Er så bekymret for min mor :-( (langt)

Hej piger

Ved ikke om jeg har brug for råd da jeg ikke tror der er nogen der kan fortælle 100% hvad der er galt med min mor men tager gerne imod evt bud.....
Min mor er verdens dejligste kvinde men desværre også den mest stædige jeg kender min mor har altid været en utrolig aktiv dame med fuld fart over feltet!! Glad og masser af gåpåmod....
Min mor har i mine 33 år været syg en gang!! En eneste gang... Aldrig været på penicillin eller andet.... Indtil for et halvt år siden hvor hun blev syg... Og hun fik det værre og værre.. Hun hostede og hostede og omsider efter 14 dage fik vi sparket hende til lægen som konstaterede et alt for højt infektionstal og lungebetændelse og hun kom på penicillin for første gang i sit liv..... Der gik så 3 uger hvor hun var meget sløj og træt og ikke spiste så godt men forståeligt nok egentlig....
Men nu går det bare værre med hende ikke fysisk men psykisk.... Jo fysisk er der en ting og det er at hun er tynd!!!! MEGET TYND!! Hun er ca 157cm og plejer at ligge på omkring 48kg... Nu vejer hun max!! 38kg!!! Hun er begyndt at gentage sig selv rigtig meget... Fortæller de samme ting igen og igen og igen... Når hun taler er det tydeligt at hun simpelthen ikke kan finde ordene simple ord forsvinder for hende... Og jeg ender med at sige ordene for hende.... Ofte det hun siger er lidt noget vås og hun er svær at holde en samtale igang med .... Det er ligesom hun langsomt svinder hen personligheds mæssigt og GUD HVOR ER DET HÅRDT AT VÆRE VIDNE TLL!! Min far kan slet ikke klare at hun pludselig er blevet så glemsom og gentager sig selv så han råber tit af hende og har travlt med at vende øjne af hende og sige til hende at det er noget vås hun siger det gør virkelig ondt at se og høre hvordan han taler til hende :-( og føler mig tit ubehagelig til mode fordi han kommer til mig og fortæller hvor langt ude han mener hun er osv..... Sys ikke det er rart
selvfølgelig var min første tanke alzheimers fordi jeg sys det går så stærkt med hende... Men igen... Hvem kan være så undervægtig og stadig ha en hjerne der fungere optimalt?? Min mor har i 40 år arbejder som laborant med mange giftige stoffer osv.. Så har selvfølgelig også tænkt det kan være dem der omsider gør skade på hjernen...

problemet er at min mor ikke selv mener der er noget galt.. Eller rettere det tror jeg måske godt hun ved men vil ikke være ved det for hun tror at ved at sige hun har det godt osv tror hun at hun beskytter min bror og jeg..... Og måske også sig selv... benægt der er noget i vejen sÅ forsvinder det sikkert...er nået dertil hvor jeg mener at gun simpelthen bare SKAL til lægen og ha en fuld udredning!!! Men hvordan dælen griber man det lige an?? Hun ved jo helt sikkert ikke HVOR glemsom hun er blevet.... Jeg skal bare ha hende afsted men er virkelig i tvivl om hvordan jeg griber det bedst an sådan at hendes stædighed ikke får overtaget......

Undskyld hvis det blev lidt langt og rodet... Skulle bare ud med det....

Anonym skriver:

Hej piger

Ved ikke om jeg har brug for råd da jeg ikke tror der er nogen der kan fortælle 100% hvad der er galt med min mor men tager gerne imod evt bud.....
Min mor er verdens dejligste kvinde men desværre også den mest stædige jeg kender min mor har altid været en utrolig aktiv dame med fuld fart over feltet!! Glad og masser af gåpåmod....
Min mor har i mine 33 år været syg en gang!! En eneste gang... Aldrig været på penicillin eller andet.... Indtil for et halvt år siden hvor hun blev syg... Og hun fik det værre og værre.. Hun hostede og hostede og omsider efter 14 dage fik vi sparket hende til lægen som konstaterede et alt for højt infektionstal og lungebetændelse og hun kom på penicillin for første gang i sit liv..... Der gik så 3 uger hvor hun var meget sløj og træt og ikke spiste så godt men forståeligt nok egentlig....
Men nu går det bare værre med hende ikke fysisk men psykisk.... Jo fysisk er der en ting og det er at hun er tynd!!!! MEGET TYND!! Hun er ca 157cm og plejer at ligge på omkring 48kg... Nu vejer hun max!! 38kg!!! Hun er begyndt at gentage sig selv rigtig meget... Fortæller de samme ting igen og igen og igen... Når hun taler er det tydeligt at hun simpelthen ikke kan finde ordene simple ord forsvinder for hende... Og jeg ender med at sige ordene for hende.... Ofte det hun siger er lidt noget vås og hun er svær at holde en samtale igang med .... Det er ligesom hun langsomt svinder hen personligheds mæssigt og GUD HVOR ER DET HÅRDT AT VÆRE VIDNE TLL!! Min far kan slet ikke klare at hun pludselig er blevet så glemsom og gentager sig selv så han råber tit af hende og har travlt med at vende øjne af hende og sige til hende at det er noget vås hun siger det gør virkelig ondt at se og høre hvordan han taler til hende :-( og føler mig tit ubehagelig til mode fordi han kommer til mig og fortæller hvor langt ude han mener hun er osv..... Sys ikke det er rart
selvfølgelig var min første tanke alzheimers fordi jeg sys det går så stærkt med hende... Men igen... Hvem kan være så undervægtig og stadig ha en hjerne der fungere optimalt?? Min mor har i 40 år arbejder som laborant med mange giftige stoffer osv.. Så har selvfølgelig også tænkt det kan være dem der omsider gør skade på hjernen...

