Er så bekymret for min mor :-( (langt)

Maja88 skriver:

Får hun nok væske??

Det er nemlig ikke rart de for skælud.. især ikke hvis hun er på stadiet midt i..

Ltså der hvor det irriterer hende hun ikke kan huske...

Men det er desværre en svær og frustrerende situation for mange pårørende.. og  denne frustration kommer desværre til udtryk i skælud   men er jo fordi de holder af dem

hmmm...... jaaa det tror jeg hun gør.... eller faktisk kan jeg være i tvivl om hun også glemmer det..... hun har altid været god til at tage et stort glas vand ca en gang i timen.... men ved egentlig ikke om hun kun får sin kaffe nu

Ja der er ingen tvivl om at det er suuuuuuper svært for pårørende at stå og være vidne til det og ikke vide hvordan og hvorledes.... og tror det er endnu sværere for min far når der ligesom ikke er nogen "årsag" endnu til at hun gør det.......... så blir han endnu mere frustereret.......
jeg tænker tit om hun mon selv er klar over at hun ikke kan finde ordene og at hun gentager sig selv??? og om det så derfor iriterer hende... eller hun ikke ved noget som helst? Hun har ofte meget travlt med at fortælle mig at min far igen har sagt at det er noget vås det hun siger.... for så at retfærdiggøre overfor mig at hun mente sådan og sådan og derfor er det ikke noget vås?? forstår du hvad jeg mener?? Kan hun ikke se det eller VIL hun ikke se det?

Jeg vil ikke skræmme dig, og jeg har ingen lægevidenskabelig baggrund eller noget - men det minder mistænkeligt meget om mine forældres ven, der fik kræft i hjernen. Og det kan KUN blive undersøgt for langsomt. Synes bare du skulle vide det, så du kan få det undersøgt også.

Tranebaer skriver:

Jeg vil ikke skræmme dig, og jeg har ingen lægevidenskabelig baggrund eller noget - men det minder mistænkeligt meget om mine forældres ven, der fik kræft i hjernen. Og det kan KUN blive undersøgt for langsomt. Synes bare du skulle vide det, så du kan få det undersøgt også.

du skræmmer mig ikke

jeg tror jeg har skræmt mig selv nok efterhånden ved at gå de værste senarier igennem i hovedet

men du har helt ret jeg synes uanset hvad så kan undersøgelsen KUN gå for langsomt!!!

Anonym skriver:

Hej piger

Ved ikke om jeg har brug for råd da jeg ikke tror der er nogen der kan fortælle 100% hvad der er galt med min mor men tager gerne imod evt bud.....
Min mor er verdens dejligste kvinde men desværre også den mest stædige jeg kender min mor har altid været en utrolig aktiv dame med fuld fart over feltet!! Glad og masser af gåpåmod....
Min mor har i mine 33 år været syg en gang!! En eneste gang... Aldrig været på penicillin eller andet.... Indtil for et halvt år siden hvor hun blev syg... Og hun fik det værre og værre.. Hun hostede og hostede og omsider efter 14 dage fik vi sparket hende til lægen som konstaterede et alt for højt infektionstal og lungebetændelse og hun kom på penicillin for første gang i sit liv..... Der gik så 3 uger hvor hun var meget sløj og træt og ikke spiste så godt men forståeligt nok egentlig....
Men nu går det bare værre med hende ikke fysisk men psykisk.... Jo fysisk er der en ting og det er at hun er tynd!!!! MEGET TYND!! Hun er ca 157cm og plejer at ligge på omkring 48kg... Nu vejer hun max!! 38kg!!! Hun er begyndt at gentage sig selv rigtig meget... Fortæller de samme ting igen og igen og igen... Når hun taler er det tydeligt at hun simpelthen ikke kan finde ordene simple ord forsvinder for hende... Og jeg ender med at sige ordene for hende.... Ofte det hun siger er lidt noget vås og hun er svær at holde en samtale igang med .... Det er ligesom hun langsomt svinder hen personligheds mæssigt og GUD HVOR ER DET HÅRDT AT VÆRE VIDNE TLL!! Min far kan slet ikke klare at hun pludselig er blevet så glemsom og gentager sig selv så han råber tit af hende og har travlt med at vende øjne af hende og sige til hende at det er noget vås hun siger det gør virkelig ondt at se og høre hvordan han taler til hende :-( og føler mig tit ubehagelig til mode fordi han kommer til mig og fortæller hvor langt ude han mener hun er osv..... Sys ikke det er rart
selvfølgelig var min første tanke alzheimers fordi jeg sys det går så stærkt med hende... Men igen... Hvem kan være så undervægtig og stadig ha en hjerne der fungere optimalt?? Min mor har i 40 år arbejder som laborant med mange giftige stoffer osv.. Så har selvfølgelig også tænkt det kan være dem der omsider gør skade på hjernen...

