Kunne godt bruge et kram :(

Åh jeg synes det hele er hårdt for tiden...

min kæreste er i praktik - eller var for i dag er det over en uge siden han sidst var der, så hvad der nu kommer til at ske aner jeg ikke.

han orker ikke at tage afsted om morgenen, siger han har det dårligt (kvalme, ondt i maven, TRÆT) og derfor ikke mener han skal afsted den dag.

jeg er ved at pakke vores ting pga flytning (går hjemme og er jobsøgende) og udover vores 1 årige datter har jeg nu også et andet "barn" at passe (kæresten), og jeg er bare ved at miste overskudet og overblikket.

jeg har endnu ikke nået at få pakket en hel kasse, men har to halvfyldte, for hver gang jeg vil til at igang med at pakke, kommer der noget i vejen. Alt ligger bare på mine skuldre og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at få ham til at bære lidt af læsset.

han står for at slå græsset og vaske tøj, jeg tager mig af alt andet (bla regninger, bankpapirer, opvask, rengøring, oprydning, stå op med vores datter og gøre hende klar så Han kan sove ti minutter mere, give datteren mad når hun kommer hjem fra dp, lave aftensmad, handle ind, skifte ALLE bleerne, lægge hende i seng......)

jeg aner hverken hvordan jeg skal få ham til at lave mere eller hvordan jeg kan få ham til at overskue at tage afsted om morgenen (han får ordnet græsset og tøjvasken når han har været afsted, men ikke når han bliver hjemme. Selvsagt står vi i vasketøj til halsen pt)

jeg har prøvet at være helt mild overfor ham (det er okay at være syg skat, bare lig dig ned og slap af og få det bedre) og være lidt mere hård (jeg ved du kan klare at komme sted, så stå op) og intet virker.

i dag er det tredje eller fjerde gang han vækker mig (som i skubber til mig i en halv time), beder mig om at gøre vores datter klar (han har selv smilende hjulpet mig med at vække hende), og en halv time senere ligger han og ynker over han har det SÅ dårligt og tager derfor alligevel ikke afsted.

min nattesøvn er ødelagt over bekymring over flytningen (skal flytte om mindre end en uge!) og jeg har derfor kun fået 1 1/2-2 timers søvn i nat

jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ??

kunne bare virkelig godt bruge et kram og et par gode råd 

Anonym skriver:

Åh jeg synes det hele er hårdt for tiden...

min kæreste er i praktik - eller var for i dag er det over en uge siden han sidst var der, så hvad der nu kommer til at ske aner jeg ikke.

han orker ikke at tage afsted om morgenen, siger han har det dårligt (kvalme, ondt i maven, TRÆT) og derfor ikke mener han skal afsted den dag.

jeg er ved at pakke vores ting pga flytning (går hjemme og er jobsøgende) og udover vores 1 årige datter har jeg nu også et andet "barn" at passe (kæresten), og jeg er bare ved at miste overskudet og overblikket.

jeg har endnu ikke nået at få pakket en hel kasse, men har to halvfyldte, for hver gang jeg vil til at igang med at pakke, kommer der noget i vejen. Alt ligger bare på mine skuldre og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at få ham til at bære lidt af læsset.

han står for at slå græsset og vaske tøj, jeg tager mig af alt andet (bla regninger, bankpapirer, opvask, rengøring, oprydning, stå op med vores datter og gøre hende klar så Han kan sove ti minutter mere, give datteren mad når hun kommer hjem fra dp, lave aftensmad, handle ind, skifte ALLE bleerne, lægge hende i seng......)

jeg aner hverken hvordan jeg skal få ham til at lave mere eller hvordan jeg kan få ham til at overskue at tage afsted om morgenen (han får ordnet græsset og tøjvasken når han har været afsted, men ikke når han bliver hjemme. Selvsagt står vi i vasketøj til halsen pt)

jeg har prøvet at være helt mild overfor ham (det er okay at være syg skat, bare lig dig ned og slap af og få det bedre) og være lidt mere hård (jeg ved du kan klare at komme sted, så stå op) og intet virker.

i dag er det tredje eller fjerde gang han vækker mig (som i skubber til mig i en halv time), beder mig om at gøre vores datter klar (han har selv smilende hjulpet mig med at vække hende), og en halv time senere ligger han og ynker over han har det SÅ dårligt og tager derfor alligevel ikke afsted.

min nattesøvn er ødelagt over bekymring over flytningen (skal flytte om mindre end en uge!) og jeg har derfor kun fået 1 1/2-2 timers søvn i nat

jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ??

kunne bare virkelig godt bruge et kram og et par gode råd 

Spørgsmålet er nok nærmere om han har det godt på sin praktikplads? Desværre hvis folk ikke har kan det godt høre en "syg" og gøre så han mister overblikket. Prøv at snakke med ham on hvorfor han ikke kommer afsted, om han har det godt hvor han er og sådan nogle ting, for mig lyder det desværre som om han enten er ved at bukke under med stress eller en depression og det er hammer hårdt, for det føles som at være mor til et ekstra barn desværre...

