Han plager og fralægger alt ansvar

Ja det er jo klart nemmere hvis man kan få konen til at fortælle hvad man bør og ikke bør prioritere, vælge og beslutte  Kan lige forestille mig at han jo ubemærket ved at han i et bestemt tilfælde burde prioritere på en rationel måde, men har lyst til at gøre det anderledes, og så fralægger han sig ansvaret - får dig til at sige okay og så er ansvaret fralagt.. godt regnet ud ellers.. men ikke i længden da..  

Har desværre ingen gode råd andet end at stille dig uforstående overfor hans opførsel og konfrontere ham med den hvilket jeg allerede tror du gør.  

Lidt af problemet er vel, at han - ligesom unger gør hvis man ikke passer på - har opdaget, at det nytter at plage.

Jeg ved ikke, hvad som kan hjælpe udenom ting, du allerede har prøvet. Det eneste, jeg kan se for mig, er konsekvent at sige nej, hver gang han kommer med den slags spørsmål. Så må han bare surmule og være tvær. Hvis han ALTID får nej, så er der jo efterhånden ingen grund til at spørge - men det vil sansynligvis betyde nogel uger i helvede for dig, indtil han har forstået det nye system. Han kan jo få det svar, at hvis han er så usikker på, om det er en god ide, at han er nødt til at spørge dig om lov, så er det sikkert ikke en god ide at gøre det - uanset hvad det så eller drejer sig om.

Anonym skriver:

Det har jeg forsøgt, han tar det bare som at jeg har 'givet lov' i og med det kunne blive et ja og så kan det ligeså godt være det. (og jeg får aldrig min mønt tilbage ;-)) det er simpelthen så frustrende. Og jeg er træt af at han skaber sig hvis jeg ikke 'giver mig'. Jeg har sagt 100 gange at han er voksen, far til tre og han selv må ta de valg. Problemet er jo bare han nok godt ved det er dumt og derfor vil han ha mig med i det så jeg ikke kan blive sur når det ender galt. Hvor får man lige styrken til at stå fast? Jeg gider det ikke mere.

Hvad er det for nogle situationer han beder om lov? er det når han vil købe noget? Vil nogle steder? Hvad?

Lav et glas med en mønt i. OG skriv "mønten for svære beslutninger" og "husk at lægge mønten tilbage"

Og når han beder om lov til noget, så sig at du ikke længere har nogen meninger, og at han kan spørge mønten.

Anonym skriver:

Hvis det var så nemt ville jeg jo ikke søge råd til hvordan jeg får sagt fra? Jeg bliver jo plaget og plaget og plaget dag og nat indtil jeg giver efter.

Men det er jo det rigtige svar. Lad være med at give efter. 

I har vel snakket det her emne godt og grundigt igennem - og han vil ikke lytte til dine tanker?

Så er der jo ikke andet for end at blive ved med at sige som du gør. "jeg synes det er en dårlig idé, men du er en fri mand, så gør hvad du vil".