kan jeg tillade mig at bryde vores aftale?

Hej. Har lige brug for et råd..  da min mand og jeg gik i gang med projekt baby lovede jeg ham at gik det ikke mellem os så skulle vi have en 7/7 ordning med ham som bopælsforælder. Nu har jeg så det sidste stykke tid oplevet at han ikke kan udsætte egne behov og her til aften blev vi så uvenner og slog op for nok 20 gang, men da han så vil forbi mig og jeg forsøger få ham til at blive skubber han mig i raseri i maven ( er i uge 29) og mens jeg kryber sammen på gulvet har han en bluse og smider i hoved på mig og går, mens jeg lægger og græder av av for det gjorde vildt ondt. Senere kommer han tilbage efter sit tøj og siger at jeg bare lavede drama da jeg kryb rundt på gulvet...

Jeg er ikke i tvilv om at vi ikke skal være sammen for jeg kan ikke acceptere hans opførsel, men kan jeg tillade mig at bryde mit løfte? Når barnet når en vis alder ønsker jeg ikke en 7/7 da jeg er utryg ved om han kan udsætte egne behov og styrer sit temperament... Når hans barn fra tidligere er her er det mig der må tage det hele for tiden for han vil hellere 1000 andre ting.. Hvad siger I ? Kan jeg under disse nye omstændigheder bryde mit løfte ?

Statsforvaltningen ville aldrig godkende en 7/7 ordning med et barn under 2-3 år. Det er så absolut uhensigtsmæssigt.

Forældremyndigheden må i slås om, men umiddelbart vil den fra start, uanset om i er sammen eller ej, være fælles, og derfor skal I i bundog grund "kun" slås om hvor barnet skal bo. Første indskydelse er at barnet skal bo ved mor, fordi det vil være et spædbarn jo.

Hvorfor gik i igang med pb, hvis du var nødt til at love ham det inden? 

 

Fordi han har prøvet at blive såret og på da værende tidspunkt var tingene ikke sådan. Det har taget lang tid at blive gravid så løftet er gammelt. Bopæl og 7/7 er Self først når barnet når en vis alder, men er utryg når han kan skubbe mig lige i maven med overlæg ( sagde at det var min egen skyld mener dog han kunne skubbe andre steder på kroppen ) er Self sur over at han kunne have skadet vores barn og er utryg, men vil heller ikke straffe bare for at straffe så derfor spørgsmålet : ville I holde løftet når I var utryge eller bryde det ?

Har bare brug for noget sparing så jeg ikke gør noget dumt...

Jeg ville ikke holde løftet - men jeg ville heller aldrig have givet ham det, da det jo er fuldstændigt teoretisk at love noget sådant, når man end ikke har fået barnet endnu. I min verden laves samværsordninger mv. med udgangspunkt i det enkelte barns behov, ikke forældrenes, og man kan jo af gode grunde ikke ane, hvad barnet har brug for og bedst af, endnu før det er født. 

Det er selvfølgelig en skam, at du har afgivet løftet og nu må bryde det, men det ville være endnu mere horribelt, hvis uigennemtænkte løfter skulle veje tungere end barnets tarv. og jeg tror ikke, du vil være spor i tvivl om dette, når først dit barn er kommet til verden! 

Jeg må indrømme jeg er lidt uforstående her. Der er grænser for hvor meget en person ændrer sig i løbet af 7 mdr og hvis han var sådan, hvorfor valgte du at få barn med manden i 1 omgang. Hvis ikke, elskede du jo netop manden højt, i hvertfald højt nok til at lave et barn med ham og planlægge en fremtid, og pludselig er han ikke egnet pga temperament. Du skriver du har truffet din beslutning og fair nok, men synes absolut ikke du skal lade det gå ud over at give ham en chance for at vise, at han rent faktisk kan være, den gode far, du forhåbentligt mente han ville blive, da i lavede babyen for 7 mdr siden.
En 7/7 ordning kommer nok ikke på tale de første år, da barnet er så lille, men giv i det mindste plads til at barnet kan se både sin far og farmor/farfar. Glem ikke der også var en grund til, at i nu venter barn sammen

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville ikke holde løftet - men jeg ville heller aldrig have givet ham det, da det jo er fuldstændigt teoretisk at love noget sådant, når man end ikke har fået barnet endnu. I min verden laves samværsordninger mv. med udgangspunkt i det enkelte barns behov, ikke forældrenes, og man kan jo af gode grunde ikke ane, hvad barnet har brug for og bedst af, endnu før det er født. 

