Negativ :O

Anonym skriver:

Jo jo, det lyder bare ikke så pænt. har ofte brokket mig over der ikke skete noget osv og nu vil jeg ikke have der sker noget.. 

Det er ikke til at finde ud af! Men sker det, vælger vi selvfølgelig at beholde barnet. 

 

 

Ja, kroppen kan godt spille en et pus. Ikke altid rart. 

jaaa men når tiden ikke lige er der lige nu så er det jo okay at sige det modsatte

jydeinden skriver:

synes jeg da altså til den tid når eller rettere hvis vi skal have børn bliver det da også noget af et sats, da jeg er bærer af en arvelig sygdom som bestemt ikke er sjov for et barn at få, men selvom man har den viden så tager man jo et sats, og får man så at vide at ens barn er sygt så tror jeg man forholder sig til det der

Jeg synes ikke det er nogen skam at sige at man ønsker det bedste for sit barn men at man ikke tror at et liv med en sygdom (næsten) uanset hvilken det er, er LIVET

Jo jo.. Men vores datter var meget meget syg og døde til sidst. Tror man ser anderledes på det, når man har et levende barn derhjemme.. Altså, når man ikke har været ude for dette sygdomshelvede og så død.. 

Hvis vi fejler noget, og det var det der gav Naja den alvorlige hjertefejl - så dør jeg indeni.. Fordi.. De fleste fostre død af denne sygdom.. Den er meget farlig og kræver MANGE utallige operationer.. Fra de er få dage gamle til de er udvokset.. Man kan ikke leve uden operationen og er fostret/babyen ikke stærk nok så dør denne under operationen. 

Det er ikke en sygdom der kan holdes nede med medicin som det eneste.. 

Jeg ønsker IKKE at give dette videre... Derfor er jeg på skideren, HVIS vi fejler noget og hvis det er der det er skyld i Najas hjertefejl.

Anonym skriver:

De fleste af jer kan nok godt regne ud hvem jeg er.. Jeg ville super gerne kunne skrive frit, men pt er det ikke muligt. Desværre. ( Vi ønsker ikke at kunne googles eller at dette fortælles videre på facebook eller andet..)

Da jeg har blødt lidt her de sidste par dage tog jeg en test her til formiddag.. Og som jeg godt var klar over, var den negativ.. 

Men jeg må faktisk indrømme  at jeg er lidt lettet.. (Ja, jeg skammer mig over denne sætning. Behøver ikke kommentarer omkring det) Det suser rundt i mit hoved om evt. kromosomfejl/genfejl..

Vi ønsker begge to bragende et barn mere, men ikke med alt den uvished vi pt sidder med. 

 

Vi skal i næste uge til Skejby og have taget blod, så vi kan få endelig svar. Hjerte-Kardiolog- manden der ringede til mig i dag sagde, at fejlen kan komme fra en af os, os begge eller fra naturens side.. Vi håber selvfølgelig på det sidste! 

Det viser sig at kromosomfejlen er nogle mikrofejl og har intet med vores (afdøde) barns sygsom at gøre. 

Anonym skriver:

Jo jo.. Men vores datter var meget meget syg og døde til sidst. Tror man ser anderledes på det, når man har et levende barn derhjemme.. Altså, når man ikke har været ude for dette sygdomshelvede og så død.. 

Hvis vi fejler noget, og det var det der gav Naja den alvorlige hjertefejl - så dør jeg indeni.. Fordi.. De fleste fostre død af denne sygdom.. Den er meget farlig og kræver MANGE utallige operationer.. Fra de er få dage gamle til de er udvokset.. Man kan ikke leve uden operationen og er fostret/babyen ikke stærk nok så dør denne under operationen. 

Det er ikke en sygdom der kan holdes nede med medicin som det eneste.. 

Jeg ønsker IKKE at give dette videre... Derfor er jeg på skideren, HVIS vi fejler noget og hvis det er der det er skyld i Najas hjertefejl.

uanset om i har sygdommen eller ej, synes jeg bestemt ikke du skal se det som din skyld.. hvad man ikke ved kan man ikke påvirke eller ændre. Det er noget andet hvis det viser sig at en af jer har den, og den automatisk bliver viderebringet til et hvert af de børn i evt får, og i så havde valgt at ignorer dette faktum, men det er jo ikke tilfældet .

