Fair eller bare latterlig udmelding?

Min kæreste som skal være far for første gang, har meldt klart og ærligt ud at han har brug for komme lidt væk fra lejligheden fordi jeg altid snakker babyting, og alt mit flipsnak om baby og babyting og halløj, og det værelse som er lavet om til drenge rum
Så han derfor har brug for bare at få lov til at være sammen med sine kammerater, hygge omkring sig selv, lave en masse mandeting, og bare kunne gøre alt det han lyster (med grænser) før han skal være far og ''pligterne''for alvor melder sig.
Han siger så at han ikke vil gå i byen, da han ikke vil gøre det uden mig, og han kun syntes det er fair at vi ikke går i byen uden hinanden og at vi ringer sammen hver dag
Men han siger han glæder sig til at være far, og nok skal tage faderrollen alvorligt når han kommer til verden, deltage i skanninger, og stadig ses med mig vil han også rigtig gerne. Men bare gerne vil kunne være sig selv. Da han godt er klar over at det ikke er meget han kan gøre når han skal være far. Så han syntes hver især vi skal hygge med vores veninder/venner. Men stadig ses engang imellem, men at det ikke bliver hver dag og hele tiden. Og så at han op til fødsel er der 100% og er far til barnet 100% .

Alt dette fortæller han mig at han gerne vil have, da han godt er klar over hvor begrænset det bliver med kammerater osv.Når han skal til at tage ansvaret for vores barn og jeg, som en lille familie

Hvad ville du syntes om sådan en udmelding fra din kæreste eller mand ?

Jeg ville sige HAR DU SPIST FUCKING SØM?!
Sammen har vi planlagt og skabt dette lille mirakel i min mave. Husker du alle nætterne vi drømte os ud i fremtiden, mig med en lille mave og dig der samlede babyting den halve nat, små flash af en træt mig og dig der nusser maven i mens vi snakker navne. Alle de ture hånd i hånd hvor vi ender i babysam og køber alt for meget lyserødt. Alle vores planer, vores snakke om baby. Alt det vi har glædet os sådan til at opleve. Er det pludselig en byrde? En afgrænser til alle de ting vi ligesom synes vi var færdige med. At vi havde været os så længe at vi manglede en baby, et barn, vores drømmebarn, ønskebarn!

Hvis man siger sådan så er man da ikke klar. Men igen, hvis jeres barn ikke er planlagt så har han jo nok ret i at han ikke er klar til ansvaret og gerne vil nyde ikke at have noget indtil baby er der. Jeg synes bare stadig det lyder dumt. Men det er vel den gamle traver aka dårlige undskyldning om at 'Løbe hornene af sig'

FrkHamilton skriver:

Jeg ville sige HAR DU SPIST FUCKING SØM?!
Sammen har vi planlagt og skabt dette lille mirakel i min mave. Husker du alle nætterne vi drømte os ud i fremtiden, mig med en lille mave og dig der samlede babyting den halve nat, små flash af en træt mig og dig der nusser maven i mens vi snakker navne. Alle de ture hånd i hånd hvor vi ender i babysam og køber alt for meget lyserødt. Alle vores planer, vores snakke om baby. Alt det vi har glædet os sådan til at opleve. Er det pludselig en byrde? En afgrænser til alle de ting vi ligesom synes vi var færdige med. At vi havde været os så længe at vi manglede en baby, et barn, vores drømmebarn, ønskebarn!

Hvis man siger sådan så er man da ikke klar. Men igen, hvis jeres barn ikke er planlagt så har han jo nok ret i at han ikke er klar til ansvaret og gerne vil nyde ikke at have noget indtil baby er der. Jeg synes bare stadig det lyder dumt. Men det er vel den gamle traver aka dårlige undskyldning om at 'Løbe hornene af sig'

Kan godt lide din lille historie du får skrevet, fik helt levede mig ind i det
Især den med babysam hvor vi ender med at købe alt for meget lysserødt ha ha !
I dette tilfælde ville vi komme til at købe for meget lysseblåt, hvilket han i forvejen syntes

