Han plager og fralægger alt ansvar

Min mand har en irriterende og frustrende vane med at spørge mig om 'lov' til alt. Jeg siger altid han skal ta sine egne beslutninger og selv stå til ansvar for eventuelle konsekvenser. Men han plager og plager og når jeg så f.eks siger at jeg vil ikke bestemme men jeg synes det er en dårlig idé. , så bliver han ved og ved med at plage mig indtil jeg gir efter og 'giver lov' og det er så frustrende for så synes han ikke han skal ta ansvar for noget for han tog jo mig med på råd og jeg sagde god for det :-S selv om jeg jo har sagt 50 gange at jeg synes det var en dum idé. Men han giver bare aldrig op, han bliver pisse sur og på tværs indtil jeg gir efter. Hvordan får jeg stoppet denne cirkel af evig ondt der hviler på mine skuldre altid?

Min mand har en irriterende og frustrende vane med at spørge mig om 'lov' til alt. Jeg siger altid han skal ta sine egne beslutninger og selv stå til ansvar for eventuelle konsekvenser. Men han plager og plager og når jeg så f.eks siger at jeg vil ikke bestemme men jeg synes det er en dårlig idé. , så bliver han ved og ved med at plage mig indtil jeg gir efter og 'giver lov' og det er så frustrende for så synes han ikke han skal ta ansvar for noget for han tog jo mig med på råd og jeg sagde god for det :-S selv om jeg jo har sagt 50 gange at jeg synes det var en dum idé. Men han giver bare aldrig op, han bliver pisse sur og på tværs indtil jeg gir efter. Hvordan får jeg stoppet denne cirkel af evig ondt der hviler på mine skuldre altid?

Næste gang han spørger:

Du tager en mønt, vælger side for ja og side for nej (så er det skåret ud i pap), kaster den i luften og giver ham svaret!!

Så har DU fralagt dig ansvaret, og han kan ikke give dig skylden!

Mon ikke han hurtigt bliver træt af dén leg??

 

Hvis ikke - så giv ham mønten og bed ham om at lege legen selv.

Ved at sige fra??

Chris86 skriver:

Ved at sige fra??

Hvis det var så nemt ville jeg jo ikke søge råd til hvordan jeg får sagt fra? Jeg bliver jo plaget og plaget og plaget dag og nat indtil jeg giver efter.

Rockertand skriver:

Næste gang han spørger:

Du tager en mønt, vælger side for ja og side for nej (så er det skåret ud i pap), kaster den i luften og giver ham svaret!!

Så har DU fralagt dig ansvaret, og han kan ikke give dig skylden!

Mon ikke han hurtigt bliver træt af dén leg??

 

Hvis ikke - så giv ham mønten og bed ham om at lege legen selv.

Det har jeg forsøgt, han tar det bare som at jeg har 'givet lov' i og med det kunne blive et ja og så kan det ligeså godt være det. (og jeg får aldrig min mønt tilbage ;-)) det er simpelthen så frustrende. Og jeg er træt af at han skaber sig hvis jeg ikke 'giver mig'. Jeg har sagt 100 gange at han er voksen, far til tre og han selv må ta de valg. Problemet er jo bare han nok godt ved det er dumt og derfor vil han ha mig med i det så jeg ikke kan blive sur når det ender galt. Hvor får man lige styrken til at stå fast? Jeg gider det ikke mere.

Anonym skriver:

Det har jeg forsøgt, han tar det bare som at jeg har 'givet lov' i og med det kunne blive et ja og så kan det ligeså godt være det. (og jeg får aldrig min mønt tilbage ;-)) det er simpelthen så frustrende. Og jeg er træt af at han skaber sig hvis jeg ikke 'giver mig'. Jeg har sagt 100 gange at han er voksen, far til tre og han selv må ta de valg. Problemet er jo bare han nok godt ved det er dumt og derfor vil han ha mig med i det så jeg ikke kan blive sur når det ender galt. Hvor får man lige styrken til at stå fast? Jeg gider det ikke mere.

