Fantasivenner?

Maria på 3,5 år har to fantasivenner, en tiger og en baby.

Hun har vel haft dem i ca et halvt år og de fylder mere og mere. De er åbenbart med alle steder vi er, og mor og far får tit skæld ud fordi vi sætter os på dem, træder på dem osv osv

Når vi er ude at handle, sidder de i den der børneindkøbsvogn og der må ikke ligge varer deri for de skal kunne være der. De er med om morgenen, men de kommer ikke med i børnehaven, de skal med far på arbejde. Hvis vi er ude at gå skal vi pludselig vende om fordi hun har tabt dem et eller andet sted. Hun fører lange samtaler med dem og er i en helt anden verden, og jeg kunne blive ved og ved

Er det for meget eller er det normalt? Synes det er fascinerende, men det er altså også en smule belastende, især når man tit får  skæld ud fordi man burde vide de sidder på den bestemte stol

Sådan var thea også for ca 1 år siden over en temmelig lang periode. Det gik over af sig selv, men de var også med over alt. Det er totalt fascinerende !!

Jeg havde også fantasi venner da jeg var lille, tror de fleste børn har dem. Tror det er meget normalt i en periode! Vh stine

StineW79 skriver:

Sådan var thea også for ca 1 år siden over en temmelig lang periode. Det gik over af sig selv, men de var også med over alt. Det er totalt fascinerende !!

Jeg havde også fantasi venner da jeg var lille, tror de fleste børn har dem. Tror det er meget normalt i en periode! Vh stine

Det er ret spændende og tænker også at det er sundt

Jeg kan ikke huske om jeg havde fantasivenner, men mon ikke jeg har haft det

Laulund87 skriver:

Maria på 3,5 år har to fantasivenner, en tiger og en baby.

Hun har vel haft dem i ca et halvt år og de fylder mere og mere. De er åbenbart med alle steder vi er, og mor og far får tit skæld ud fordi vi sætter os på dem, træder på dem osv osv

Når vi er ude at handle, sidder de i den der børneindkøbsvogn og der må ikke ligge varer deri for de skal kunne være der. De er med om morgenen, men de kommer ikke med i børnehaven, de skal med far på arbejde. Hvis vi er ude at gå skal vi pludselig vende om fordi hun har tabt dem et eller andet sted. Hun fører lange samtaler med dem og er i en helt anden verden, og jeg kunne blive ved og ved

Er det for meget eller er det normalt? Synes det er fascinerende, men det er altså også en smule belastende, især når man tit får  skæld ud fordi man burde vide de sidder på den bestemte stol

Jeg tror det er helt almindeligt og naturligt, så der er ingen grund til andet end fascination over dit barns skønne fantasi

Jeg kan huske at min lillesøster havde en fantasiven, han hed "himstergims" og ham satte vi os også på mange gange, og han skulle også med overalt og min mor dækkede op til ham ved bordet osv. Det stod på ret længe, men min søster er vist rimelig normal idag hehe

http://mamanet.dk/boern/udvikling/fantasivenner-er-et-almindeligt-faenomen

/Fenja

Fenja09 skriver:

Jeg tror det er helt almindeligt og naturligt, så der er ingen grund til andet end fascination over dit barns skønne fantasi

Jeg kan huske at min lillesøster havde en fantasiven, han hed "himstergims" og ham satte vi os også på mange gange, og han skulle også med overalt og min mor dækkede op til ham ved bordet osv. Det stod på ret længe, men min søster er vist rimelig normal idag hehe

http://mamanet.dk/boern/udvikling/fantasivenner-er-et-almindeligt-faenomen

/Fenja

 

Fedt med et link, tak Det vil jeg lige læse..

Godt din søster er normal i dag haha Jeg er heller ikke som sådan bekymret, men havde nok ikke lige regnet med at det ville blive så omfattende 

Fedt med et link, tak Det vil jeg lige læse..

Godt din søster er normal i dag haha Jeg er heller ikke som sådan bekymret, men havde nok ikke lige regnet med at det ville blive så omfattende 

Jeg tror også at det er meget forskelligt fra barn til barn. Jeg har også selv haft en fantasiven(inde) hun hed Christina, og jeg har nok været lige omkring de 3 år og det stod ikke på i lang tid. Min søster var skolebarn, da hun havde sin fantasiven og det varede ret længe.

Så længe de kan fokusere på andre ting, spiser, trives osv så må man gå ud fra at det er helt normalt

Fenja09 skriver:

Jeg tror også at det er meget forskelligt fra barn til barn. Jeg har også selv haft en fantasiven(inde) hun hed Christina, og jeg har nok været lige omkring de 3 år og det stod ikke på i lang tid. Min søster var skolebarn, da hun havde sin fantasiven og det varede ret længe.

Så længe de kan fokusere på andre ting, spiser, trives osv så må man gå ud fra at det er helt normalt

Det er også nogle meget rosende ord i linket omkring børn med fantasivenner, så jeg er helt rolig nu Ja og selvom de er med overalt, synes jeg ikke de fylder det hele overhovedet.

Kan godt undre mig over hvorfor det lige er en baby og en tiger, men sådan skal det nok bare være

Laulund87 skriver:

Det er også nogle meget rosende ord i linket omkring børn med fantasivenner, så jeg er helt rolig nu Ja og selvom de er med overalt, synes jeg ikke de fylder det hele overhovedet.

Kan godt undre mig over hvorfor det lige er en baby og en tiger, men sådan skal det nok bare være

Ja, man har jo lov at undre sig som forældre hehe men man skal nok bare være glad for at de har fantasi, ellers var der nok noget galt

monzemussen skriver:

Christian har en fantasivenner der hedder himmelbøvs (sjovt navn). Han er også med over det hele, han giver ham selv sele på når vi skal ud og køre.

Fedt navn haha! Hvor er de kære de små