Hjælp ang nægtelse af samværsordning

Jeg har brug for nogle gode råd tøser.

Er på vegne af en veninde jeg spørger

Min veninde, har været alene med sit barn i 1½ år, hvor der i starten var meget lidt samvær med faderen, mor har fuld forældremyndighed

far har gennemført en samvær under overvågning, og gennemført, med stor ros, og at han er perfekt far, men min veninde er ikke enig, og vil ikke acceptere at han får samvær fast med sønnen.

hvad kan der ske i den her sag, hun er besluttet at gå videre men tænker, hvad vinder hun ved det, frygter lidt hun kun gør det værre

der har været mudderkast fra begge sider, og intet ligger bevist, andet end min veninde har haft kontrol af kommunen, og støtte mens hun var alene (har de haft som familie fra barnet blev født, da moren har diagnosen borderline, og er bla under økonomisk administration fra kommunen af) hun mener faren er meget umoden, og han bor stadig hos sin mor efter de gik fra hinanden

hvad kan der ske hvis hun går videre, hvad har hun af chancer, hvordan kan jeg hjælpe hende, kan udfaldet overhovedet blive at han ikke får lov at se sin søn, eller kna der feks godkendes en ny omgang overvåget samvær med en ny sagkyndig, da hun er utilfreds med den der har været, pga afgørelsen

hårdt brug for jeres hjælp piger

hvis nogle ved hvem jeg er håber jeg i vil bibeholde min anonymitet af hensyn til min veninde

De nægter ham forhåbeligt ik samvær hvis de allerede har godkendt det?? Og hvor han bor er vel ligegyldigt 

PernilleogLouis skriver:

De nægter ham forhåbeligt ik samvær hvis de allerede har godkendt det?? Og hvor han bor er vel ligegyldigt 

Nej det tror jeg heller ikke, det jeg mener er, hvad jeg kan gøre for at hjælpe min veninde, da jeg frygter at udfaldet kan blive værre, eller skade hendes sag hvis hun ikke accepterer, uden en meget meget god grund. Tænker at en grund for at anke og køre en retssag jo nærmest skal være noget meget alvorligt, og med rigtig stærke beviser

min teori er lidt, jeg kan mærke hendes følelser sidder helt ude på tøjet, og hun vil gøre alt for at han ikke skal have samvær, og er bange for det i længden kan skade hende selv og hendes egen sag

Hvis hendes argumenter er at han er umoden og bor hos sin mor har hun absolut ingen sag og kan ligeså godt samarbejde og få det bedste ud af det. Især for sit barns skyld.

Jeg er udmærket godt klar over, at det kan være angstprovokerende at skulle aflevere sit barn som man elsker over alt på jorden til en mand man ikke er fan af, men det nytter absolut intet. Og slet ikke hvis han reelt klarer det fint.

Hvis det var min veninde og hendes argumenter ikke var bedre ville jeg støtte hende i at lære at acceptere samværet. Når barnet er hos faren ville jeg gøre noget godt for hende, så hun kommer lettere igennem dagen. Jeg synes ikke man skal støtte sin veninde i et had, der udspringer af hendes irrationelle følelser og ikke i fakta.

Hvis der ligger noget andet bag kan det naturligvis være en anden sag, men jeg kan kun svare ud fra det skrevne.

RGN skriver:

Hvis hendes argumenter er at han er umoden og bor hos sin mor har hun absolut ingen sag og kan ligeså godt samarbejde og få det bedste ud af det. Især for sit barns skyld.

Jeg er udmærket godt klar over, at det kan være angstprovokerende at skulle aflevere sit barn som man elsker over alt på jorden til en mand man ikke er fan af, men det nytter absolut intet. Og slet ikke hvis han reelt klarer det fint.

Hvis det var min veninde og hendes argumenter ikke var bedre ville jeg støtte hende i at lære at acceptere samværet. Når barnet er hos faren ville jeg gøre noget godt for hende, så hun kommer lettere igennem dagen. Jeg synes ikke man skal støtte sin veninde i et had, der udspringer af hendes irrationelle følelser og ikke i fakta.

Hvis der ligger noget andet bag kan det naturligvis være en anden sag, men jeg kan kun svare ud fra det skrevne.

må jeg skrive privat ?