Anonym skriver:

Åh jeg synes det hele er hårdt for tiden...

min kæreste er i praktik - eller var for i dag er det over en uge siden han sidst var der, så hvad der nu kommer til at ske aner jeg ikke.

han orker ikke at tage afsted om morgenen, siger han har det dårligt (kvalme, ondt i maven, TRÆT) og derfor ikke mener han skal afsted den dag.

jeg er ved at pakke vores ting pga flytning (går hjemme og er jobsøgende) og udover vores 1 årige datter har jeg nu også et andet "barn" at passe (kæresten), og jeg er bare ved at miste overskudet og overblikket.

jeg har endnu ikke nået at få pakket en hel kasse, men har to halvfyldte, for hver gang jeg vil til at igang med at pakke, kommer der noget i vejen. Alt ligger bare på mine skuldre og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at få ham til at bære lidt af læsset.

han står for at slå græsset og vaske tøj, jeg tager mig af alt andet (bla regninger, bankpapirer, opvask, rengøring, oprydning, stå op med vores datter og gøre hende klar så Han kan sove ti minutter mere, give datteren mad når hun kommer hjem fra dp, lave aftensmad, handle ind, skifte ALLE bleerne, lægge hende i seng......)

jeg aner hverken hvordan jeg skal få ham til at lave mere eller hvordan jeg kan få ham til at overskue at tage afsted om morgenen (han får ordnet græsset og tøjvasken når han har været afsted, men ikke når han bliver hjemme. Selvsagt står vi i vasketøj til halsen pt)

jeg har prøvet at være helt mild overfor ham (det er okay at være syg skat, bare lig dig ned og slap af og få det bedre) og være lidt mere hård (jeg ved du kan klare at komme sted, så stå op) og intet virker.

i dag er det tredje eller fjerde gang han vækker mig (som i skubber til mig i en halv time), beder mig om at gøre vores datter klar (han har selv smilende hjulpet mig med at vække hende), og en halv time senere ligger han og ynker over han har det SÅ dårligt og tager derfor alligevel ikke afsted.

min nattesøvn er ødelagt over bekymring over flytningen (skal flytte om mindre end en uge!) og jeg har derfor kun fået 1 1/2-2 timers søvn i nat

jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ??

kunne bare virkelig godt bruge et kram og et par gode råd 

Gode råd her jeg desværre ikke lige pt, men et KÆMPE kram til dig.

Det lyder godt nok hårdt og så udover den minimale tid til dig selv, alt det der er blevet læsse over på dig af fysiske opgaver. Så er det også psykisk hårdt når man hele tiden bekymrer sig og føler at det er så ustabilt.

Så håber virkelig det ændrer sig. Den eneste tanke jeg lige pt har er om det kan være en fødselsdepration. Så vidt jeg ved kan de godt komme ret lang tid efter og også ramme mænd. Bare en tanke

DianaRJS skriver:

Spørgsmålet er nok nærmere om han har det godt på sin praktikplads? Desværre hvis folk ikke har kan det godt høre en "syg" og gøre så han mister overblikket. Prøv at snakke med ham on hvorfor han ikke kommer afsted, om han har det godt hvor han er og sådan nogle ting, for mig lyder det desværre som om han enten er ved at bukke under med stress eller en depression og det er hammer hårdt, for det føles som at være mor til et ekstra barn desværre...

tak 

Han siger han er glad for praktikken, men jeg tvivler sgu lidt..  han måtte i sin tid stoppe på htx pga migræne, og det den døjer han også en smule med for tiden..

vi har snakket om det muligvis er en depression.. Håber lidt at jeg kan få ham overtalt til at tage til lægen i dag  For det er for hårdt for os alle det her..