problemet er at min mor ikke selv mener der er noget galt.. Eller rettere det tror jeg måske godt hun ved men vil ikke være ved det for hun tror at ved at sige hun har det godt osv tror hun at hun beskytter min bror og jeg..... Og måske også sig selv... benægt der er noget i vejen sÅ forsvinder det sikkert...er nået dertil hvor jeg mener at gun simpelthen bare SKAL til lægen og ha en fuld udredning!!! Men hvordan dælen griber man det lige an?? Hun ved jo helt sikkert ikke HVOR glemsom hun er blevet.... Jeg skal bare ha hende afsted men er virkelig i tvivl om hvordan jeg griber det bedst an sådan at hendes stædighed ikke får overtaget......

Undskyld hvis det blev lidt langt og rodet... Skulle bare ud med det....

Hvis du får hende lusket til lægen vil han nok først og fremmest tage nogle blodprøver for at tjekke vædkebalancen, stofskiftet, b12 osv. Lige de ting kan give demens lignende symptomer. Det kan en uopdaget urinvejsinfektion også, og det er ikke alle der får symptomer, især ikke når man er lidt oppe i årerne. Jeg krydser fingre for at det er en af disse ting, da det er nemt at behandle. Hvis ikke han kan finde noget i blodprøverne går han sikkert videre med udredning for demens og evt cancer - men slå nu koldt vand i blodet :0) se at få hende afsted, måske bliver du nødt til at slå i bordet og sige at NU er det nu, at du er bekymret, og husk at fortælle hende at det sagtens kan være en" lille " åndssvag ting som hendes stofskifte der er kuk i, for hun er sikkert også bange... Din far skulke tage og skrue ned for charmen og bakke dig op - og det bliver du nok nød til at fortælle ham. Hvis glemsomheden osv er kommet snigende er det jo forståeligt nok at han bliver frustreret, og han har sikkert brug for en øjeåbner nu han bor med hende - det er nemmere at reagere hensigtsmæssigt på ting der kommer fra dag til dag, end ting der kommer snigende. Og han er jo trods alt også kun et menneske...

Holbæktrunten skriver:

Hvis du får hende lusket til lægen vil han nok først og fremmest tage nogle blodprøver for at tjekke vædkebalancen, stofskiftet, b12 osv. Lige de ting kan give demens lignende symptomer. Det kan en uopdaget urinvejsinfektion også, og det er ikke alle der får symptomer, især ikke når man er lidt oppe i årerne. Jeg krydser fingre for at det er en af disse ting, da det er nemt at behandle. Hvis ikke han kan finde noget i blodprøverne går han sikkert videre med udredning for demens og evt cancer - men slå nu koldt vand i blodet :0) se at få hende afsted, måske bliver du nødt til at slå i bordet og sige at NU er det nu, at du er bekymret, og husk at fortælle hende at det sagtens kan være en" lille " åndssvag ting som hendes stofskifte der er kuk i, for hun er sikkert også bange... Din far skulke tage og skrue ned for charmen og bakke dig op - og det bliver du nok nød til at fortælle ham. Hvis glemsomheden osv er kommet snigende er det jo forståeligt nok at han bliver frustreret, og han har sikkert brug for en øjeåbner nu han bor med hende - det er nemmere at reagere hensigtsmæssigt på ting der kommer fra dag til dag, end ting der kommer snigende. Og han er jo trods alt også kun et menneske...

