Kunne godt bruge et kram :(

l.kjoeller skriver:

lyder som om han har en depression. ville sende ham til læg har desværre ingen gode råd men her er en kram

Tak, det er tiltrængt 

Anonym skriver:

Åh jeg synes det hele er hårdt for tiden...

min kæreste er i praktik - eller var for i dag er det over en uge siden han sidst var der, så hvad der nu kommer til at ske aner jeg ikke.

han orker ikke at tage afsted om morgenen, siger han har det dårligt (kvalme, ondt i maven, TRÆT) og derfor ikke mener han skal afsted den dag.

jeg er ved at pakke vores ting pga flytning (går hjemme og er jobsøgende) og udover vores 1 årige datter har jeg nu også et andet "barn" at passe (kæresten), og jeg er bare ved at miste overskudet og overblikket.

jeg har endnu ikke nået at få pakket en hel kasse, men har to halvfyldte, for hver gang jeg vil til at igang med at pakke, kommer der noget i vejen. Alt ligger bare på mine skuldre og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at få ham til at bære lidt af læsset.

han står for at slå græsset og vaske tøj, jeg tager mig af alt andet (bla regninger, bankpapirer, opvask, rengøring, oprydning, stå op med vores datter og gøre hende klar så Han kan sove ti minutter mere, give datteren mad når hun kommer hjem fra dp, lave aftensmad, handle ind, skifte ALLE bleerne, lægge hende i seng......)

jeg aner hverken hvordan jeg skal få ham til at lave mere eller hvordan jeg kan få ham til at overskue at tage afsted om morgenen (han får ordnet græsset og tøjvasken når han har været afsted, men ikke når han bliver hjemme. Selvsagt står vi i vasketøj til halsen pt)

jeg har prøvet at være helt mild overfor ham (det er okay at være syg skat, bare lig dig ned og slap af og få det bedre) og være lidt mere hård (jeg ved du kan klare at komme sted, så stå op) og intet virker.

i dag er det tredje eller fjerde gang han vækker mig (som i skubber til mig i en halv time), beder mig om at gøre vores datter klar (han har selv smilende hjulpet mig med at vække hende), og en halv time senere ligger han og ynker over han har det SÅ dårligt og tager derfor alligevel ikke afsted.

min nattesøvn er ødelagt over bekymring over flytningen (skal flytte om mindre end en uge!) og jeg har derfor kun fået 1 1/2-2 timers søvn i nat

jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ??

kunne bare virkelig godt bruge et kram og et par gode råd 

Anonym skriver:

Åh jeg synes det hele er hårdt for tiden...

min kæreste er i praktik - eller var for i dag er det over en uge siden han sidst var der, så hvad der nu kommer til at ske aner jeg ikke.

han orker ikke at tage afsted om morgenen, siger han har det dårligt (kvalme, ondt i maven, TRÆT) og derfor ikke mener han skal afsted den dag.

jeg er ved at pakke vores ting pga flytning (går hjemme og er jobsøgende) og udover vores 1 årige datter har jeg nu også et andet "barn" at passe (kæresten), og jeg er bare ved at miste overskudet og overblikket.

jeg har endnu ikke nået at få pakket en hel kasse, men har to halvfyldte, for hver gang jeg vil til at igang med at pakke, kommer der noget i vejen. Alt ligger bare på mine skuldre og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at få ham til at bære lidt af læsset.

han står for at slå græsset og vaske tøj, jeg tager mig af alt andet (bla regninger, bankpapirer, opvask, rengøring, oprydning, stå op med vores datter og gøre hende klar så Han kan sove ti minutter mere, give datteren mad når hun kommer hjem fra dp, lave aftensmad, handle ind, skifte ALLE bleerne, lægge hende i seng......)

jeg aner hverken hvordan jeg skal få ham til at lave mere eller hvordan jeg kan få ham til at overskue at tage afsted om morgenen (han får ordnet græsset og tøjvasken når han har været afsted, men ikke når han bliver hjemme. Selvsagt står vi i vasketøj til halsen pt)

jeg har prøvet at være helt mild overfor ham (det er okay at være syg skat, bare lig dig ned og slap af og få det bedre) og være lidt mere hård (jeg ved du kan klare at komme sted, så stå op) og intet virker.