Ej...tilbage til virkeligheden

Så planlagt var det så heller ikke, at jeg vil kunne sige det, vil faktisk sige at det ikke var helt meningen at der skulle komme en lille en nu, men det skete, og det har vi så begge respekteret og valgte at beholde det og vi glæder os og ser frem til det. Og sjovt du siger det, for som han også selv siger det, har han brug for bare at kunne udnytte 'friheden' inden det hedder bleer, skrig, ingen søvn osv ha ha

Hmm.. Tjaa, selvom det bliver pakket iih og ååh så sukkersødt ind i et lille tæppe med solen der skinner og små påskelam der bræger... Så var den altså ikke gået herhjemme... Enten er du klar eller også kan du fise af! Stille og roligt, ikke noget med at du ikke må se dit barn slet ikke, men hvis du føler vi er sådan en BYRDE for dig lige nu mens jeg er gravid, så er du altså ikke sønderligt klar til den der faderrolle...

Ej, man kan altså godt tage i byen være sammen med venner og alt det der, selvom man venter barn og også efter man har fået barn... Anders tager da ofte i byen uden os tre herhjemme.. Ingen problemer der, men det er jo selvfølgelig ikke hver weekend, ej heller hveranden-trejde.. Men skal jo så også lige hilses at siges at jeg ikke har været i byen de sidste fire år... Så derfor synes jeg godt han kan begrænse sine byture når nu jeg kan

Muhmi skriver:

Hmm.. Tjaa, selvom det bliver pakket iih og ååh så sukkersødt ind i et lille tæppe med solen der skinner og små påskelam der bræger... Så var den altså ikke gået herhjemme... Enten er du klar eller også kan du fise af! Stille og roligt, ikke noget med at du ikke må se dit barn slet ikke, men hvis du føler vi er sådan en BYRDE for dig lige nu mens jeg er gravid, så er du altså ikke sønderligt klar til den der faderrolle...

Ej, man kan altså godt tage i byen være sammen med venner og alt det der, selvom man venter barn og også efter man har fået barn... Anders tager da ofte i byen uden os tre herhjemme.. Ingen problemer der, men det er jo selvfølgelig ikke hver weekend, ej heller hveranden-trejde.. Men skal jo så også lige hilses at siges at jeg ikke har været i byen de sidste fire år... Så derfor synes jeg godt han kan begrænse sine byture når nu jeg kan

Jeg tror måske også det er fordi vi ikke bor sammen
umiddelbart ser jeg det ikke som verdens største problem, ville bare hører andre af..
Det er også fordi han er en lille dreng endnu

Men tror også bare at NÅR så vores barn kommer til verden, og han virkelig så er en familiefar, så har det været alt værd, i stedet for at bure ham inde nu, og han så kører træt i det..

Anonym skriver:

Min kæreste som skal være far for første gang, har meldt klart og ærligt ud at han har brug for komme lidt væk fra lejligheden fordi jeg altid snakker babyting, og alt mit flipsnak om baby og babyting og halløj, og det værelse som er lavet om til drenge rum
Så han derfor har brug for bare at få lov til at være sammen med sine kammerater, hygge omkring sig selv, lave en masse mandeting, og bare kunne gøre alt det han lyster (med grænser) før han skal være far og ''pligterne''for alvor melder sig.
Han siger så at han ikke vil gå i byen, da han ikke vil gøre det uden mig, og han kun syntes det er fair at vi ikke går i byen uden hinanden og at vi ringer sammen hver dag
Men han siger han glæder sig til at være far, og nok skal tage faderrollen alvorligt når han kommer til verden, deltage i skanninger, og stadig ses med mig vil han også rigtig gerne. Men bare gerne vil kunne være sig selv. Da han godt er klar over at det ikke er meget han kan gøre når han skal være far. Så han syntes hver især vi skal hygge med vores veninder/venner. Men stadig ses engang imellem, men at det ikke bliver hver dag og hele tiden. Og så at han op til fødsel er der 100% og er far til barnet 100% .