problemet er at min mor ikke selv mener der er noget galt.. Eller rettere det tror jeg måske godt hun ved men vil ikke være ved det for hun tror at ved at sige hun har det godt osv tror hun at hun beskytter min bror og jeg..... Og måske også sig selv... benægt der er noget i vejen sÅ forsvinder det sikkert...er nået dertil hvor jeg mener at gun simpelthen bare SKAL til lægen og ha en fuld udredning!!! Men hvordan dælen griber man det lige an?? Hun ved jo helt sikkert ikke HVOR glemsom hun er blevet.... Jeg skal bare ha hende afsted men er virkelig i tvivl om hvordan jeg griber det bedst an sådan at hendes stædighed ikke får overtaget......

Undskyld hvis det blev lidt langt og rodet... Skulle bare ud med det....

Det lyder da rigtig træls, men tror du ikke du skal bede din far snakke med hende om det og så kan han sige han nok skal støtte hende og tage med til lægen? for det lyder da som om hun også godt kunne bruge støtten fra ham, isedet for skæld ud. Det var bare et forslag, jeg kender jer jo ikke og ved ikke hvordan det normalt foregår i jeres familie

Mette N skriver:

Det lyder da rigtig træls, men tror du ikke du skal bede din far snakke med hende om det og så kan han sige han nok skal støtte hende og tage med til lægen? for det lyder da som om hun også godt kunne bruge støtten fra ham, isedet for skæld ud. Det var bare et forslag, jeg kender jer jo ikke og ved ikke hvordan det normalt foregår i jeres familie

det er også rigtig træls og hårdt......

jo det burde jeg jo kunne... men det kan jeg ikke rigtig sys jeg..... mine forældre har altid haft et ja anderledes ægteskab på det punkt.... de har oplevet noget i deres ægteskab... benhårde oplevelser som desværre har gjort at de med tiden har lukket af for deres følelser og har rigtig svært ved at vise hinanden at de elsker og støtter hinanden...... men jo min bror har så også sagt til ham idag at nu må man virkelig mande sig op og så vise at han støtter hende istedet for at rende rundt og skælde hende ud hele dagen..... er bange for det kun forværre hendes situation at hendes mand gennem 42 år går og skælder hende ud hele dagen.....

men jo du har ret det burde være det min far skulle gøre...

Anonym skriver:

det er også rigtig træls og hårdt......

jo det burde jeg jo kunne... men det kan jeg ikke rigtig sys jeg..... mine forældre har altid haft et ja anderledes ægteskab på det punkt.... de har oplevet noget i deres ægteskab... benhårde oplevelser som desværre har gjort at de med tiden har lukket af for deres følelser og har rigtig svært ved at vise hinanden at de elsker og støtter hinanden...... men jo min bror har så også sagt til ham idag at nu må man virkelig mande sig op og så vise at han støtter hende istedet for at rende rundt og skælde hende ud hele dagen..... er bange for det kun forværre hendes situation at hendes mand gennem 42 år går og skælder hende ud hele dagen.....

men jo du har ret det burde være det min far skulle gøre...

