Anonym skriver:
For 10 år siden, var jeg min mand utro (havde en affære i få måneder). Han opdagede det og vi kæmpede og kæmpede for at komme igennem det her kaos, jeg havde skabt.
Vi snakker aldrig om det mere, men jeg kan mærke den knude i maven, når jeg tænker på, hvilken smerte jeg skabte på min mand. Manden jeg var utro med, bor i samme by som os og jeg ser ham en sjældent gang. Taler aldrig med ham og ønsker bare overhovedet ingen kontakt med ham.
Men nu skal min familie og jeg på weekend og jeg har hørt at denne mand + familie også er på ferie der. Min mand synes det er lige meget og mest praktisk ift de ting vi skal i weekenden. Men jeg har det så dårligt med at kan risikere at se ham og hans familie.
Kan få helt kvalme. Vil bare slet ikke rode op i alt det dårlige, jeg skabte dengang for 10 år siden.
Åh havde sådan glædet mig til denne weekend, men har helt ondt i maven nu.
Hvordan kommer jeg videre? Hvordan får jeg tilgivet mig selv?
jeg tror du har brug for at få sagt det du går og tænker på, højt...
Alle kan sgu fejle og INGEN - heller ikke dem der kommer til at være utro - skal lide under det FOREVIGT.... du har ikke myrdet nogen, du har begået en fejl, som din mand har tilgivet dig for... måske du føler at det var for "nemt" og derfor straffer dig selv?.... syntes helt ærligt du skal søge noget prof hjælp til at tilgive dig selv, så du får nogen ordentlige redskaber...
Vær pisse lige glad med alle dem der hagler utro ned... det har du ikke behov for of din mand heller ej - han tilgav dig og dermed slut.

her fra . Syntes det er flot at I gav hinanden en ekstra chance.
dessuden så er den ikke-utro part sgu ikke altid skind hellig... der er jo som reglt en grund til at man bliver fristet af andre græsgange.