Hvad skal jeg gøre? (lidt lang)

Jeg er helt helt helt fortabt....

 

Jeg er alene mor til 2 dejlige drenge fra et tidligere forhold, vi gik fra hinanden for 3 år (knap 4 år) siden og deres far valgte at sige han ikke ville have noget med dem og gøre. Det er bare blevet en hverdag for os at han ikke er en del af den.

 

jeg fandt utroligt nok, og nogle vil nok også sige for tidligt, men en kæreste hurtigt efter, og har været sammen med ham siden.

 

nu er sagen jeg er blevet gravid 12+4 med tvillinger, og åbenbart har jeg ikke kendt den mand ordenligt for  torsdag aften meddelte han at han ikke ville være en del af dette, vi har haft nogle samtaler på sygehuset så jeg måske kunne berolige ham med at mænd bare ikke var " far" før de stod med børnene i armene, men igen meddelte han både til mig og sygeplejersken at han havde andre drømme i livet end børn, skal siges vi var enige om at prøve at få et barn mere, at der er dobbelt op er jeg kun glad for men har åbenbart skræmt ham fra hvid og sans.

 

Men sagens kerne er nu kommer jeg til at stå som alene mor til 4 "små" børn, da den store jeg har er fra 2008 og den "lille" er fra 2010, så er jo stadig små børn. men jeg føler mig virkelig fortabt, og aner slet slet slet ikke hvordan jeg skal få det hele til at hænge sammen, og det har virkelig taget alt glæden ved graviditeten :/

 

jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre

Anonym skriver:

Jeg er helt helt helt fortabt....

 

Jeg er alene mor til 2 dejlige drenge fra et tidligere forhold, vi gik fra hinanden for 3 år (knap 4 år) siden og deres far valgte at sige han ikke ville have noget med dem og gøre. Det er bare blevet en hverdag for os at han ikke er en del af den.

 

jeg fandt utroligt nok, og nogle vil nok også sige for tidligt, men en kæreste hurtigt efter, og har været sammen med ham siden.

 

nu er sagen jeg er blevet gravid 12+4 med tvillinger, og åbenbart har jeg ikke kendt den mand ordenligt for  torsdag aften meddelte han at han ikke ville være en del af dette, vi har haft nogle samtaler på sygehuset så jeg måske kunne berolige ham med at mænd bare ikke var " far" før de stod med børnene i armene, men igen meddelte han både til mig og sygeplejersken at han havde andre drømme i livet end børn, skal siges vi var enige om at prøve at få et barn mere, at der er dobbelt op er jeg kun glad for men har åbenbart skræmt ham fra hvid og sans.

 

Men sagens kerne er nu kommer jeg til at stå som alene mor til 4 "små" børn, da den store jeg har er fra 2008 og den "lille" er fra 2010, så er jo stadig små børn. men jeg føler mig virkelig fortabt, og aner slet slet slet ikke hvordan jeg skal få det hele til at hænge sammen, og det har virkelig taget alt glæden ved graviditeten :/

 

jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre

Ejjjj jeg bliver så gal, synes det er utroligt umoden og egoistisk af ham. Især da han gerne ville.

Men ved du hvad, selvom jeg ikke kender dig, så lyder det som om du er ret stærk! Og tvillinger! det er sku da til at blive lidt misundelig over!!

Prøv at tænke positivt, selvom jeg godt kan forstå det er svært. Måske ændre han endda mening. Men kan da godt forstå at du er chokeret og føler dig ført bag lyset ved sådan en udmelding...

Jeg sender dig en masse gode tanker, og hvis du har lyst så er du altid velkommen til at sende en PB.

Åhh nej, altså!
Hvad er han da for en skvatmikkel!
Jeg ved at det lyder træls og ubehageligt da i jo faktisk prøvede at få et barn, men måske du skulle nøjes med de to du har? og få fjernet de to fostre?
tvillinger er hårdt, men ikke umuligt hvis man er to om det. men jeg vil sige at alene..åhh og så med to relativt små store børn også..

