Anonym skriver:
Hvad gør man når man efter 10 år sammen, bryder sig mindre og mindre om sin svigerfamilie... det er svært ikke at vise og det er svært ikke at sige noget om dem, efter endt sammenkomst etc...
Og det skubber os - min mand og jeg længere fra hinanden..
De vil selvfølgelig gerne være sammen med børnene, men jeg kan næsten ikke holde det ud og vi har ikke samme opfattelse af hvordan man er sammen med små børn.
fx kalder min svigermor min 2 årige for skrapsak og den mindste på ½ for lille svin (når de spiser). Selvom det er "kærligt ment", så synes jeg ikke at der er nogen grund til, at de skal høre det igen og igen og igen... De bliver fodret med kage og saft og søde sager, hvis ikke jeg nærmest står og overvåger og siger, hør hov, vi skal lige have en rugbrødsmad først og vi hopper lige sodavanden over etc.. og tusinde andre eksempler i samme dur, som for nogen måske synes ubetydelige og det er egentligt ikke det centrale.
Mit primære problem består i, at den følelse jeg har i forhold til dem bliver værre og værre. Og jeg har svært ved at holde det på et funktionelt niveau. Jeg har mistet lysten til at tale med dem, og føler ikke de forstår mig. Deres udgangspunkt vil altid være deres søn/min mand (fair nok), men de har også en tydelig opfattelse af at han laver det hele (han arbejder og tjener mest) og at jeg derfor bør sørge for hus og hjem, børn og hund. Min mand er ikke særligt arbejdsom i hjemmet og udsætter alt til sidste øjeblik eller gør det bare ikke. Hvis jeg spørger om han kan hjælpe med at klippe hækken, synes de nærmest det er lidt synd for deres stakkels dreng, at jeg er "efter ham" og at han skal tage sig af den slags..
Jeg er sikker på at det er gensidigt at vi ikke bryder os særligt meget om hinanden. Men hvad gør man. Det skal jo helst fungere... for min mands skyld og for børnenes..
Jeg er sådan lidt 50/50 omkring dine følelser.
Jeg forstår udemærket godt at du vil respekteres og at det er træls de ikke lytter til dig. Men samtidig så har jeg det selv sådan at når børnene er hos bedsteforældrene - jamen så vil bedsteforældrene jo gerne forkæle børnebørnene og det skal de vel have lov til.
Selvfølgelig er der grænser for forkælelser og der er mange måder at gøre det på, men det er jo så den snak man kan tage sammen og få nogle fælles regler for at være hos bedsteforældrene.
Min mor siger også altid at vores datter skal forkæles og det skal jeg ikke blande mig i, men det er sagt i den tone at hun godt ved at der selvfølgelig er grænser for galskaben 
Derimod tror jeg at jeg, når den tid kommer, at jeg skal have en snak med min svigermor - de servere cola til alt og deres andet barnebarn drikker konstant cola derude og den er jeg ikke helt med på 
Så jeg synes at du skal tage en snak med din mand og så finde ud af hvad jeres regler er og så tage fat i svigermor bagefter og have en god snak om at man selvfølgelig gerne må forkæle men at der er grænser
