Enebarn - et bevidst valg?

Nysgerrig.. Nogle derude der har enebarn og som bevidst har valgt det eller er det ufrivilligt?

Miamaja skriver:

Nysgerrig.. Nogle derude der har enebarn og som bevidst har valgt det eller er det ufrivilligt?

Jeg er enebarn og min mor valgte at jeg skulle være enebarn.

Måske havde hun en 6. sans der sagde at jeg ville være syg meget og længe, så en evt. søsken var blevet skubbet ud?

Måske er det fordi min mor har svært ved at elske, så hun ikke kan elske særlig mange mennesker?...  Ved det ikke...

Men jeg vil rigtig gerne have at Idun bliver storesøster... Jeg har ikke rigtig nogen grund, andet end at Idun er en super kærlig pige og vi har alle 3 kærlighed nok i vores liv til en lillebror eller søster
Også syntes jeg det er dejligt, hvis Idun har en søster eller bror når hun bliver voksen. Jeg har først som voksen savnet en søsken. Men tilgengæld kunne jeg rigtig godt tænke mig en søsken nu... mm... Men det har jeg jo ikke

Nej ikke her, men jeg kender faktisk nogle. En af dem sagde, at hun ved allerede, hvad at være mor betyder og har ingen behov for at opleve det flere gange. Et par stykker har gjord det pga økonomi og for at kunne give så meget som muligt til deres ene barn. Min søster har kun et barn, de har prøvet at blive gravid igen og det lykkedes aldrig mere igen, mærkeligt. Men hun har ikke gjord noget ved det. Hun sagde, at sådan er det bare og de har det godt med kun en dreng (ok nu er han en fyr... tiden går meget hurtigt)... Så jeg kender nogle mennesker med forskellige grunde til det.

Min kæreste er bevidst enebarn. Vi har selv kun en og jeg tvivler på at vi får en mere. 2/3 af mig mener vi har det godt sådan her, men 1/3 mener vi skal have en mere. Jeg ved bare ikke lige hvonår det skal være, så det bliver nok ikke til noget
 

Kirstine er den eneste på hendes stue i børnehaven (21 børn) der ikke har søskende!!! Det er faktisk ret vildt synes jeg!!!

Hun er jo 5,5 år nu, og jeg nyder hende som min lille ener. Jeg er en af dem der ikke finder det lykken at få to lige i træk.

Jeg kan slet ikke overskue hvordan jeg selv skulle have fundet tid og overskud til så dybt at beundre, elske, nusse og "bare være til" for to små babyer. Jeg har dyb respekt for dem der kan/orker det!!!

Nu er hun ved at være så stor, at der snart er plads til endnu en!!

 

Hmm..tror heller ikke jeg kender nogle sådan lige nu og her jeg kan nævne....
Men der er da nogen derude. Hadve selv en veninde der påstod hun aldrig skulle have flere og nu venter hun den næste....

Min bror og hans kærste har valgt kun at få et barn. Det er meget bevidst fra deres side. De siger selv at de har nogle ting de gerne vil nå i livet og de mener at mere end et barn vil gøre det svært.

Jeg har selv tre børn og kan da godt se at visse ting er nemmere med kun et barn, men jeg syntes for det meste at det bare handler om planlægning. Og så er der selvfølgelig den lile forskel at de har noget flere penge i hverdagen end vi har. Tre institutionspladser gør et stort indhug

Men hvad med dig selv?

Berith

finkedinke skriver:

Min bror og hans kærste har valgt kun at få et barn. Det er meget bevidst fra deres side. De siger selv at de har nogle ting de gerne vil nå i livet og de mener at mere end et barn vil gøre det svært.

Jeg har selv tre børn og kan da godt se at visse ting er nemmere med kun et barn, men jeg syntes for det meste at det bare handler om planlægning. Og så er der selvfølgelig den lile forskel at de har noget flere penge i hverdagen end vi har. Tre institutionspladser gør et stort indhug

Men hvad med dig selv?

Berith

Jeg er glad for at have guldklumpen for sig selv lige nu. mange af mine veninder har lige faaet deres nr. 2 efter deres forste fyldte 2 aar - Det er slet ikke noget jeg onsker fordi jeg synes det er dejligt at have en enkelt at rende efter, beundre, fokusere al min tid paa og give alt hvad jeg kan. Og saa synes jeg det er en del nemmere at rejse med en enkelt end at have 2 smaa born paa samme tid.

om en ca  5 aar saa kan det da godt vaere en lille Helena kommer til, hvis lysten er der. men indtil videre er vi glade for at have enebarn

Jeg har ikke bevidst valgt at min endnu ufødte baby skal være enebarn men tiden og ydre omstændigheder gør at jeg ikke får flere. Jeg er 36 år og mener at det er sidste udkald for mig. Hun får jo så nogle halvbrødre men håber at det bliver begrænset med kontakt, desværre pga faren til mit barn. Ellers får hun et par kusiner og en fætter hun kan tumle med, og hvis det bliver det samme som i min generation ja så holder de sammen som ærtehalm, selv som voksne.

Vi har "kun" et barn (Men hvilket barn)

Vi har prøvet rigtig meget og længe og brugt mange penge og megen energi på at få et barn mere.
Men uden held

Vil bare SÅ gerne give Malte en søster eller bror....
Går og prøver at vænne mig til tanken om at det ikke sker.
Det gør ondt..

ELSKER den dreng vi heldigvis har!!!!!