ang flexjob

bøllen skriver:

Jeg tror det er forskelligt. Jeg efterspurgte en længere arbejdsprøvning , da jeg kun fik 8 uger. Syntes det er for kort tid, når man skal op i tid. Der var snak om jeg skulle forlænges efter de 8 uger ( med 4 uger )men pga min effektivitet ikke var stor nok mente konsulenten ikke det var realistisk og tror jeg kunne klare det. derfor blev jeg indstillet til FP

DEt var bestemt heller ikke mit ønske, og jeg ville ønske det anderledes men sådan er det bare ikke. DESVÆRRE.

Jeg har været selvstændig , været på arbejdmarked siden jeg var 16. men det hjælper intet når min krop ikke kan klare det..

Så enten kan jeg acceptere det eller lade være

okay du har ret i at 8 uger heller ikke er meget

men hvis du heller ikke kunne klare de,t er det måske meget godt at du ikke blev for længet,

der er nok ikke nogen der ønsker at komme på fp, men man bliver jo desværrer nød til at leve med det hvis det ikke kan værer anderledes

Nemesis skriver:

Der gik faktisk et år fra jeg blev sygemeldt til jeg blev flexjob godkendt, men jeg var også selv meget insisterende overfor kommunen med at får gang i min sag.

Jeg havde selv forsøgt på 25 timer ugentlig på alm vilkår og måtte opgive. Min arbejdsprøvning viste 15 timer ugentligt.

Jeg havde sådan håbet på bare 20.

Måske du bedre kan klare dine timer hvis de fx lå mellem 9-12, å du kan nå hjem og sove inden du henter børn??
Det er det jeg gør og det er afgørende for at jeg kan være noget for mine børn. jeg er også meget alene med børnene da manden rejser meget.

forresten er mit fysisk og varigt.

jeg havde også regnet med at jeg kunne få det om formiddagen, da jeg de fleste dag sover til middag for at kunne fungere, men da det er i en butik og de få varene omkring det tidspunkt, så sage jeg ja til at prøve det, men jeg prøver lige et par uger til, og hvis det bliver ved må jeg snakke med kontakt personen om at prøve det på de andre tidspunkter

Anonym skriver:

okay du har ret i at 8 uger heller ikke er meget

men hvis du heller ikke kunne klare de,t er det måske meget godt at du ikke blev for længet,

der er nok ikke nogen der ønsker at komme på fp, men man bliver jo desværrer nød til at leve med det hvis det ikke kan værer anderledes

Men der er forskel, en jeg var på smerte kursus med har været i arbejdsprøvning i et år ...

men nu er der jo kommet nye regler så tingene er nok anderledes nu. 

Nej det jo lige det. Jeg ønsker det ikke , syntes det er sygt. Og ville give næsten hvad som helst for at komme på arbejde igen.

har du ikke møder igennem din arbejdsprøvning, status hvordan det går ??

det havde jeg , den første måtte afsluttes efter det første møde ( 14 dage ) da jeg slet slet ikke kunne klare den branche 

Muffinmor skriver:

Det lyder som om du har brug for mere hjælp end det du får. Kan du kontakte lægen og bede om noget psykolog hjælp? En psykiater udreder jo bare for at give dig evt. diagnoser. En psykolog kan måske hjælpe dig videre. Hvis det er noget i din barndom, burde du jo arbejde med det, så du kan få det bearbejdet og komme videre. Det er hårdt at gå rundt og være deprimeret, du må da kunne få noget mere hjælp et sted. 

 til dig

jeg har kæmpet for at få psykolog hjælp, men da jeg ikke selv kan betale det beløb det koster selvom jeg få en henvisnig fra lægen, så jeg har søgt kommunen om det og de sagde nej så jeg har prøvet at klage men jeg venter stadig på svar.

psykiaten har dog fortalt at hvis jeg vælger at få det frem om fortiden, så er der storer chancer for at jeg få det mere dårligt, nå jeg ikke rigtig tænker over det til dagligt, så ville det ikke værer godt, men en psykolog kan hjælpe mig med at give nogen radskaber så jeg ikke bekrymre mig om små ting der kan ske langt sener og til at håndtere stress noget bedre osv.

bøllen skriver:

Men der er forskel, en jeg var på smerte kursus med har været i arbejdsprøvning i et år ...

men nu er der jo kommet nye regler så tingene er nok anderledes nu. 

