at smide ud

Hvor meget skulle der til for at I valgte at smide et af jeres børn på porten? Når de altså var under 18.

 

Hvor meget skulle der til for at I valgte at afbryde kontakten til en af jeres forældre?

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal svarer til det første for jeg ved det ikke. Jeg vil hjælpe og støtte mine børn SÅ meget jeg kunne og ikke opgive dem eller smide dem "for porten" Det er mine børn vi snakker om!!

Med mine forældre jamen så ville det være massiv druk og hvor man ikke kan hjælpe mere (fordi de ikke kan/vil hjælpes) Eller hvis mine forældre blandede sig  i mit voksne liv og aldrig kom med noget positivt så kunne jeg godt droppe kontakten.

Anonym skriver:

Hvor meget skulle der til for at I valgte at smide et af jeres børn på porten? Når de altså var under 18.

 

Hvor meget skulle der til for at I valgte at afbryde kontakten til en af jeres forældre?

Jeg vil ALDRIG i mit liv smide mine børn på porten...

lige meget hvad de så har måtte gøre !!

 

Det er umuligt at svare på. Altså man kan sige følgende "Når nok er nok" og så måske lige lidt mere!

 

Jeg ville altid være der for mine børn uanset hvad.

Og det er næsten det samme for mine forældre.

Rent ud sagt så ville det aldrig kunne lade sig gøre! 

Af den simple grund at vi vil støtte vores børn og vi vil osse elske vores forældre I tykt og tyndt! 

Anonym skriver:

Hvor meget skulle der til for at I valgte at smide et af jeres børn på porten? Når de altså var under 18.

 

Hvor meget skulle der til for at I valgte at afbryde kontakten til en af jeres forældre?

Jeg kunne aldrig forestille mig at opgive mine børn. Det eneste jeg ved, jeg muligvis ikke ville kunne magte var svær psykisk sygdom og/eller svært stofmisbrug. - Så er man jo reelt magtesløs, og sommetider er den bedste løsning at give slip...- Ikke at jeg har nogen som helst grud til at tro, at det skulle ske i vores familie, men det sker jo for nogen, så...

Angående forældre, så vil jeg sige, at nok er nok, når man ikke længere kan have sit eget følelsesliv intakt. Når man drænes og aldrig støttes. Når problemerne langt overstiger det positive, og der ikke er udsigt til at dette vil ændres. Så ville jeg nok give slip. Jeg ville ikke have "råd til" at gå ned på en ynkelig forælder. Jeg har min egen familie at passe på.

Håber, jeg giver mening.

Anonym skriver:

Hvor meget skulle der til for at I valgte at smide et af jeres børn på porten? Når de altså var under 18.

 

Hvor meget skulle der til for at I valgte at afbryde kontakten til en af jeres forældre?

Jeg har valgt ikke at tage aktiv kontakt til hende der fødte mig... synes ikke engang hun fortjener at blive kaldt noget med mor...

Hun har ALDRIG været der for mig, hun har altid sat sig selv først, hun valgte at blive ved en mand der gjorde både mig og min bror fortræd igennem mange år.

Mine forældre er de mennesker hun gudskelov gav mig til.

Dem har jeg til gengæld alt at takke for... de reddede mit liv det er jeg slet ikke i tvivl om idag...

mht at smide sønnen ud så tror jeg det ville være hvis han begik mord eller voldtægt eller lignende i den retning... noget hvor jeg ikke kunne stå inde for hans handling... Men igen tror mest jeg ville opsøge at få givet ham hjælp fremfor at afvise ham da de mennesker der begår disse ting ofte gør det i et råb om hjælp der ikke er blevet hørt tidligt nok...

Anonym skriver:

Hvor meget skulle der til for at I valgte at smide et af jeres børn på porten? Når de altså var under 18.

 

Hvor meget skulle der til for at I valgte at afbryde kontakten til en af jeres forældre?

Mord eller seksuelle overgreb - det ville koste et familiemedlem/at hugge hånden af.

Anonym skriver:

Hvor meget skulle der til for at I valgte at smide et af jeres børn på porten? Når de altså var under 18.

 

Hvor meget skulle der til for at I valgte at afbryde kontakten til en af jeres forældre?

Uha.. jeg er røget på porten mange gange..

Første gang var jeg 14 - men det var lidt mit eget valg da jeg stak af hjemmefra og ikke ville hjem igen, og opdigtede en masse dårlige historier om min familie, som gjorde at kommunen startede en undersøgelse af min mor og hendes forældrerolle til mine tvillingebrødre som var nyfødte....

Der havnede jeg skisme på institution, og følte mig lidt forældreløs...
Meeen, vi fik kontakt efter 8 måneder, og fik snakket ud... man kommer vel altid på bedre tanker og lærer af sine fejl...

Så har der været en gang, hvor jeg har valgt min kæreste frem for dem og virkelig ikke været særlig sød..... der lod de mig også sejle min egen sø....

Og igen lærte jeg af min fejl...

De to tilfælde jeg nævner der - var jeg under 18.

Men jeg vil også sige, at det har været fornuftigt af min mor, at lade mig lære af mine fejl, for havde hun insisteret og tvunget mig, så tør jeg ikke tænke på hvad udfaldet var blevet - i forhold til mit valg.

Jeg vil sige, at det kommer an på situationen... og så er der forskel på at slå hånden af et familiemedlem, og smide en på porten, fordi nok er nok og vedkommende må åbenbart selv lære af sine fejl...

Jeg kan ikke sige hvad jeg gør til den tid, for det kommer an på hvordan mine børn bliver... jeg vil være der i tykt og tyndt.. men de skal også lære...

Tror kun jeg kan komme i tanke om en ting der kunne få mig til at slå hånden af mine børn...

Hvis de misbrugte børn. Det tror jeg ikke jeg ville kunne acceptere eller tilgive. Men ved det selvfølgelig ikke, og kommer forhåbentlig aldrig til at stå i situationen.