Flodkilling skriver:

Ejjjj jeg bliver så gal, synes det er utroligt umoden og egoistisk af ham. Især da han gerne ville.

Men ved du hvad, selvom jeg ikke kender dig, så lyder det som om du er ret stærk! Og tvillinger! det er sku da til at blive lidt misundelig over!!

Prøv at tænke positivt, selvom jeg godt kan forstå det er svært. Måske ændre han endda mening. Men kan da godt forstå at du er chokeret og føler dig ført bag lyset ved sådan en udmelding...

Jeg sender dig en masse gode tanker, og hvis du har lyst så er du altid velkommen til at sende en PB.

Du er fandme sej at du kan se det sådan - respekt til dig!

Flodkilling skriver:

Ejjjj jeg bliver så gal, synes det er utroligt umoden og egoistisk af ham. Især da han gerne ville.

Men ved du hvad, selvom jeg ikke kender dig, så lyder det som om du er ret stærk! Og tvillinger! det er sku da til at blive lidt misundelig over!!

Prøv at tænke positivt, selvom jeg godt kan forstå det er svært. Måske ændre han endda mening. Men kan da godt forstå at du er chokeret og føler dig ført bag lyset ved sådan en udmelding...

Jeg sender dig en masse gode tanker, og hvis du har lyst så er du altid velkommen til at sende en PB.

Mange tusinde tak for de søde ord...

 

men ja han er en klaphat, og er bare så skuffet over ham, for troede virkelig ALDRIG han kunne få sig selv til sådan noget, han har forgudet mine 2 drenge, så er virkelig skuffet

 

men ja er en super stærk person, sygeplejersken sagde også hun slet ikke var i tvivl om at jeg nok skulle klare det da jeg har et super godt netværk, jeg ved der til hver en tid står bag mig når det hele brænder på.

 

tror også bare glæden er taget fra mig lige nu pga skuffelse, og er sikker på den kommer igen..

 

men ork hvor tænker man bare meget på hvordan det hele skal gå :/

 

men igen tusinde tak for de søde ord, det er virkelig rart med noget opbakning

Sikken en idiot Hvis han selv havde ydret ønske om, at få børn kan han da ikke bare gå fra ansvaret! Men har desværre hørt om andre mænd, der pludselig får kolde fødder under deres kærestes graviditet. Føler med dig, og ville ønske jeg kunne give et råd. Har du familie til at hjælpe? 

Aagaard skriver:

Åhh nej, altså!
Hvad er han da for en skvatmikkel!
Jeg ved at det lyder træls og ubehageligt da i jo faktisk prøvede at få et barn, men måske du skulle nøjes med de to du har? og få fjernet de to fostre?
tvillinger er hårdt, men ikke umuligt hvis man er to om det. men jeg vil sige at alene..åhh og så med to relativt små store børn også..

jeg er modstander af abort da jeg jo godt ved hvad der er derinde,

udover det er grænsen på det nået da jeg er i 12+4 i dag.

 

og har været til nf så ville simpelthen aldrig kunne få mig selv til det.

 

jeg er også 100% sikker på jeg godt kan klare det da jeg har et super netværk både venner og familie, men er bare så skuffet.

 

og ved faktisk ikke om ejg er skuffet over mig selv, eller ham. tænker bare 4 børn og begge mænd er hoppet fra, et eller andet må jeg sku ha gjort forkert altså .

men ja tvillinger er hårdt, jeg kan kun sætte pris på de 2 andre jeg har er så stille og rolige og utrolig nemme at ha med at gøre, der har egentligt aldrig været noget, den tid hvor andre "brokker" sig over trodsalderen, har jeg bare kunne "sætte mig ned og slappe af" da ingen af dem har været besværlige, altså den har da været der men de er også gode til at respektere når nej er nej f.eks.

men ja bliver hårdt og håber og tror på det bare er nu jeg har mistet glæden...

