Når man har det virkelig nemt

Jeg vil starte med at sige at det her ikke skal lyde total "hovskisnovski her kommer jeg"-agtigt så håber i læser det med rette briller på!

Jeg vil starte med at sige at vores første barn var mega svært så at sige. Han havde kolik og skreg og skreg og vi havde bare ALLE de problemer man overhovedet kunne få... om det så var søvn amning sygdom osv. det var bare den værste periode i mit liv men samme tid den bedste, fordi det var vores første barn og det største og skønneste i verden. jeg fik en fødselsdepression..

nu har vi så fået nummer 2, og det er total modsat! hun er seriøst så nem og er nu 2½ måned gammel!! lige fra start har hun været super god til at sove, amningen kører, hun har sovet hver nat siden hun blev født. hele natten! græder kun lidt, ingen kolik, kun lidt almindelig ondt i maven som ikke er så slemt. og derudover har storebror bare taget SÅ godt imod hende! Vi har overhovedet ikke oplevet jalousi eller noget som helst.. han er mega interesseret, vil gerne hjælpe osv. kort sagt svæver vi på en lyserød sky! og fødslen var også bare mega god og nem!


men problemet er at jeg ikke føler jeg kan tillade mig at fortælle om hende.. både i mødregruppe i virkeligheden og den jeg er med i på nettet hvor vi er en 20 stykker fra samme måned... stort set alle de andre har problemer med deres børn på den ene eller anden måde, meget ala hvordan det var med vores første. så derfor føler jeg ikke der er plads til jeg kan tale om vores datter! jeg er så bange for det virker totalt "in your face" at de frustreret taler om deres problemer hvis jeg så siger, at her går det fint. altså ikke at jeg bare ville kaste det i hovedet af folk, men når vi har sådan en generel "rundesnak" om hvordan det fx går med amning, har jeg ikke lyst til at deltage, fordi jeg synes det virker flabet at de første 5 har sagt hvor svært det er hvor dårligt det går, at de er gået på flaske, og jeg så skal sige "her går det bare total uden problemer, det har kørt siden dag 1"

og sådan er det med alle emner.. så det faktisk ender med jeg ender med at klappe i som en østers både IRL og i den på facebook. Og hvis jeg deltager snakker jeg om vores første for at vise at jeg kan relatere til det de føler tænker og snakker om.

synes bare det er så ærgerligt at jeg ikke kan få fortalt om hvor skønt det går hos os! jeg vil bare ikke gnide salt i såret! og jeg må indrømme at dengang med vores første synes jeg det var rigtig hårdt at høre om andres perfekte liv, og det er nok også derfor jeg ikke siger noget fordi jeg ved hvordan det kan føles, når man har det svært..

ved ikke lige hvad jeg ville med det her, bare få det ud.. føler jo også at det er meget velfortjent eller hvad man siger, at det går så godt denne gang når vi fik alle problemerne første gang.. ikke det er noget man kan gøre sig fortjent til på den måde, men hvis i forstår hvad jeg mener

Tillykke med dit nemme barn! Hvor må det være skønt at opleve hvordan det er at have et nemt barn, nu hvor du har oplevet det stik modsatte med 1. barn.

Synes virkelig ikke du skal holde dig tilbage med at fortælle om dit barn. Det er jo din virkelighed, og mødregruppen er ligeså meget "din" som det er "deres". Hvem siger at du ikke vil møde andre udfordringer med din datter senere hen, som de andre ikke vil opleve. Man aner jo ikke hvad man går ind til når man bliver forældre.

Hilsen en som har 2 forholdsvist nemme børn, og en som virkelig har bragt udfordringer med sig.

Anonym skriver:

Jeg vil starte med at sige at det her ikke skal lyde total "hovskisnovski her kommer jeg"-agtigt så håber i læser det med rette briller på!

Jeg vil starte med at sige at vores første barn var mega svært så at sige. Han havde kolik og skreg og skreg og vi havde bare ALLE de problemer man overhovedet kunne få... om det så var søvn amning sygdom osv. det var bare den værste periode i mit liv men samme tid den bedste, fordi det var vores første barn og det største og skønneste i verden. jeg fik en fødselsdepression..

nu har vi så fået nummer 2, og det er total modsat! hun er seriøst så nem og er nu 2½ måned gammel!! lige fra start har hun været super god til at sove, amningen kører, hun har sovet hver nat siden hun blev født. hele natten! græder kun lidt, ingen kolik, kun lidt almindelig ondt i maven som ikke er så slemt. og derudover har storebror bare taget SÅ godt imod hende! Vi har overhovedet ikke oplevet jalousi eller noget som helst.. han er mega interesseret, vil gerne hjælpe osv. kort sagt svæver vi på en lyserød sky! og fødslen var også bare mega god og nem!


men problemet er at jeg ikke føler jeg kan tillade mig at fortælle om hende.. både i mødregruppe i virkeligheden og den jeg er med i på nettet hvor vi er en 20 stykker fra samme måned... stort set alle de andre har problemer med deres børn på den ene eller anden måde, meget ala hvordan det var med vores første. så derfor føler jeg ikke der er plads til jeg kan tale om vores datter! jeg er så bange for det virker totalt "in your face" at de frustreret taler om deres problemer hvis jeg så siger, at her går det fint. altså ikke at jeg bare ville kaste det i hovedet af folk, men når vi har sådan en generel "rundesnak" om hvordan det fx går med amning, har jeg ikke lyst til at deltage, fordi jeg synes det virker flabet at de første 5 har sagt hvor svært det er hvor dårligt det går, at de er gået på flaske, og jeg så skal sige "her går det bare total uden problemer, det har kørt siden dag 1"

og sådan er det med alle emner.. så det faktisk ender med jeg ender med at klappe i som en østers både IRL og i den på facebook. Og hvis jeg deltager snakker jeg om vores første for at vise at jeg kan relatere til det de føler tænker og snakker om.