ja jeg er helt med på at at der kan være mange andre "harmløse" ting der kan gøre at hun opfører sig som hun gør.... og prøver egentlig også ikke at male fanden på væggen indtil jeg får en besked der fortæller mig andet.....

Jaaa altså der er ingen tvivl om at jeg absolut godt ved det også er frusterende for min kære far... han er som du siger kun et menneske...... men ja jeg har bare brug for at han nu bakker mig op i det her og viser at han støtter min mor.........

Anonym skriver:

hmmm...... jaaa det tror jeg hun gør.... eller faktisk kan jeg være i tvivl om hun også glemmer det..... hun har altid været god til at tage et stort glas vand ca en gang i timen.... men ved egentlig ikke om hun kun får sin kaffe nu

Ja der er ingen tvivl om at det er suuuuuuper svært for pårørende at stå og være vidne til det og ikke vide hvordan og hvorledes.... og tror det er endnu sværere for min far når der ligesom ikke er nogen "årsag" endnu til at hun gør det.......... så blir han endnu mere frustereret.......
jeg tænker tit om hun mon selv er klar over at hun ikke kan finde ordene og at hun gentager sig selv??? og om det så derfor iriterer hende... eller hun ikke ved noget som helst? Hun har ofte meget travlt med at fortælle mig at min far igen har sagt at det er noget vås det hun siger.... for så at retfærdiggøre overfor mig at hun mente sådan og sådan og derfor er det ikke noget vås?? forstår du hvad jeg mener?? Kan hun ikke se det eller VIL hun ikke se det?

Altså er det alzeimers så kan hun ikke se det.. og lige pludselig kan hun få klare momenter hvor hun godt kan.. 

Men dehydrering kan give alzeimers lignende symptomer.. så godt med væske på hende og se om det gør en forskel

Jeg tror, I må stå sammen og kræve, at hun kommer til lægen. Det er sikkert også en rigtig god ting, hvis en af jer kan være med hende. Siden der er en mulighed for, at hun ikke selv opfatter alle forandringerne (hukommelsen osv) vil hun jo muligvis ikke fortælle lægen om det på eget initiativ. Det er jo muligt at sige til hende, at selvom hun selv ikke mener, at der er noget, så er I bekymrede, og I slutter ikke med at bekymre jer, før det er blevet undersøgt.

 - håber, det viser sig "bare" at være en eller anden ubalance, som nemt kan genoprettes!

Ciss skriver:

Jeg tror, I må stå sammen og kræve, at hun kommer til lægen. Det er sikkert også en rigtig god ting, hvis en af jer kan være med hende. Siden der er en mulighed for, at hun ikke selv opfatter alle forandringerne (hukommelsen osv) vil hun jo muligvis ikke fortælle lægen om det på eget initiativ. Det er jo muligt at sige til hende, at selvom hun selv ikke mener, at der er noget, så er I bekymrede, og I slutter ikke med at bekymre jer, før det er blevet undersøgt.

 - håber, det viser sig "bare" at være en eller anden ubalance, som nemt kan genoprettes!

du har helt ret... har også talt med min bror som kommer hjem fra Sjælland for sammen med mig at få talt med min mor om at hun simpelthen skal til lægen NU... og helt igår....
Og jeg siger også at jeg vil med netop fordi som du siger der vil være mange ting som hun jo ikke er klar over hun gør........ og derfor ikke vil fortælle det til lægen..... og nej jeg er IKKE tilfreds før lægen virkelig har undersøgt hende fra top til tå!!.....