 

men tak for respons

Ida b skriver:

Sikken en idiot Hvis han selv havde ydret ønske om, at få børn kan han da ikke bare gå fra ansvaret! Men har desværre hørt om andre mænd, der pludselig får kolde fødder under deres kærestes graviditet. Føler med dig, og ville ønske jeg kunne give et råd. Har du familie til at hjælpe? 

ja og så 2 gange i træk...

 

ved snart ikke om det er mig der bare gør et eller andet forkert :/

 

men ja har et super godt netværk, har 2 rigtige gode barndomsvenner jeg har kendt siden jeg var 4 og været bedste venner med siden, udover det har jeg min dejlige familie og alle støtter mig 100% og har sagt de nok skal hjælpe.

 

men som jeg også har skrevet til de andre jeg tror også bare det er fordi jeg er så skuffet, at jeg føler jeg ikke aner hvad jeg skal gøre :/

 

Anonym skriver:

Jeg er helt helt helt fortabt....

 

Jeg er alene mor til 2 dejlige drenge fra et tidligere forhold, vi gik fra hinanden for 3 år (knap 4 år) siden og deres far valgte at sige han ikke ville have noget med dem og gøre. Det er bare blevet en hverdag for os at han ikke er en del af den.

 

jeg fandt utroligt nok, og nogle vil nok også sige for tidligt, men en kæreste hurtigt efter, og har været sammen med ham siden.

 

nu er sagen jeg er blevet gravid 12+4 med tvillinger, og åbenbart har jeg ikke kendt den mand ordenligt for  torsdag aften meddelte han at han ikke ville være en del af dette, vi har haft nogle samtaler på sygehuset så jeg måske kunne berolige ham med at mænd bare ikke var " far" før de stod med børnene i armene, men igen meddelte han både til mig og sygeplejersken at han havde andre drømme i livet end børn, skal siges vi var enige om at prøve at få et barn mere, at der er dobbelt op er jeg kun glad for men har åbenbart skræmt ham fra hvid og sans.

 

Men sagens kerne er nu kommer jeg til at stå som alene mor til 4 "små" børn, da den store jeg har er fra 2008 og den "lille" er fra 2010, så er jo stadig små børn. men jeg føler mig virkelig fortabt, og aner slet slet slet ikke hvordan jeg skal få det hele til at hænge sammen, og det har virkelig taget alt glæden ved graviditeten :/

 

jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre

masser af herfra . hvor er det synd

Anonym skriver:

jeg er modstander af abort da jeg jo godt ved hvad der er derinde,

udover det er grænsen på det nået da jeg er i 12+4 i dag.

 

og har været til nf så ville simpelthen aldrig kunne få mig selv til det.

 

jeg er også 100% sikker på jeg godt kan klare det da jeg har et super netværk både venner og familie, men er bare så skuffet.

 

og ved faktisk ikke om ejg er skuffet over mig selv, eller ham. tænker bare 4 børn og begge mænd er hoppet fra, et eller andet må jeg sku ha gjort forkert altså .

men ja tvillinger er hårdt, jeg kan kun sætte pris på de 2 andre jeg har er så stille og rolige og utrolig nemme at ha med at gøre, der har egentligt aldrig været noget, den tid hvor andre "brokker" sig over trodsalderen, har jeg bare kunne "sætte mig ned og slappe af" da ingen af dem har været besværlige, altså den har da været der men de er også gode til at respektere når nej er nej f.eks.

men ja bliver hårdt og håber og tror på det bare er nu jeg har mistet glæden...

 

men tak for respons

Nej så dur det jo ikke for dig, hverken på den ene eller anden måde.
Jeg kan godt forstå hvad du tænker, men jeg tror ikke nødvendigvis at det er dig der gør noget forkert - måske tiltrækker du bare de forskerte mænd!?

Men som du siger, med et godt netværk så skal det nok gå - du er sej og stærk.

Kæmpe knus og held og lykke med babyerne