Den sygdom jeg har er også for det meste dødelig dog kun hos det ene køn, og det vidste jeg ikke førend at jeg fik det at vide.. og af samme årsag ville jeg automatisk få tjekket alle fostre hvis jeg blev gravid. det ændre noget at få det vide, men jeg synes som sagt også at det gør at jeg personligt ikke ville kunne bebrejde nogen hvis det gik galt og de ikke vidste at de havde en sygdom, for hvordan vil du ændre noget du ikke ved

jydeinden skriver:

uanset om i har sygdommen eller ej, synes jeg bestemt ikke du skal se det som din skyld.. hvad man ikke ved kan man ikke påvirke eller ændre. Det er noget andet hvis det viser sig at en af jer har den, og den automatisk bliver viderebringet til et hvert af de børn i evt får, og i så havde valgt at ignorer dette faktum, men det er jo ikke tilfældet .

Den sygdom jeg har er også for det meste dødelig dog kun hos det ene køn, og det vidste jeg ikke førend at jeg fik det at vide.. og af samme årsag ville jeg automatisk få tjekket alle fostre hvis jeg blev gravid. det ændre noget at få det vide, men jeg synes som sagt også at det gør at jeg personligt ikke ville kunne bebrejde nogen hvis det gik galt og de ikke vidste at de havde en sygdom, for hvordan vil du ændre noget du ikke ved

Jo jo.

Jeg er bare sikker på at perspektivet er et andet, når man ens barn faktisk er død af den her sygsom.. 

Anonym skriver:

De fleste af jer kan nok godt regne ud hvem jeg er.. Jeg ville super gerne kunne skrive frit, men pt er det ikke muligt. Desværre. ( Vi ønsker ikke at kunne googles eller at dette fortælles videre på facebook eller andet..)

Da jeg har blødt lidt her de sidste par dage tog jeg en test her til formiddag.. Og som jeg godt var klar over, var den negativ.. 

Men jeg må faktisk indrømme  at jeg er lidt lettet.. (Ja, jeg skammer mig over denne sætning. Behøver ikke kommentarer omkring det) Det suser rundt i mit hoved om evt. kromosomfejl/genfejl..

Vi ønsker begge to bragende et barn mere, men ikke med alt den uvished vi pt sidder med. 

 

Vi skal i næste uge til Skejby og have taget blod, så vi kan få endelig svar. Hjerte-Kardiolog- manden der ringede til mig i dag sagde, at fejlen kan komme fra en af os, os begge eller fra naturens side.. Vi håber selvfølgelig på det sidste! 

Det viser sig at kromosomfejlen er nogle mikrofejl og har intet med vores (afdøde) barns sygsom at gøre. 

Jeg forstår dig 100%.

Det ville være ubærligt at skulle igennem igen, og det er jo din måde at beskytte dig selv på, at du lige vil have klarhed først.

Du ha intet at skamme dig over. Jeg tror jeg havde gjort helt det samme som dig.

Jeg sender alt muligt held og lykke til dig og manden din.

Mange knus

esioul skriver:

Jeg forstår dig 100%.

Det ville være ubærligt at skulle igennem igen, og det er jo din måde at beskytte dig selv på, at du lige vil have klarhed først.

Du ha intet at skamme dig over. Jeg tror jeg havde gjort helt det samme som dig.

Jeg sender alt muligt held og lykke til dig og manden din.

Mange knus

Tak søde dig! 

Min mand er heldigvis helt enig med mig... Det giver lidt ro, at han er på samme side som mig.. 

Det var ham der gerne ville prøve igen og have flere børn.. Så der er da ingen tvivl om, at det er et hårdt slag for ham at jeg melder sådan ud. Men han er utrolig forstående.. Han sagde også at hvis jeg gerne ville vente var det det vi gjorde..