Masig skriver:
Altså for det første er min kæreste meget sammen med sine venner, gerne et par gange om ugen, nogle gange er det bare en enkelt øl, og andre ange er det en hel aften hvor de sidder og glor fodbold eller tager en tur i byen.... Og det får han da lov til, også selvom vi har fået barn... Sådan er hans liv, han skal ud en gang imellem og være "fri" og det vidste jeg fra starten, så det har jeg accepteret. Når vi så aftaler at vi skal have en familiedag, så er han der jo også 100 %...
MEN hvis han havde sagt som din kæreste, at han ikke ville ses så tit mere, og ville "løbe hornene af sig" mens jeg var gravid, så var jeg satme blevet gal!!! Nu bor vi også sammen, så det er jo nok en lidt anden situation, men man har da bestemt ligeså meget brug for kæresten under graviditeten som bagefter. Man får brug for hjælp til nogle ting, man ikke selv kan klare, man har brug for en til at dele de glædelige ting med, og de trælse ting ved graviditeten, jamen der er bare mange ting og man har brug for meget støtte især fra faren, så jeg var godt nok blevet sur hvis jeg var dig...
men hvis du har det godt med det, så er det jo ligemeget hvad vi andre mener 
Hvis jeg får brug for ham, kommer han da også, det er slet ikke fordi det skal lyde som om han har trukket sig 100% ville heller ikke kunne leve med at han kun kom når han lige havde lyst. Nej han ved godt at jeg respektere hans valg, men også regner med at han også støtter mig, vi behøver skam ikke ses hver dag, og da vi ikke bor sammen, er det også anderledes, er glad for at vi bor i samme by
.
Men han ved godt at han ikke slipper for det hele indtil min fødsel, men er klar over at han nok ikke sover hos mig hver nat mere, og ikke er hos mig hver dag.
Anmeld