Alt dette fortæller han mig at han gerne vil have, da han godt er klar over hvor begrænset det bliver med kammerater osv.Når han skal til at tage ansvaret for vores barn og jeg, som en lille familie

Hvad ville du syntes om sådan en udmelding fra din kæreste eller mand ?

altså hvis din kæreste i første omgang, måske ikke helt har ønsket barnet, ved ikke om det er tilfældet, og du så er den der konstant snakker om det her barn og hvilke ændringer du vil lave og hvordan og hvorledes det her barn skal gå klædt, nærmest 10 år ud i fremtiden.

Så kan jeg da godt forstå at manden har den udmelding han har, og at vedkommende har brug for lidt luft.

Men det er bare min personlige mening .

jeg tror ikke at min kæreste ville syntes at det var videre spændende, hvis det eneste jeg kunne og ville snakke om i 9 mdr var det her barn, men jeg tror dog ikke han ville vælge at flytte for sig selv, da vi godt plejer at kunne snakke om tingene, og vi plejer da så vidt muligt at kunne se tingene fra begge sider af. OG jeg ville aldrig forvente at han havde helt samme store "gejst" omkring det at shoppe diverse ting for det er bare ikke ham.

Jeg vil næsten vædde med at han ville sige at så længe tøsen ikke blev proppet i rent lyserødt, og drengen ikke kun gik i sort tøj så ville han næsten være ligeglad med hvad jeg puttede vedkommende i.

 

Anonym skriver:

Min kæreste som skal være far for første gang, har meldt klart og ærligt ud at han har brug for komme lidt væk fra lejligheden fordi jeg altid snakker babyting, og alt mit flipsnak om baby og babyting og halløj, og det værelse som er lavet om til drenge rum
Så han derfor har brug for bare at få lov til at være sammen med sine kammerater, hygge omkring sig selv, lave en masse mandeting, og bare kunne gøre alt det han lyster (med grænser) før han skal være far og ''pligterne''for alvor melder sig.
Han siger så at han ikke vil gå i byen, da han ikke vil gøre det uden mig, og han kun syntes det er fair at vi ikke går i byen uden hinanden og at vi ringer sammen hver dag
Men han siger han glæder sig til at være far, og nok skal tage faderrollen alvorligt når han kommer til verden, deltage i skanninger, og stadig ses med mig vil han også rigtig gerne. Men bare gerne vil kunne være sig selv. Da han godt er klar over at det ikke er meget han kan gøre når han skal være far. Så han syntes hver især vi skal hygge med vores veninder/venner. Men stadig ses engang imellem, men at det ikke bliver hver dag og hele tiden. Og så at han op til fødsel er der 100% og er far til barnet 100% .

Alt dette fortæller han mig at han gerne vil have, da han godt er klar over hvor begrænset det bliver med kammerater osv.Når han skal til at tage ansvaret for vores barn og jeg, som en lille familie

Hvad ville du syntes om sådan en udmelding fra din kæreste eller mand ?

Synes slet ikke han lyder klar  Fair at han gerne vil prøve nogle ting af ingen han tager det kæmpe ansvar det er at have barn, men  måtte lige læse to gange at han ligefrem skriver at han ikke vil være sammen med dig hver dag? What? Skal I ikke bo sammen?

 

jeg synes det er helt fair. 

Jeg tager da også væk, ud med veninderne, til massage og lign. 

Man skal ikke glemme sig selv og alle forældre har brug for også at være sig selv lidt. 

Og hvorfor må han ikke tage i byen, bare med drengene? 

Hvis jeg vil i byen en enkelt gang, er det da uden min mand. Han skal da ikke stå og hænge op a mig mens jeg er ude og hygge mig. 

Selvfølgelig taget man ikke i byen hver måned, men engang imellem. 

herhjemme har vi en 'fri-aften' hver til at gøre hvad vi vil og hvor den anden har alt ansvar for barnet. Det giver overskud, bedre forhold, man saaaavner sine børn, får opfyldt sin 'mig-tid'

jydeinden skriver:

altså hvis din kæreste i første omgang, måske ikke helt har ønsket barnet, ved ikke om det er tilfældet, og du så er den der konstant snakker om det her barn og hvilke ændringer du vil lave og hvordan og hvorledes det her barn skal gå klædt, nærmest 10 år ud i fremtiden.