Jeg tænkte bare at det kunne jo også være noget af det var psykisk når man blev skældt ud så tit som det lyder som om, men ellers kun din bror og du jo tage en snak med hende og en af jer tage med hende der ned, så hun ved i støtter hende

Anonym skriver:

Hej piger

Ved ikke om jeg har brug for råd da jeg ikke tror der er nogen der kan fortælle 100% hvad der er galt med min mor men tager gerne imod evt bud.....
Min mor er verdens dejligste kvinde men desværre også den mest stædige jeg kender min mor har altid været en utrolig aktiv dame med fuld fart over feltet!! Glad og masser af gåpåmod....
Min mor har i mine 33 år været syg en gang!! En eneste gang... Aldrig været på penicillin eller andet.... Indtil for et halvt år siden hvor hun blev syg... Og hun fik det værre og værre.. Hun hostede og hostede og omsider efter 14 dage fik vi sparket hende til lægen som konstaterede et alt for højt infektionstal og lungebetændelse og hun kom på penicillin for første gang i sit liv..... Der gik så 3 uger hvor hun var meget sløj og træt og ikke spiste så godt men forståeligt nok egentlig....
Men nu går det bare værre med hende ikke fysisk men psykisk.... Jo fysisk er der en ting og det er at hun er tynd!!!! MEGET TYND!! Hun er ca 157cm og plejer at ligge på omkring 48kg... Nu vejer hun max!! 38kg!!! Hun er begyndt at gentage sig selv rigtig meget... Fortæller de samme ting igen og igen og igen... Når hun taler er det tydeligt at hun simpelthen ikke kan finde ordene simple ord forsvinder for hende... Og jeg ender med at sige ordene for hende.... Ofte det hun siger er lidt noget vås og hun er svær at holde en samtale igang med .... Det er ligesom hun langsomt svinder hen personligheds mæssigt og GUD HVOR ER DET HÅRDT AT VÆRE VIDNE TLL!! Min far kan slet ikke klare at hun pludselig er blevet så glemsom og gentager sig selv så han råber tit af hende og har travlt med at vende øjne af hende og sige til hende at det er noget vås hun siger det gør virkelig ondt at se og høre hvordan han taler til hende :-( og føler mig tit ubehagelig til mode fordi han kommer til mig og fortæller hvor langt ude han mener hun er osv..... Sys ikke det er rart
selvfølgelig var min første tanke alzheimers fordi jeg sys det går så stærkt med hende... Men igen... Hvem kan være så undervægtig og stadig ha en hjerne der fungere optimalt?? Min mor har i 40 år arbejder som laborant med mange giftige stoffer osv.. Så har selvfølgelig også tænkt det kan være dem der omsider gør skade på hjernen...

problemet er at min mor ikke selv mener der er noget galt.. Eller rettere det tror jeg måske godt hun ved men vil ikke være ved det for hun tror at ved at sige hun har det godt osv tror hun at hun beskytter min bror og jeg..... Og måske også sig selv... benægt der er noget i vejen sÅ forsvinder det sikkert...er nået dertil hvor jeg mener at gun simpelthen bare SKAL til lægen og ha en fuld udredning!!! Men hvordan dælen griber man det lige an?? Hun ved jo helt sikkert ikke HVOR glemsom hun er blevet.... Jeg skal bare ha hende afsted men er virkelig i tvivl om hvordan jeg griber det bedst an sådan at hendes stædighed ikke får overtaget......

Undskyld hvis det blev lidt langt og rodet... Skulle bare ud med det....

Hej!

Først får du et stort !

Jeg vil råde dig til at tage kontakt til lægen - for at få noget råd og vejledning omkring sådan en speciel og svær situation for jer alle!

Lægen vil kunne fortælle hvordan man forholder sig, og hvad der evt er af muligheder for at få hende undersøgt. De ved mere om hvordan man håndtere muligvis en begyndende dement, som nær slægtning.

Hvis hun har alzheimers, er der nogle grupper for pårørende rundt omkring i landet - så man kan lære at håndtere sine følelser i forhold til det "tab" man har! For det er en meget svært ting at forstå! - man har dem jo stadigvæk!! - lige her! Men alligevel er de der ikke :/ ikke som før.

Håber virkelig i kan få hende udredt - så det er muligt at medicinere hende korrekt. Og måske trække tiden lidt!

Knus herfra!

Mette N skriver:

Jeg tænkte bare at det kunne jo også være noget af det var psykisk når man blev skældt ud så tit som det lyder som om, men ellers kun din bror og du jo tage en snak med hende og en af jer tage med hende der ned, så hun ved i støtter hende

Jeg tror helt sikkert du har ret i at det også er noget psykisk i og med hun dagligt får så megen skæld ud........ det gør kun tingene værre....
har ihvertfald læst mig til og hørt fra en fagperson at HVIS hun har alzheimers så forværrer det tingene RIGTIG meget hvis man får skæld ud
Jeg bor heldigvis kun et par 100 meter fra min mor så jeg ser hende næsten hver dag.... så hun ved absolut godt at jeg støtter hende

Chevro skriver:

Hej!

