Så blev jeg single..

Ja som overskriften lyder, er jeg lige blevet single, og derfor også enlig mor. Faren vil så gerne være der 100% jeg ved så desværre at det nok bliver rigtig hårdt for mig, da jeg jo elsker ham.

Vores forhold var så sårende til sidst, at jeg ikke længere kunne se en udvej end at droppe vores forhold, jeg er ikke til det at man bare smutter, men efter flere samtaler, ville jeg ikke være med længere, til sidst når jeg sagde noget, så han det som en diskussion og ikke en ting jeg bare skulle ud med og havde brug for at snakke om.
Det ER hårdt for mig at tænke på at det ikke længere er ham og jeg, og ved ikke hvordan han tænker og hvordan han har det, lad mig sige det kort, jeg elsker ham og syntes min beslutning er utrolig hård men helt klart det bedste på længere sigt..

Hvad skal jeg da gøre ved humøret? er en lille tude dukke lige nu..

jeg er gravid og skal føde om nogle måneder det trøster mig rigtig meget, og bare det at mærke ham sparke ham hver dag, giver mig smil på læben

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder, er jeg lige blevet single, og derfor også enlig mor. Faren vil så gerne være der 100% jeg ved så desværre at det nok bliver rigtig hårdt for mig, da jeg jo elsker ham.

Vores forhold var så sårende til sidst, at jeg ikke længere kunne se en udvej end at droppe vores forhold, jeg er ikke til det at man bare smutter, men efter flere samtaler, ville jeg ikke være med længere, til sidst når jeg sagde noget, så han det som en diskussion og ikke en ting jeg bare skulle ud med og havde brug for at snakke om.
Det ER hårdt for mig at tænke på at det ikke længere er ham og jeg, og ved ikke hvordan han tænker og hvordan han har det, lad mig sige det kort, jeg elsker ham og syntes min beslutning er utrolig hård men helt klart det bedste på længere sigt..

Hvad skal jeg da gøre ved humøret? er en lille tude dukke lige nu..

jeg er gravid og skal føde om nogle måneder det trøster mig rigtig meget, og bare det at mærke ham sparke ham hver dag, giver mig smil på læben

Husk du også er påvirket af hormoner - det er ok at græde :-).

Kærestesorger kan vare op til 1 år, men man kommer videre.
Så vær glad over du endelig har taget skridtet og nu kan lægge al din fokus over på bebsen.

Tid heler sår

Tiden er din bedste ven lige nu. 

Tænk på alle de positive ting, og hold dig beskæftiget. Så tankerne kommer lidt væk. 

 

Det aldrig sjovt, når et forhold ender.. 

Smukkert skriver:

Husk du også er påvirket af hormoner - det er ok at græde :-).

Kærestesorger kan vare op til 1 år, men man kommer videre.
Så vær glad over du endelig har taget skridtet og nu kan lægge al din fokus over på bebsen.

Tid heler sår

Ja kan godt kende det med at følelser/smerter forsvinder lige pludselig, men problemet her er at jeg ikke bare kan undgå ham, jeg kommer til at se ham mange gange de næste mange år, og det er det min hjerne kæmper med lige nu men det er den bedste beslutning

VråJepsen skriver:

Tiden er din bedste ven lige nu. 

Tænk på alle de positive ting, og hold dig beskæftiget. Så tankerne kommer lidt væk. 

 

Det aldrig sjovt, når et forhold ender.. 

Ja jeg kommer til at bruge min familie meget

Nej det er det ikke, og det er slet ikke sjovt at det denne gang er faren til mit barn, havde måske håbet på at vi blev en lykkelig familie, men med denne beslutning er muligheden der stadig for at ham og jeg får et godt forhold bygget op, og det ville være rart at selvom vi ikke er kærester, har vi et godt forhold.

Ja, det er dejligt at have et godt netværk omkring en. Især når man bare er en omvandrende bombe, som kan tude over intet.. 

- Ja, kan jeg godt forstå. Ville være rigtig godt hvis i stadig kan samarbejde og være "gode" venner for jeres barns skyld. 

Velkommen i klubben det er bare ikke sjovt at opleve, når man samtidig er gravid. Men vær glad for, at det er sket nu og ikke først efter babyen er blevet født. Og ja, i sådan en situation er venner og familie uundværlige

Prøv at tænke på, hvordan din beslutning gavner dit barn. Hvis du ved med dig selv, at I ikke ville blive gode forælde sammen, så har du, ved at gøre forholdet forbi, reddet dit barn for en masse skænderier og konflikter, som ville foregå hen over hovedet på ham/hende. Et barn kan jo mærke stemninger og gnidninger, og hvis dit forhold til barnets far ikke var godt for dig, så ville barnet også kunne mærke dine frustrationer og mangel på glæde. Tænk på, at du har truffet en stærk beslutning og at du en dag får en kæreste, som får det bedste frem i dig og som gør dig glad. Og når du er glad - så er der en des større sandsynlighed for at du også er den mor du gerne vil være for dit barn og at din sindstilstand smitter positivt af på dit barn.

Mvh

Kathrine Thonbo

www.moricentrum.dk

 

 

Ida b skriver:

Velkommen i klubben det er bare ikke sjovt at opleve, når man samtidig er gravid. Men vær glad for, at det er sket nu og ikke først efter babyen er blevet født. Og ja, i sådan en situation er venner og familie uundværlige

Har også mine vræleudbrød, og ringer hele tiden til dem omkring mig, for ikke at tage ham tilbage
Men det er det bedste for både mig og vores barn..Det er bare så hårdt..