Muhmi skriver:
Ja det var lige hvad jeg gjorde tidligere og jeg syntes ikke rigtig at kunne finde ud af denne blues-tilstand jeg er i lige nu. Ikke fordi min verden er ved at gå under og ikke fordi der egentlig er noget galt som sådan. Jeg har bare behov for mig-tid.. Helt alene, uden unger, uden mand, uden bekymringer.. Bare mig... Men jeg er flov.. Virkelig flov over at jeg har det sådan og det gør mig sådan set endnu mere trist...
Følelsen kom lige pludselig, som et lyn fra en klar himmel, bum, så sad knuden der.. Lige i maven og den er ikke sjov...
Jeg har ellers intet at være trist over lige for tiden, jeg har det super.. Jeg har to vidunderlige unger, en dejlig hengiven mand, der vil gå til verdens ende og tilbage for min skyld, vi får snart fingrene i drømmehuset, jeg skal begynde til kørekort om elleve dage, det er forår, varmen sniger sig ind i stuerne, har mad på bordet, vand i hanen, lys i lamperne, tag over hovedet.. Hvad mere kunne man ønske sig?
Det er ikke fordi jeg mangler noget mig-tid som sådan alligevel for jeg elsker mine unger og elsker at de er i nærheden af mig, men må indrømme at da Silas kom hjem og var i et sådan "argh"-humør og Rune vågnede af at Silas skreg og skabte sig tosset, så blev jeg sgu en smule sur og jeg blev sur på mig selv over at jeg blev sur og bum, så sad følelsen der... Jeg sidder og forbereder nogle ting til barnedåben om fjorten dage og jeg var igang med det tidligere og lige efter jeg var gået igang så vågnede Rune og jeg tænkte bare "Årrrh, så giv mig dog bare 3 minutters fred!" og jeg skammer mig sgu ærlig talt over at tænke sådan, men jeg kunne ikke lade være...
Øv, jeg skal nok blive glad igen håber jeg, men jeg synes godt nok jeg har en rigtig skidt dag i dag 
Ville egentlig have gjort mig anonym, men hey, Muhmi kan sgu også være trist 
kender det udmærket godt...
faktisk oplever jeg oftest den der bum-nedtur følelse når jeg har det allerbedst...
for mig tror jeg det handler om at jeg er lidt bange for at nyde det jeg har fordi jeg konstant har i baghovedet at det lige så hurtigt kan forsvinde igen.. ikke at jeg på nogen måder har grund til at føle det sådan med min kæreste eller vores søn eller noget... men "old habbits die hard"...
bedste råd er at når ungerne sover så fortæl manden du har brug for et pusterum og så sæt dig lidt og nyd dig selv og lad manden klare ungerne i løbet af natten hvis det er muligt...