at smide ud

Anonym skriver:

Hvor meget skulle der til for at I valgte at smide et af jeres børn på porten? Når de altså var under 18.

 

Hvor meget skulle der til for at I valgte at afbryde kontakten til en af jeres forældre?

Jeg kunne aldrig forestille mig at opgive mine børn! Min mor gjorde det mod mig, og jeg har bestemt ikke lysten til at gøre det mod mine børn. 

Jeg havde i en periode på 3 år ikke kontakt til min mor (nogle år tilbage nu), men jeg lærte at sige fra! Jeg har aldrig haft den bedste kontakt med min mor, men det har ændret sig nu, hvor jeg selv er blevet mor. 

Jeg tror at hvis et af mine børn blev til fare for sine søskende, altså hvis de blev voldelige eller lignende, så ville jeg sørge for de fik hjælp, men ikke bare sætte dem på gaden. Og så ville jeg måske også lige overveje hvad jeg som mor dog har gjort galt

Kan ikke forestille mig at jeg bare kunne smide mine børn ud.

Mht forældrene, så har min mor og mormor ingen kontakt og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at have kontakt med min mor. Så uanset hva vi skulle få af konflikter ville jeg gøre alt for at vi kunne løse det. Min mor (og min familie generelt) er alt for mig.

Anonym skriver:

Hvor meget skulle der til for at I valgte at smide et af jeres børn på porten? Når de altså var under 18.

 

Hvor meget skulle der til for at I valgte at afbryde kontakten til en af jeres forældre?

Jeg havde ikke så meget kontakt med min mor i nogle år.. Havde det svært med at hun valgte min biologiske far i gen og igen frem for os.. Han sexuelt misbrugte os.. Men idag kan jeg se at tiderne var anderledes dengang og vI har et ok forhold.. De blev også skilt og jeg har idag en dejlig stedfar..

Hvad der kunne få mig til idag at deroppe kontakten til hende, ville være at hun overtrådte grænser med mine børn.. De er Jehovas Vidner, og at mine børn indimellem deltog i deres møder ville vær ok.. Men at studere deres tro med dem ville betyde at de med det samme mistede kontakten med dem uden at vi er til stede.. Det er for mig et spørgsmål om respect, de er mine børn ikke hendes.. Og der gives ingen chancer.. Jeg respekterer deres måde at leve på og jeg mener jeg har ret til det samme fra dem.. 

Smide ens eget barn ud... Åhh, det tror jeg ikke jeg ville kunne. Ikke "opgive" hende ville jeg kunne. Men jeg er ikke bange for HVIS jeg skulle slæbe hende ud i bilen, for at få hjælp til noget, feks stoffer. Og jeg spærre hende gladeligt inde MED mig i et sommerhus eller noget for at hun skulle blive stoffri, hvis hun havnede derude (Gud forbyde det...). Men jeg tror på at hjælpe mit barn så meget jeg nu kan, og kan jeg ikke mere, så vil jeg give ansvaret til andre som kan magte opgaven...

Med forældrene... Åhh, jeg har haft droppet kontakten til både min mor og far... Min mor og jeg fik snakket rigtig godt, og det har klaret det. Min far, ham har jeg også kontakt til, men det er på MINE præmisser, og jeg fortæller ham sandheden når han brokker sig over noget. Der skal meget til før jeg tager den beslutning, men når jeg "holder pause" fra mine forældre er det fordi jeg ikke kan magte og rumme dem. Skal jeg helt droppe dem, så skal der meget til, og noget som man ikke kan snakke om....

Nu har jeg store børn, og jeg ku' faktisk godt komme i tanke om situationer, som kunne gøre, at jeg ville bede mit barn om at flytte, eller arrangere andre muligheder. Det kan lyde hårdt, men sådan er det.
Det er IKKE ensbetydende med at jeg ikke elsker, eller vil stoppe kontakten med mit barn, men det kan altså være den bedste løsning nogle gange
Forestil jer, at jeres barn fx får et massivt misbrug, eller er voldelig overfor jer eller jeres andre børn, så tror jeg simpelthen ikke på, at flytning ikke kan blive en løsning.

På samme måde gælder det med andre familiemedlemmer, jeg kan sagtens komme i tanke om grunde til at droppe kontakten alt afhængig af situation, relation og forhistorien.

Hvor meget skulle der til for at I valgte at smide et af jeres børn på porten? Når de altså var under 18.

 

Hvor meget skulle der til for at I valgte at afbryde kontakten til en af jeres forældre?

Mit svar er at, det vil aldrig ske.

Har selv en barndom bag mig , hvor jeg er smidt ud. Og truslen hang ofte i luften. Og har i perioder afskåret kontakten med mine forældre ( af nød for selv at overleve psykisk )

Og det har jeg forsvoret ALDRIG sker med mine børn, Jeg vil ALTID være der for dem. De skal vide at deres forældre altid er der for dem. Støtter & bakker dem op.

hmm enligt et ret svært spørgsmål.

men jeg tror at det simple svar på hvornår folk ville blive smidt ud af mit hjem ville være den dag de bevidst gjorde et menneske og her taler vi ikke om kærestesorger eller noget i den dur, men derimod voldtægt, mord, vold i slem grad, og måske hvis de endte ud i en slem form for stofmisbrug.

og hvad ens forældre angår, altså jeg kunne ikke forstille mig at mine forældre blev smidt ud af mit liv, men dobbeltmoralsk om man vil så jeg gerne at svigerforældrene blev smidt ud.

Og så spørg man nok sig selv hvorfor, men igen når jeg ikke selv er et menneske der bevidst går efter at såre eller skade andre mennesker har jeg det meget svært med mennesker som på den måde overhovedet ikke tænker over hvad de siger eller hvordan de siger det.

 

Anonym skriver:

Hvor meget skulle der til for at I valgte at smide et af jeres børn på porten? Når de altså var under 18.

 

Hvor meget skulle der til for at I valgte at afbryde kontakten til en af jeres forældre?

jeg ville aldrig nogensinde kunne smide mit barn ud, jeg vil altid være der for dem

min mor har jeg haft stoppede med at snakke med et par gange

det er fordi at hun drikker for meget ind imellem og brokker sig over at hun ikke må passe vores børn, og var jaloux på svigermor fordi vi besøgte dem og de måtte passe børne et par gange.

så hun ringede hver gang hun var fuld og brugte den der med at hun aldrig måtte se sine børnebørn fordi at vi ikke kom på besøg og hun ikke måtte passe dem (hun kørte også nå hun havede drukket selvom hun havde børn i bilen) for som hun sagde havde vi jo ikke taget skade,selvom det jo kan deskuteres for vi alle 4 har lidt problemer psykisk, og min ælste lille bror har det så slemt at han ikke kan passe et arbejde