Anonym skriver:

Jeg har brug for nogle gode råd tøser.

Er på vegne af en veninde jeg spørger

Min veninde, har været alene med sit barn i 1½ år, hvor der i starten var meget lidt samvær med faderen, mor har fuld forældremyndighed

far har gennemført en samvær under overvågning, og gennemført, med stor ros, og at han er perfekt far, men min veninde er ikke enig, og vil ikke acceptere at han får samvær fast med sønnen.

hvad kan der ske i den her sag, hun er besluttet at gå videre men tænker, hvad vinder hun ved det, frygter lidt hun kun gør det værre

der har været mudderkast fra begge sider, og intet ligger bevist, andet end min veninde har haft kontrol af kommunen, og støtte mens hun var alene (har de haft som familie fra barnet blev født, da moren har diagnosen borderline, og er bla under økonomisk administration fra kommunen af) hun mener faren er meget umoden, og han bor stadig hos sin mor efter de gik fra hinanden

hvad kan der ske hvis hun går videre, hvad har hun af chancer, hvordan kan jeg hjælpe hende, kan udfaldet overhovedet blive at han ikke får lov at se sin søn, eller kna der feks godkendes en ny omgang overvåget samvær med en ny sagkyndig, da hun er utilfreds med den der har været, pga afgørelsen

hårdt brug for jeres hjælp piger

hvis nogle ved hvem jeg er håber jeg i vil bibeholde min anonymitet af hensyn til min veninde

okay kan godt være jeg er lidt ond og beklager jeg...

 

nu kender jeg self ikke nogen af dem..

 

men du skriver hun får hjælp af kommunen til økonomi hvilket og viser hun måske ikke selv er ret meget mere moden...

 

udover det har jeg 2 børn der er vokset op uden en far, og tro mig for hendes bedste lader hun ham have samvær, for det ødelægger deres barn når barnet godt ved der er en far, at sige hun ikke vil have han ser barnet er ligeså umoden som at han bor hjemme....

jeg skal være ærlig at sige jeg også bor hjemme, men dog kun fordi jeg ikke kan finde den rette lejlighed da det jeg havde lejet blev solgt....

 

så mange gange har det altså intet med at være umoden, hvis kommunen har vurderet at han er en god far, så har hun ikke en jordisk chance hvis hun tager den videre.... så simpelt som at det er hende der taber på det ikke ham... og det lyder meget som om hun ikke tænker på hvad der er bedst for barnet men at hun bare ikke vil samarbejde, og egentligt kun vil ramme ham...

 

er ked af min udmelding og at den måske er lidt hård... men er sådan jeg ser det når det bliver skrevet på den måde...

RGN skriver:

Hvis hendes argumenter er at han er umoden og bor hos sin mor har hun absolut ingen sag og kan ligeså godt samarbejde og få det bedste ud af det. Især for sit barns skyld.

Jeg er udmærket godt klar over, at det kan være angstprovokerende at skulle aflevere sit barn som man elsker over alt på jorden til en mand man ikke er fan af, men det nytter absolut intet. Og slet ikke hvis han reelt klarer det fint.

Hvis det var min veninde og hendes argumenter ikke var bedre ville jeg støtte hende i at lære at acceptere samværet. Når barnet er hos faren ville jeg gøre noget godt for hende, så hun kommer lettere igennem dagen. Jeg synes ikke man skal støtte sin veninde i et had, der udspringer af hendes irrationelle følelser og ikke i fakta.

Hvis der ligger noget andet bag kan det naturligvis være en anden sag, men jeg kan kun svare ud fra det skrevne.