Hvor fedt, at du har gjort det, mindre fedt, at det ikke virkede....

Jeg kan ikke se andet, end at så må du svare ham med "Pas" og være lige så stædig som ham, men umiddelbart er han sgu da en irriterende vatpik....

Anonym skriver:

Min mand har en irriterende og frustrende vane med at spørge mig om 'lov' til alt. Jeg siger altid han skal ta sine egne beslutninger og selv stå til ansvar for eventuelle konsekvenser. Men han plager og plager og når jeg så f.eks siger at jeg vil ikke bestemme men jeg synes det er en dårlig idé. , så bliver han ved og ved med at plage mig indtil jeg gir efter og 'giver lov' og det er så frustrende for så synes han ikke han skal ta ansvar for noget for han tog jo mig med på råd og jeg sagde god for det :-S selv om jeg jo har sagt 50 gange at jeg synes det var en dum idé. Men han giver bare aldrig op, han bliver pisse sur og på tværs indtil jeg gir efter. Hvordan får jeg stoppet denne cirkel af evig ondt der hviler på mine skuldre altid?

hejsa
her i hus her min mand få at se hvad det sker vis man bliv ved så for han lige i hoved om han er et barn på 2 år nej sige han så nok så synde jeg du skal stop så sige han ikke men eller at prøve at gør som han så skal du se så bliv han nok træt af det i det lang løb her ar det hjælp os
og jeg hold ved det jeg sige og bliv han ved så bliv jeg sådan her så ved han godt ja nu skal der ikke sige mere
du skal hold ved det du sige for han ved han kan løb runde med dig

Hvis han skal være så barnlig at han ikke kan tage ansvar for egne handlinger, så må han gå på motorvejen og lege med de store biler... Nu har du givet ham lov, selvom det er en dum ting at gøre...

Ej, mange gange undskyld, jeg jeg syntes virkelig det er barnligt med sådan en opførsel... Hvad arbejder han med, skal han ikke selv tage beslutninger på jobbet?? Hver gang han spørger om noget ville jeg be ham om at bruge sin hjerne, og så må han selv finde ud af hvad han vil. Dumt eller ej, det er hans valg.

stakkels dig

Anonym skriver:

Hvis det var så nemt ville jeg jo ikke søge råd til hvordan jeg får sagt fra? Jeg bliver jo plaget og plaget og plaget dag og nat indtil jeg giver efter.

Kender det sådan set på en måde... Og jeg holder fast har svaret.. Ellers må han jo lade være med at spørge?
Tja råd har jeg ikke nogen af, hvis ikke du kan holde fast i det du svarer ham....

Anonym skriver:

Min mand har en irriterende og frustrende vane med at spørge mig om 'lov' til alt. Jeg siger altid han skal ta sine egne beslutninger og selv stå til ansvar for eventuelle konsekvenser. Men han plager og plager og når jeg så f.eks siger at jeg vil ikke bestemme men jeg synes det er en dårlig idé. , så bliver han ved og ved med at plage mig indtil jeg gir efter og 'giver lov' og det er så frustrende for så synes han ikke han skal ta ansvar for noget for han tog jo mig med på råd og jeg sagde god for det :-S selv om jeg jo har sagt 50 gange at jeg synes det var en dum idé. Men han giver bare aldrig op, han bliver pisse sur og på tværs indtil jeg gir efter. Hvordan får jeg stoppet denne cirkel af evig ondt der hviler på mine skuldre altid?

Har du prøvet at gøre det samme ved ham, som han gør ved dig? Det er muligt at du ikke kan holde ud at skulle give ham igen af samme skuffe, men det kan jo være en nødvendighed. Spørg ham om stort set alle ting i en uge eller halvanden og bliv ved at spørge ham om du f.eks. skal vælge hindbær eller jordbærmarmelade. På et eller andet tidspunkt falder tiøreren vel?!

/Fenja