i dag er det tredje eller fjerde gang han vækker mig (som i skubber til mig i en halv time), beder mig om at gøre vores datter klar (han har selv smilende hjulpet mig med at vække hende), og en halv time senere ligger han og ynker over han har det SÅ dårligt og tager derfor alligevel ikke afsted.

min nattesøvn er ødelagt over bekymring over flytningen (skal flytte om mindre end en uge!) og jeg har derfor kun fået 1 1/2-2 timers søvn i nat

jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ??

kunne bare virkelig godt bruge et kram og et par gode råd 

Puha, det lyder hårdt :-( Jeg tror ikke at problemer med praktikken er årsagen. Som du forklarer det, er han endnu mere ugidelig når han ikke tager afsted. Det lyder ret så meget som om han har en depression. Så afsted til lægen med ham og få noget hjælp. Jeg håber at I finder en god løsning og at han får det bedre. 

Anonym skriver:

Åh jeg synes det hele er hårdt for tiden...

min kæreste er i praktik - eller var for i dag er det over en uge siden han sidst var der, så hvad der nu kommer til at ske aner jeg ikke.

han orker ikke at tage afsted om morgenen, siger han har det dårligt (kvalme, ondt i maven, TRÆT) og derfor ikke mener han skal afsted den dag.

jeg er ved at pakke vores ting pga flytning (går hjemme og er jobsøgende) og udover vores 1 årige datter har jeg nu også et andet "barn" at passe (kæresten), og jeg er bare ved at miste overskudet og overblikket.

jeg har endnu ikke nået at få pakket en hel kasse, men har to halvfyldte, for hver gang jeg vil til at igang med at pakke, kommer der noget i vejen. Alt ligger bare på mine skuldre og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at få ham til at bære lidt af læsset.

han står for at slå græsset og vaske tøj, jeg tager mig af alt andet (bla regninger, bankpapirer, opvask, rengøring, oprydning, stå op med vores datter og gøre hende klar så Han kan sove ti minutter mere, give datteren mad når hun kommer hjem fra dp, lave aftensmad, handle ind, skifte ALLE bleerne, lægge hende i seng......)

jeg aner hverken hvordan jeg skal få ham til at lave mere eller hvordan jeg kan få ham til at overskue at tage afsted om morgenen (han får ordnet græsset og tøjvasken når han har været afsted, men ikke når han bliver hjemme. Selvsagt står vi i vasketøj til halsen pt)

jeg har prøvet at være helt mild overfor ham (det er okay at være syg skat, bare lig dig ned og slap af og få det bedre) og være lidt mere hård (jeg ved du kan klare at komme sted, så stå op) og intet virker.

i dag er det tredje eller fjerde gang han vækker mig (som i skubber til mig i en halv time), beder mig om at gøre vores datter klar (han har selv smilende hjulpet mig med at vække hende), og en halv time senere ligger han og ynker over han har det SÅ dårligt og tager derfor alligevel ikke afsted.

min nattesøvn er ødelagt over bekymring over flytningen (skal flytte om mindre end en uge!) og jeg har derfor kun fået 1 1/2-2 timers søvn i nat

jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ??

kunne bare virkelig godt bruge et kram og et par gode råd 

Stort kram til dig, for det lyder hårdt! 

Men jeg ville få kæresten til at tage til lægen og blive 'tjekket' for depression (han skal udfylde et skema med nogle spørgsmål), fordi sådan som du beskriver han bliver i sengen og kun får lavet noget når han har været af sted sådan gjorde jeg også da jeg havde min depression. Skynd dig at skub ham af sted, for så kan lægen måske hjælpe ham med nogle værktøjer så han kan undgå medicinering 

Men krydser fingre for at det ikke er en depression men han måske bare har en hård periode 

Og du er velkommen til at skrive hvis du har nogle spørgsmål  da jeg har set på min forlovede hvor hårdt det er at stå og 'se på' uden egentlig at vide hvad der foregår