Først får du et stort !

Jeg vil råde dig til at tage kontakt til lægen - for at få noget råd og vejledning omkring sådan en speciel og svær situation for jer alle!

Lægen vil kunne fortælle hvordan man forholder sig, og hvad der evt er af muligheder for at få hende undersøgt. De ved mere om hvordan man håndtere muligvis en begyndende dement, som nær slægtning.

Hvis hun har alzheimers, er der nogle grupper for pårørende rundt omkring i landet - så man kan lære at håndtere sine følelser i forhold til det "tab" man har! For det er en meget svært ting at forstå! - man har dem jo stadigvæk!! - lige her! Men alligevel er de der ikke :/ ikke som før.

Håber virkelig i kan få hende udredt - så det er muligt at medicinere hende korrekt. Og måske trække tiden lidt!

Knus herfra!

maaaange tak for dit knus det varmede rigtig meget...

Det lyder som en fornuftig idé at ringe til læge for at søge lidt råd og vejledning...... for ja jeg er netop lidt lost omkring hvilken måde de vil undersøge hende på og om de tager det seriøst HVIS jeg får hende slæbt afsted til lægen......... og har sat mig for at jeg vil tage med til lægen for der vil jo være mange ting hun af gode grunde ikke selv kan fortælle....
Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg ville ha det hvis de konstatere alzheimers altså jeg mener....... det ville et eller andet sted være en lettelse at få sat en diagnose på så man for pokker ved hvorfor hun gør de ting hun gør og siger de ting hun siger........ men guuud på den anden side så er det jo en forfærdelig sygdom!!! hun er 66 år og skulle jo egentlig ha mange gode år endnu og nu er hun lige gået på pension og troede det var nu hun virkelig skulle nyde sit otium og sine børnebørn... men ved jo da at med den rette medicin kan den dog ikke stoppes men den kan da bremses en smule..... og støttegruppen for pårørende med alzheimers kan jo også lære os en masse...og det eneste jeg ønsker er at min mor som alle dage har været en fantastisk mor for både min bror og jeg får et dejligt lykkeligt liv alzheimers eller ej.......

Får hun nok væske??

Det er nemlig ikke rart de for skælud.. især ikke hvis hun er på stadiet midt i..

Ltså der hvor det irriterer hende hun ikke kan huske...

Men det er desværre en svær og frustrerende situation for mange pårørende.. og  denne frustration kommer desværre til udtryk i skælud   men er jo fordi de holder af dem

Anonym skriver:

Jeg tror helt sikkert du har ret i at det også er noget psykisk i og med hun dagligt får så megen skæld ud........ det gør kun tingene værre....
har ihvertfald læst mig til og hørt fra en fagperson at HVIS hun har alzheimers så forværrer det tingene RIGTIG meget hvis man får skæld ud
Jeg bor heldigvis kun et par 100 meter fra min mor så jeg ser hende næsten hver dag.... så hun ved absolut godt at jeg støtter hende

Okay hvis I ses så tit så tror jeg også godt du kan tage en så seriøs snak med hende og få hende overtalt, skal nok krydse finger for det lykkes

Anonym skriver:

maaaange tak for dit knus det varmede rigtig meget...

Det lyder som en fornuftig idé at ringe til læge for at søge lidt råd og vejledning...... for ja jeg er netop lidt lost omkring hvilken måde de vil undersøge hende på og om de tager det seriøst HVIS jeg får hende slæbt afsted til lægen......... og har sat mig for at jeg vil tage med til lægen for der vil jo være mange ting hun af gode grunde ikke selv kan fortælle....
Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg ville ha det hvis de konstatere alzheimers altså jeg mener....... det ville et eller andet sted være en lettelse at få sat en diagnose på så man for pokker ved hvorfor hun gør de ting hun gør og siger de ting hun siger........ men guuud på den anden side så er det jo en forfærdelig sygdom!!! hun er 66 år og skulle jo egentlig ha mange gode år endnu og nu er hun lige gået på pension og troede det var nu hun virkelig skulle nyde sit otium og sine børnebørn... men ved jo da at med den rette medicin kan den dog ikke stoppes men den kan da bremses en smule..... og støttegruppen for pårørende med alzheimers kan jo også lære os en masse...og det eneste jeg ønsker er at min mor som alle dage har været en fantastisk mor for både min bror og jeg får et dejligt lykkeligt liv alzheimers eller ej.......

Det synes jeg ihvertfald vil være det bedste for dig også! Kontakt dem så snart du kan - de kan være langsomme i optrækket! Specielt så i ikke skal stå alene med det! Det er en alt for stor mundfuld at komme igennem selv, specielt uden diagnose.