Så kan jeg da godt forstå at manden har den udmelding han har, og at vedkommende har brug for lidt luft.

Men det er bare min personlige mening .

jeg tror ikke at min kæreste ville syntes at det var videre spændende, hvis det eneste jeg kunne og ville snakke om i 9 mdr var det her barn, men jeg tror dog ikke han ville vælge at flytte for sig selv, da vi godt plejer at kunne snakke om tingene, og vi plejer da så vidt muligt at kunne se tingene fra begge sider af. OG jeg ville aldrig forvente at han havde helt samme store "gejst" omkring det at shoppe diverse ting for det er bare ikke ham.

Jeg vil næsten vædde med at han ville sige at så længe tøsen ikke blev proppet i rent lyserødt, og drengen ikke kun gik i sort tøj så ville han næsten være ligeglad med hvad jeg puttede vedkommende i.

 

Vi bor ikke sammen . Vi boede heller ikke sammen da jeg blev gravid . Så det er ikke fordi han flytter fra mig

Anonym skriver:

Min kæreste som skal være far for første gang, har meldt klart og ærligt ud at han har brug for komme lidt væk fra lejligheden fordi jeg altid snakker babyting, og alt mit flipsnak om baby og babyting og halløj, og det værelse som er lavet om til drenge rum
Så han derfor har brug for bare at få lov til at være sammen med sine kammerater, hygge omkring sig selv, lave en masse mandeting, og bare kunne gøre alt det han lyster (med grænser) før han skal være far og ''pligterne''for alvor melder sig.
Han siger så at han ikke vil gå i byen, da han ikke vil gøre det uden mig, og han kun syntes det er fair at vi ikke går i byen uden hinanden og at vi ringer sammen hver dag
Men han siger han glæder sig til at være far, og nok skal tage faderrollen alvorligt når han kommer til verden, deltage i skanninger, og stadig ses med mig vil han også rigtig gerne. Men bare gerne vil kunne være sig selv. Da han godt er klar over at det ikke er meget han kan gøre når han skal være far. Så han syntes hver især vi skal hygge med vores veninder/venner. Men stadig ses engang imellem, men at det ikke bliver hver dag og hele tiden. Og så at han op til fødsel er der 100% og er far til barnet 100% .

Alt dette fortæller han mig at han gerne vil have, da han godt er klar over hvor begrænset det bliver med kammerater osv.Når han skal til at tage ansvaret for vores barn og jeg, som en lille familie

Hvad ville du syntes om sådan en udmelding fra din kæreste eller mand ?

Altså for det første er min kæreste meget sammen med sine venner, gerne et par gange om ugen, nogle gange er det bare en enkelt øl, og andre ange er det en hel aften hvor de sidder og glor fodbold eller tager en tur i byen.... Og det får han da lov til, også selvom vi har fået barn... Sådan er hans liv, han skal ud en gang imellem og være "fri" og det vidste jeg fra starten, så det har jeg accepteret. Når vi så aftaler at vi skal have en familiedag, så er han der jo også 100 %... 

MEN hvis han havde sagt som din kæreste, at han ikke ville ses så tit mere, og ville "løbe hornene af sig" mens jeg var gravid, så var jeg satme blevet gal!!! Nu bor vi også sammen, så det er jo nok en lidt anden situation, men man har da bestemt ligeså meget brug for kæresten under graviditeten som bagefter. Man får brug for hjælp til nogle ting, man ikke selv kan klare, man har brug for en til at dele de glædelige ting med, og de trælse ting ved graviditeten, jamen der er bare mange ting og man har brug for meget støtte især fra faren, så jeg var godt nok blevet sur hvis jeg var dig...

men hvis du har det godt med det, så er det jo ligemeget hvad vi andre mener