prøver lige i tilfælde af andre også kunne svaret

hun har efter bruddet, snakket om forskellige former for vold, men som først er kommet frem efter bruddet, og som er blevet værre og værre, for hver gang det beskrives, ting som ikke passer sammen, og ingen dokumentation( barnet har været grundigt undersøgt gennem sygehuset og fået scanninger), og ingenting fra dagplejen hvor barnet har været siden det var 2 mdr gammelt.kriminalitet, uden beviser herom, jeg siger bestemt ikke min veninde lyver, men jeg tror hun ser ting i frygt for samvær med faderen. Jeg frygter jo netop det vil skade hende at hun endnu engang går i modangreb, frem for samarbejde, når stf netop siger, de kun har set positivt ved alle besøg. mange ting i hjemmet får han skyld for, dårlig økonomi, valg som kun hun kan træffe, bliver pålagt ham, og hun virker meget stålsat på, at hun ikke vil acceptere stf afgørelse, og vil jo ikke miste hende som veninde, og vil bare prøve at støtte bedst muligt, selvom det er svært, da jeg virkelig føler min veninde er ude på et skråplan

DianaRJS skriver:

okay kan godt være jeg er lidt ond og beklager jeg...

 

nu kender jeg self ikke nogen af dem..

 

men du skriver hun får hjælp af kommunen til økonomi hvilket og viser hun måske ikke selv er ret meget mere moden...

 

udover det har jeg 2 børn der er vokset op uden en far, og tro mig for hendes bedste lader hun ham have samvær, for det ødelægger deres barn når barnet godt ved der er en far, at sige hun ikke vil have han ser barnet er ligeså umoden som at han bor hjemme....

jeg skal være ærlig at sige jeg også bor hjemme, men dog kun fordi jeg ikke kan finde den rette lejlighed da det jeg havde lejet blev solgt....

 

så mange gange har det altså intet med at være umoden, hvis kommunen har vurderet at han er en god far, så har hun ikke en jordisk chance hvis hun tager den videre.... så simpelt som at det er hende der taber på det ikke ham... og det lyder meget som om hun ikke tænker på hvad der er bedst for barnet men at hun bare ikke vil samarbejde, og egentligt kun vil ramme ham...

 

er ked af min udmelding og at den måske er lidt hård... men er sådan jeg ser det når det bliver skrevet på den måde...

Det skal du ikke være, har selv tanker om at hun nogle gange skulle give ham en chance, han har ikke fået en chance og hun har fået MANGE... Jeg tænkte at hvis nogle havde vished om hvilke konsekvenser det kan få, konstra det at hun rent faktisk skulle vinde, kunne måske få hende til at genoverveje, så hun ikke skader sin egen sag.

feks tror jeg at skulle hun få noget trumfet igennem, er det højest en ny omgang overvåget samvær som vil give samme udfald

Anonym skriver:

må jeg skrive privat ?

Naturligvis.

Anonym skriver:

prøver lige i tilfælde af andre også kunne svaret

hun har efter bruddet, snakket om forskellige former for vold, men som først er kommet frem efter bruddet, og som er blevet værre og værre, for hver gang det beskrives, ting som ikke passer sammen, og ingen dokumentation( barnet har været grundigt undersøgt gennem sygehuset og fået scanninger), og ingenting fra dagplejen hvor barnet har været siden det var 2 mdr gammelt.kriminalitet, uden beviser herom, jeg siger bestemt ikke min veninde lyver, men jeg tror hun ser ting i frygt for samvær med faderen. Jeg frygter jo netop det vil skade hende at hun endnu engang går i modangreb, frem for samarbejde, når stf netop siger, de kun har set positivt ved alle besøg. mange ting i hjemmet får han skyld for, dårlig økonomi, valg som kun hun kan træffe, bliver pålagt ham, og hun virker meget stålsat på, at hun ikke vil acceptere stf afgørelse, og vil jo ikke miste hende som veninde, og vil bare prøve at støtte bedst muligt, selvom det er svært, da jeg virkelig føler min veninde er ude på et skråplan

Det er desværre også muligt din veninde pga hun har en psykisk lidelse har fået svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Hvis man frygter noget meget eller/og fortæller sig selv den samme historie igen og igen kan det til sidst blive sandt.

Nu kender jeg ikke faren, men måske det er muligt din veninde de første par gange der er samvær også er til stede. Både pga sine egne bekymringer, men også for barnets skyld, hvis denne ikke kender sin far særlig godt.
Du kunne måske også få lov til at være der, hvis din veninde oprigtig er bange for ham.

Hvis han er en god mand, vil han vise forståelse for at din veninde har det svært med opstarten af samværet og dette skal selvfølgelig kun være de første par gange.