Lene Unik skriver:
Nå - det har været en meget lang dag - har arbejdet meget, så det bliver helt kort i først omgang - men lover at skrive mere i detaljer.
Jeg har ikke firmaet alene, jeg har det sammen med min mand - så det er et I/S. Det har betydet meget at vi er to om det, ikke at vi begge ligger lige mange timer i det, men det at jeg har en at snakke med det om. Ellers er der forskellige netværk hvor man kan hente sparing.
Som noget af det første kan jeg anbefale at læse her:
SKAT - har forskellig information til iværksættere - vi fik en startmappe da vi startede, måske har de noget lignende.
Vi brugte meget en hjemmeside der dengang hed Start og Vækst - den er der vist stadig, og de havde også rådgivning i Århus - hvordan det er nu, det ved jeg ikke.
I vores kommune kunne man også få en gratis samtale som ny iværksætter - prøve at undersøge din kommunes erhvervs-råd om der er noget at hente der.
Et rigtig godt forum er www.amino.dk. Der er uanede mængder af viden, og stiller man et spørgsmål er der altid nogen der vil hjælpe.
Men hensyn til webshop - helt kort så er support vigtig, men det aller vigtigste er at der er sikkerhed for at webshoppen vises, at der er backup, at den hostes et sted der er driftsikker og at systemet er let at finde for google. Der findes gratis webshop-systemer (open-source), men så skal du selv finde et sted der kan hoste det, og jeg tænker at man skal have meget viden for at kunne vælge rigtig. Samtidig så er der ingen hjælp at hente hvis webshoppen pludselig ikke vises fordi man har lavet en fejl i en af koderne. Lejer man et webshopsystem, så kræver det ikke meget teknisk viden, og ofte er der rigtig god hjælp at hente til det man ikke kan finde ud af.
Det var den "korte" første runde - men der kommer mere. Skriv gerne hvis der er noget bestemt du gerne vil høre mere om.
MANGE tak for dit svar!
Jeg ved godt det ville være mest ideelt at være 2. Både for sparring motivation, drive og sikekrhed, men jeg har desværre ikke lige (som sådan i hvert fald) nogen at starte det med. Derudover har jeg også tænkt at drive det hjemmefra til at starte med, for at skære ned på omkostninger, hvor det er muligt. + det dermed også er mere fleksibelt i forhold til familie. Jeg har dog stadig "sparringspartner" i min mand og en ven der også selv har startet en virksomhed (dog ikke web-shop) for ikke så længe siden.
SKAT - Tjek, det vil jeg undersøge (har været lidt derinde og læse om virksomhedsformer mv. Men vil undersøge det med "startpakker")
Er allerede "oprettet" inde på StartVækst (det er den side jeg bruger til forretningside mv.) Det er en rigtig god side
Jeg vil også se om der ikke kommer et iværksætter cafe-møde jeg kan komme til. Var det for godt 1½ år siden og synes det var positivt. (det var dog omkring opstart/ ide omkring anden virksomhed, inden for helt andet produktkoncept, så fokus var lidt anderledes end det jeg nu har brug for)
Kommune - Tjek - det vil jeg undersøge! skal også til et møde ved min A-kasse her i næste uge, hvor jeg vil forhøre mig hvad de kan byde ind med af hjælp (Jeg har bl.a. noget efteruddannelse i kikkerten)
www.amino.dk - Tjek. Har før været inde på den lige hurtigt. Det skal undersøges noget mere 
Jeg har før herinde, hørt positiv tale om Dandomain (kan ikke lige huske om du også var en af dem) Det vil jeg undersøge noget nærmere. Om de kan dække de behov jeg har.
Mange tak for dine indspark! Det der er sværest for mig lige nu. Det er nok det her at jeg sidder med en masse intentioner, men jeg ved ikke lige hvordan jeg bedst griber det an og hvor det er smartest at starte. Eftersom jeg gerne vil starte noget, jeg ikke rigtig har fundet andre gør i, er det svært for mig at ligge et budget og forventet omsætning.
Jeg går sådan og summer omkring; skal jeg starte med at få de praktiske ting på plads, som få en pris på webshop, få fundet mine leverandører, få talt med SKAT. Eller ville det være mere smart (eftersom jeg ikke har den store erfaring som selvstændig) at få fat i en mentor, der kan guide således jeg ikke render i den forkerte retning eller bruger tid (og penge) på ting der ikke er nødvendige eller ENDNU værre, der er ting jeg IKKE får med, men som er esentielle for at drive egen virksomhed?!
Uhhh jeg gad virkelig godt der fandtes sådan et tjekskema for opstart af egen webshop med trin 1, trin 2, trin 3.... 