ja vi håber også det "bare" er en eller anden form for ubalance i kroppen som kan rettes op igen

Anonym skriver:

Hej piger

Ved ikke om jeg har brug for råd da jeg ikke tror der er nogen der kan fortælle 100% hvad der er galt med min mor men tager gerne imod evt bud.....
Min mor er verdens dejligste kvinde men desværre også den mest stædige jeg kender min mor har altid været en utrolig aktiv dame med fuld fart over feltet!! Glad og masser af gåpåmod....
Min mor har i mine 33 år været syg en gang!! En eneste gang... Aldrig været på penicillin eller andet.... Indtil for et halvt år siden hvor hun blev syg... Og hun fik det værre og værre.. Hun hostede og hostede og omsider efter 14 dage fik vi sparket hende til lægen som konstaterede et alt for højt infektionstal og lungebetændelse og hun kom på penicillin for første gang i sit liv..... Der gik så 3 uger hvor hun var meget sløj og træt og ikke spiste så godt men forståeligt nok egentlig....
Men nu går det bare værre med hende ikke fysisk men psykisk.... Jo fysisk er der en ting og det er at hun er tynd!!!! MEGET TYND!! Hun er ca 157cm og plejer at ligge på omkring 48kg... Nu vejer hun max!! 38kg!!! Hun er begyndt at gentage sig selv rigtig meget... Fortæller de samme ting igen og igen og igen... Når hun taler er det tydeligt at hun simpelthen ikke kan finde ordene simple ord forsvinder for hende... Og jeg ender med at sige ordene for hende.... Ofte det hun siger er lidt noget vås og hun er svær at holde en samtale igang med .... Det er ligesom hun langsomt svinder hen personligheds mæssigt og GUD HVOR ER DET HÅRDT AT VÆRE VIDNE TLL!! Min far kan slet ikke klare at hun pludselig er blevet så glemsom og gentager sig selv så han råber tit af hende og har travlt med at vende øjne af hende og sige til hende at det er noget vås hun siger det gør virkelig ondt at se og høre hvordan han taler til hende :-( og føler mig tit ubehagelig til mode fordi han kommer til mig og fortæller hvor langt ude han mener hun er osv..... Sys ikke det er rart
selvfølgelig var min første tanke alzheimers fordi jeg sys det går så stærkt med hende... Men igen... Hvem kan være så undervægtig og stadig ha en hjerne der fungere optimalt?? Min mor har i 40 år arbejder som laborant med mange giftige stoffer osv.. Så har selvfølgelig også tænkt det kan være dem der omsider gør skade på hjernen...

problemet er at min mor ikke selv mener der er noget galt.. Eller rettere det tror jeg måske godt hun ved men vil ikke være ved det for hun tror at ved at sige hun har det godt osv tror hun at hun beskytter min bror og jeg..... Og måske også sig selv... benægt der er noget i vejen sÅ forsvinder det sikkert...er nået dertil hvor jeg mener at gun simpelthen bare SKAL til lægen og ha en fuld udredning!!! Men hvordan dælen griber man det lige an?? Hun ved jo helt sikkert ikke HVOR glemsom hun er blevet.... Jeg skal bare ha hende afsted men er virkelig i tvivl om hvordan jeg griber det bedst an sådan at hendes stædighed ikke får overtaget......

Undskyld hvis det blev lidt langt og rodet... Skulle bare ud med det....

Det er desværre normalt at en infektion godt kan være skyld i de ting du nævner. (Alzheimer lignende symptomer) Men det er ikke et godt tegn.

Jeg ville skrive hendes symptomer ned og sende det til lægen. Så ville jeg få min far til at tage hende til lægen for et generelt tjek.

Jeg ved godt at man ikke må gå bag om en person og at man ikke må kontakte lægen på andres vegne. Men det er vigtigt at få det frem. Alternativt kan de far spørge hende om han må tage med til lægen og evt. fremlægge det du har skrevet.

Prøv at tale med ham om hvordan I gør.