Det er selvfølgelig en skam, at du har afgivet løftet og nu må bryde det, men det ville være endnu mere horribelt, hvis uigennemtænkte løfter skulle veje tungere end barnets tarv. og jeg tror ikke, du vil være spor i tvivl om dette, når først dit barn er kommet til verden! 

Anonym skriver:

Hej. Har lige brug for et råd..  da min mand og jeg gik i gang med projekt baby lovede jeg ham at gik det ikke mellem os så skulle vi have en 7/7 ordning med ham som bopælsforælder. Nu har jeg så det sidste stykke tid oplevet at han ikke kan udsætte egne behov og her til aften blev vi så uvenner og slog op for nok 20 gang, men da han så vil forbi mig og jeg forsøger få ham til at blive skubber han mig i raseri i maven ( er i uge 29) og mens jeg kryber sammen på gulvet har han en bluse og smider i hoved på mig og går, mens jeg lægger og græder av av for det gjorde vildt ondt. Senere kommer han tilbage efter sit tøj og siger at jeg bare lavede drama da jeg kryb rundt på gulvet...

Jeg er ikke i tvilv om at vi ikke skal være sammen for jeg kan ikke acceptere hans opførsel, men kan jeg tillade mig at bryde mit løfte? Når barnet når en vis alder ønsker jeg ikke en 7/7 da jeg er utryg ved om han kan udsætte egne behov og styrer sit temperament... Når hans barn fra tidligere er her er det mig der må tage det hele for tiden for han vil hellere 1000 andre ting.. Hvad siger I ? Kan jeg under disse nye omstændigheder bryde mit løfte ?

Lad være med at nævne det løfte.... Der vil alligevel gå 4-5 år inden det ville blive aktuelt - Og hvem ved hvordan verden ser ud til den tid?

Anonym skriver:

Hej. Har lige brug for et råd..  da min mand og jeg gik i gang med projekt baby lovede jeg ham at gik det ikke mellem os så skulle vi have en 7/7 ordning med ham som bopælsforælder. Nu har jeg så det sidste stykke tid oplevet at han ikke kan udsætte egne behov og her til aften blev vi så uvenner og slog op for nok 20 gang, men da han så vil forbi mig og jeg forsøger få ham til at blive skubber han mig i raseri i maven ( er i uge 29) og mens jeg kryber sammen på gulvet har han en bluse og smider i hoved på mig og går, mens jeg lægger og græder av av for det gjorde vildt ondt. Senere kommer han tilbage efter sit tøj og siger at jeg bare lavede drama da jeg kryb rundt på gulvet...

Jeg er ikke i tvilv om at vi ikke skal være sammen for jeg kan ikke acceptere hans opførsel, men kan jeg tillade mig at bryde mit løfte? Når barnet når en vis alder ønsker jeg ikke en 7/7 da jeg er utryg ved om han kan udsætte egne behov og styrer sit temperament... Når hans barn fra tidligere er her er det mig der må tage det hele for tiden for han vil hellere 1000 andre ting.. Hvad siger I ? Kan jeg under disse nye omstændigheder bryde mit løfte ?

Det vil ikke blive aktuelt med en 7/7 ordning før barnet er cirka 3 år. Så der er jo ingen grund til at tage en beslutning nu.

Jeg synes det er meget overilet at trække dit løfte tilbage på grund af et skub. Det er dine sårede følelser der taler. Vent nu nogle år og se hvordan det hele går. 

Men hvorfor lover du 7/7 til en mand som ikke tager sig af sit eget barn når I har det?

Det er klart at han vil skulle tage sit ansvar seriøst hvis han skal have en 7/7 ordning, men mon ikke han er bedre til at tage sig af sine børn når der ikke er andre end ham? Så bliver han jo ligesom nødt til det.

Jeg har 7/7 ordning med min Eks og min dreng bliver 3 til august og vi har haft den i et år. Og vi har være i amtet. Så det kan altså godt lade sig gøre. 

og det var dem der sagde vi skulle forsætte med det.