synes bare det er så ærgerligt at jeg ikke kan få fortalt om hvor skønt det går hos os! jeg vil bare ikke gnide salt i såret! og jeg må indrømme at dengang med vores første synes jeg det var rigtig hårdt at høre om andres perfekte liv, og det er nok også derfor jeg ikke siger noget fordi jeg ved hvordan det kan føles, når man har det svært..

ved ikke lige hvad jeg ville med det her, bare få det ud.. føler jo også at det er meget velfortjent eller hvad man siger, at det går så godt denne gang når vi fik alle problemerne første gang.. ikke det er noget man kan gøre sig fortjent til på den måde, men hvis i forstår hvad jeg mener

Hvor er det da bare super skønt, at du har fået en dejlig nem datter! Kan godt forstå det er frusterende at du ikke kan give udtryk for din glæde, men jeg må nok indrømme at jeg synes det er en god ide at holde lidt igen. Da jeg var nybagt mor og næremest ingen søvn fik, så "hadet" jeg de mødre der havde nemme børn. Ved godt det er mega egoitisk, men jeg havde bare ingen overskud. Så hvis jeg var dig ville jeg glæde mig over din nemme datter, men ikke snakke for højet om det i nærheden af trætte mødre

Rødhætte skriver:

Hvor er det da bare super skønt, at du har fået en dejlig nem datter! Kan godt forstå det er frusterende at du ikke kan give udtryk for din glæde, men jeg må nok indrømme at jeg synes det er en god ide at holde lidt igen. Da jeg var nybagt mor og næremest ingen søvn fik, så "hadet" jeg de mødre der havde nemme børn. Ved godt det er mega egoitisk, men jeg havde bare ingen overskud. Så hvis jeg var dig ville jeg glæde mig over din nemme datter, men ikke snakke for højet om det i nærheden af trætte mødre

Sådan havde jeg det nemlig også selv! Men nu jeg står på den anden side kan jeg jo godt se det forkerte i det.... for selvom det går nemt kan man også have brug for og lyst til at dele sin lykke og glæde med de andre møde og i og med vi KUN snakker om vores børn så kan jeg jo nærmest ikke deltage i nogen samtaler hvis jeg ikke må snakke om mit...

Jeg synes ikke du skal holde dig tilbage! Du har jo gennemgået det de gennemgår, du kan relatere til dem og har så bare nu erfaring fra begge lejre og det er da skønt!
Jeg har ikke haft et "nemt" barn, men derfor har jeg da ikke haft et problem med at høre om andres børn, jo det kunne da være lidt hårdt i ny og næ, men min dreng er jo det hele værd og er sikker på vi alle slås med vores.
Selvfølgelig skal du ikke sidde og tvære det rundt i hovedet på dem, men der er da intet galt i at dele de positive ting du oplever denne gang, med de mennesker der er omkring dig.

Er din mødregruppe her på baby.dk? Ellers synes jeg da du skal droppe anonymiteten og fortælle os om dit nemme barn  Der plejer at være god stemning omkring sådanne tråde, og det kan være det kan give dig et skub mod at finde ud af hvordan du håndterer dine splittede følelser ...

du skal overhovedet ikke holde dig tilbage. børn er forskellige og du var bare heldig. og du kan jo relatere så folk kan jo ikke sige du ikke ved hvordan det er

du skal overhovedet ikke holde dig tilbage. børn er forskellige og du var bare heldig. og du kan jo relatere så folk kan jo ikke sige du ikke ved hvordan det er

Jeg stemmer også for kom frit frem, så ka vi snakke om vores nemme børn!!  For det er altså mindst lige så vigtigt at få lov til, som at snakke om de være ting!! Vh stine

:du lyder overhovedet ikke "hovskisnovski" !!!! Og tillykke med din datter, fantastisk at få en "nem" start

Jeg syntes ikke du skal holde dig tilbage med at fortælle om dit barn,af flere årsager......
det at være i en mødregruppe er jo netop et fristed hvor man kan fortælle om godt/skidt søge råd og hjælp. Det er da hårdt hvis man selv har en "svær start", og så høre om e hvor det går let, men på den anden side, så er ingen ens og det kan faktisk være rart at høre at man har det hårdt( så det ikke"bare er en følelse") men også at der kan være håb forude, at det ikke er sikkert at det skal være SÅ svært de næste 1-4 år.......

Jeg har selv haft en nem pige, dog en svært start, men derfor har jeg da haft brug for at vide det var ok at hun sov 4-6 timer i træk, at hun ville ammes x 2 om natten.
min veninde havde en nem start, men så blev det hårdt og jeg har ikke hørt på andet end HVOR HÅRDT det er i 2 år, på intet tidspunkt har jeg haft mulighed for at fortælle om vores (om end små problematikker)..... der var ikke plads overhovedet og det er altså lige så trælst!
Nu har hun så fået nr 2 som er nem og nu tror hun at barnet er syg eller mistrives hvis det sover 4-5 timer i træk. Jeg kunne kun afkræfte dette og tænke " ja det ville jeg jo gerne have fortalt dengang... så vidste du måske det...."


egentlig skal du have lov til at fortælle om dit dejlige vidunder barn og som altid lytte til de andre også, og komme med støttende råd og hjælp....
tror også der er forskel på om det er første eller 3 barn....
pøj pøj