Tak for du gav dig tid til at svare

Anonym skriver:

tak 

Han siger han er glad for praktikken, men jeg tvivler sgu lidt..  han måtte i sin tid stoppe på htx pga migræne, og det den døjer han også en smule med for tiden..

vi har snakket om det muligvis er en depression.. Håber lidt at jeg kan få ham overtalt til at tage til lægen i dag  For det er for hårdt for os alle det her..

Tak for du gav dig tid til at svare

Håber at i finder en løsning så  Og ja det tager rigtig hårdt på alle desværre men god bedring med ham

Enirt skriver:

Gode råd her jeg desværre ikke lige pt, men et KÆMPE kram til dig.

Det lyder godt nok hårdt og så udover den minimale tid til dig selv, alt det der er blevet læsse over på dig af fysiske opgaver. Så er det også psykisk hårdt når man hele tiden bekymrer sig og føler at det er så ustabilt.

Så håber virkelig det ændrer sig. Den eneste tanke jeg lige pt har er om det kan være en fødselsdepration. Så vidt jeg ved kan de godt komme ret lang tid efter og også ramme mænd. Bare en tanke

Tak 

Ja, det er skide hårdt. Og jeg har været nede med stress (så sent som i efteråret) så det er lidt nervepirrende.. 

Jeg håber at kunne overtale ham til at tage til lægen i dag - vi har snakket om det muligvis er em depression, og har også haft fødselsdepression på tale, men tror dog det er en "alm" hvis det er.

tak for du gav dig tid til at svare  

DianaRJS skriver:

Håber at i finder en løsning så  Og ja det tager rigtig hårdt på alle desværre men god bedring med ham

Tak 

ditski skriver:

Jeg tror også du skal hører ham ad om det er den praktik plads han er ked af at være på. Det lyder til det er lidt der den ligger. Og hvis man er ked af at være et sted så dræner det simpelthen alt liv og kraft ud af en.

Jeg håber i kommer igennem det på bedste vis også så du ikke går helt ned, du har også en del at tænke på

Mange tak 

Jeg prøver at tage endnu en snak med ham om det..

hver gang vi har haft det oppe at vende, har han bare sagt han var rigtig glad for at være derude :/

tak det håber jeg også 

gør i hvert fald hvad jeg kan for at holde humøret oppe..

det blev bare for meget her til morgen

Anonym skriver:

Åh jeg synes det hele er hårdt for tiden...

min kæreste er i praktik - eller var for i dag er det over en uge siden han sidst var der, så hvad der nu kommer til at ske aner jeg ikke.

han orker ikke at tage afsted om morgenen, siger han har det dårligt (kvalme, ondt i maven, TRÆT) og derfor ikke mener han skal afsted den dag.

jeg er ved at pakke vores ting pga flytning (går hjemme og er jobsøgende) og udover vores 1 årige datter har jeg nu også et andet "barn" at passe (kæresten), og jeg er bare ved at miste overskudet og overblikket.

jeg har endnu ikke nået at få pakket en hel kasse, men har to halvfyldte, for hver gang jeg vil til at igang med at pakke, kommer der noget i vejen. Alt ligger bare på mine skuldre og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at få ham til at bære lidt af læsset.

han står for at slå græsset og vaske tøj, jeg tager mig af alt andet (bla regninger, bankpapirer, opvask, rengøring, oprydning, stå op med vores datter og gøre hende klar så Han kan sove ti minutter mere, give datteren mad når hun kommer hjem fra dp, lave aftensmad, handle ind, skifte ALLE bleerne, lægge hende i seng......)

jeg aner hverken hvordan jeg skal få ham til at lave mere eller hvordan jeg kan få ham til at overskue at tage afsted om morgenen (han får ordnet græsset og tøjvasken når han har været afsted, men ikke når han bliver hjemme. Selvsagt står vi i vasketøj til halsen pt)

jeg har prøvet at være helt mild overfor ham (det er okay at være syg skat, bare lig dig ned og slap af og få det bedre) og være lidt mere hård (jeg ved du kan klare at komme sted, så stå op) og intet virker.

i dag er det tredje eller fjerde gang han vækker mig (som i skubber til mig i en halv time), beder mig om at gøre vores datter klar (han har selv smilende hjulpet mig med at vække hende), og en halv time senere ligger han og ynker over han har det SÅ dårligt og tager derfor alligevel ikke afsted.

min nattesøvn er ødelagt over bekymring over flytningen (skal flytte om mindre end en uge!) og jeg har derfor kun fået 1 1/2-2 timers søvn i nat

jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ??

kunne bare virkelig godt bruge et kram og et par gode råd