synes jeg ikke man skal og det kunne jeg ikke drømme om selv at gøre. Så længe det ikke er til gene for mig.

LRJ skriver:

min datter ( på 3år) og jeg var i hm forleden dag, og der havde hun en rigtig trodsig dag, men hun gik pænt ved siden af mig lige indtil hun får øje på en rulle trappe midt i hm som kører op til fitness dk, og der løber hun jo ind, og jeg står med favnet fyldt med tøj og der er alarmer, så kalder på hende men hun kigger bare på mig, og leger videre, lige indtil hun falder, og ligger på det der nederste stykke af en rulle trappe, og den begynder jo at kører op af, og nu det pludselig ikke sjovt mere for hende, og hun skriger helt vildt, og kalder på mig ( hun har hverken slået sig eller sat fast - så det var kun pga forskrækkelse) så der står jeg, smider alt hvad jeg har i hænderne og går op til hende alt imens jeg faktisk griner helt vildt, får hende fanget og giver hende et knus og siger til hende at nu skal hun blive ved mig, mens jeg griner, vi kommer ned i hm igen og jeg tager mine ting og begynder at gå over mod kassen, hvor der så er en mor med sit barn der henvender sig til mig , og siger at jeg skal være mere konsekvens overfor mit barn, hvor jeg siger at jeg går ind for børn selv skal lærer af sine fejl, og det tydeligt at se min datter ikke går det igen, jeg går heller ikke ind for råben og skrigen af børn, da de også skal behandles med respekt som alle andre. og så gik vi op og betalte, og gik hjem, hvor vi snakkede meget om det ,men vi synes jo det var sjovt, og J har jo fået respekt for Rulletrapper nu..

Men tænker stadig på om jeg reagerede forkert på det min datter gjorde..

så Hvordan havde I reageret på moderens besked, og hvis det var jeres barn der havde gjort det ?

Havde gjort som dig  

Sikke en mærkelig kvinde.

Jeg har på mange måder en konsekvent opdragelse, men jeg ved også hvornår andre metoder i visse situationer er bedre og mere virksomme. Jeg kender mit barn bedst.

Kunne da aldrig finde på at udtale mig om opdragelse til en jeg ikke kendte. Både fordi  man ikke ved hvordan personen normalt gør det og derfor ikke ved hvilke ting der spiller ind på din reaktion i den konkrete situation, men også fordi man da i den grad mere træder folk over tæerne end hjælper.

Jeg var sgu blevet sur. (Og jeg synes da ellers jeg er rimelig large)

Forøvrigt kan jeg ikke se at du gjorde noget galt. Hun løb sin vej, faldt og du hentede hende. Hvad er lige problemet?

MariaKyedDK skriver:

for det første vil jeg ha sagt til hende at jeg vil sætte pris på at hun ikke blandede sig i min opdragelse... 

jeg synes det var fint det du gjorde, det kunne netop være endt i råben og skrigen og at du var blevet rigtig gal på din datter. 

så  for dig jeg synes sgu det er en fin måde du har taklet din datter på... 

og som du siger, nu har hun lært at man har brug for sin mor, så man skal ikke bare smutte som man har lyst til.  

og det har jeg også fornemmelsen af at det var DET som i snakkede om på vej hjem... 

synes nogle mennesker tillader sig at åbne munden lidt for meget på nogle forkerte tidspunkter. 

jeg vil bare være lykkelig for at mit barn ikke kom til skade på den rulletrappe  

Jeg er også super glad for der ikke skete noget overhovedet med hende udover chokket, det kunne have gået meget galt jo

Men ja vi snakker meget om det, og har også forklaret hende at man skal hører efter hvad jeg / vi siger, så det ikke går galt igen, og hun siger også selv nu at man ikke må løbe væk fra mor mere

RGN skriver:

Sikke en mærkelig kvinde.

Jeg har på mange måder en konsekvent opdragelse, men jeg ved også hvornår andre metoder i visse situationer er bedre og mere virksomme. Jeg kender mit barn bedst.

Kunne da aldrig finde på at udtale mig om opdragelse til en jeg ikke kendte. Både fordi  man ikke ved hvordan personen normalt gør det og derfor ikke ved hvilke ting der spiller ind på din reaktion i den konkrete situation, men også fordi man da i den grad mere træder folk over tæerne end hjælper.

Jeg var sgu blevet sur. (Og jeg synes da ellers jeg er rimelig large)

Forøvrigt kan jeg ikke se at du gjorde noget galt. Hun løb sin vej, faldt og du hentede hende. Hvad er lige problemet?

Jeg Bliver ikke sur over sådan noget, undre mig bare om det, og så er jeg nødt at hører andre om jeg virkelig var forkert på den..

Men det du skriver med at det er dig der kender dit barn bedst, det er jo lige præcis derfor jeg ikke skældte med råben og skrigen, for jeg ved at hun ikke lærer af det alligevel, hun skal have det i en ordentlig tone, men også bestemt

Kunne heller ikke se problemet, men tror måske det var fordi jeg bare grinede af det der, vi snakkede jo først ordentligt om det da vi gik ude i gågaden

Sjovt, at fremmede skal blande sig i andres opdragelse. Man bliver jo helt forarget. 

Men, det er nu ikke særlig smart at grine af/til sit barn når de gør noget de ikke må. Så er det altså meget svært at forstå.