Nej det jo lige det. Jeg ønsker det ikke , syntes det er sygt. Og ville give næsten hvad som helst for at komme på arbejde igen.

har du ikke møder igennem din arbejdsprøvning, status hvordan det går ??

det havde jeg , den første måtte afsluttes efter det første møde ( 14 dage ) da jeg slet slet ikke kunne klare den branche 

jeg er ikke i gang med rigtig arbejdsprøvning da min sagsbehandler vil finde ud af hvor meget jeg kan klare før hun sender den vidre så det er bar almindelig aktivering hvor der er mindre timer og hvor arbejdet har fået afvide at de skal vise hensyn.

har du ikke været det eller startede du bare i arbejdsprøvning efter du var sygemeldt

ja det er nok ikke blevet nemmer med de nye regler

Anonym skriver:

jeg har kæmpet for at få psykolog hjælp, men da jeg ikke selv kan betale det beløb det koster selvom jeg få en henvisnig fra lægen, så jeg har søgt kommunen om det og de sagde nej så jeg har prøvet at klage men jeg venter stadig på svar.

psykiaten har dog fortalt at hvis jeg vælger at få det frem om fortiden, så er der storer chancer for at jeg få det mere dårligt, nå jeg ikke rigtig tænker over det til dagligt, så ville det ikke værer godt, men en psykolog kan hjælpe mig med at give nogen radskaber så jeg ikke bekrymre mig om små ting der kan ske langt sener og til at håndtere stress noget bedre osv.

Nu er jeg selv ved at uddanne mig til psykolog (Skriver speciale PT) og ja de fleste får det dårligere de første par måneder hos en psykolog, men det beviser vel også at der er noget man skal arbejde med. Man får det dårligere fordi men bliver tvunget til at tænke på de dårlige ting, men man kommer ikke over disse dårlige oplevelser, hvis man ikke får dem gennemtænkt og gennemarbejdet. målet er jo at få det bedre til sidst, så om man får det dårligt i de første 2-3 måneder og så derefter får det bedre, er vel i bund og grund ligegyldigt. Bare man tilsidst har det bedre end da man startede. Husk på at en psykiater er uddannet læge og ikke psykolog. Mange psykiatere er ikke klar over hvad det præcist er en psykolog kan. At din psykiater yderligere siger at det er noget i din barndom som du bare skal lære at leve med, synes jeg er useriøst. SÅdan kan man altså ikke bare placere et menneske....

Jeg synes klart du skulle kæmpe for psykolog hjælp. Når man har været dårlig i 1 år burde man da kunne få hjælp!!

 

til dig 

Anonym skriver:

jeg er ikke i gang med rigtig arbejdsprøvning da min sagsbehandler vil finde ud af hvor meget jeg kan klare før hun sender den vidre så det er bar almindelig aktivering hvor der er mindre timer og hvor arbejdet har fået afvide at de skal vise hensyn.

har du ikke været det eller startede du bare i arbejdsprøvning efter du var sygemeldt

ja det er nok ikke blevet nemmer med de nye regler

Ok .. Der er hvis så mange måder på det. Men har du været sygemeldt eller hvordan ?

Troede man kom i arbejdsprøvning , har ikke hørt om aktivering

Nej jeg startede i arbejdsprøvning . Jeg havde på daværende været sygemeldt fra april til dec. Kommunen ville have mig ud allerede om sommeren, men det var jeg slet slet ikke klar til. Havde presset mig selv så meget på mit arbejde inden jeg blev sygemeldt. Så skulle lige ovenpå både psykisk & fysisk.

Var så i 3 arbejdsprøvninger.

1) 14 dage

2) 8 uger

3) 8 uger

Nej det ror jeg helt bestemt ikke det er.

bøllen skriver:

Ok .. Der er hvis så mange måder på det. Men har du været sygemeldt eller hvordan ?

Troede man kom i arbejdsprøvning , har ikke hørt om aktivering

Nej jeg startede i arbejdsprøvning . Jeg havde på daværende været sygemeldt fra april til dec. Kommunen ville have mig ud allerede om sommeren, men det var jeg slet slet ikke klar til. Havde presset mig selv så meget på mit arbejde inden jeg blev sygemeldt. Så skulle lige ovenpå både psykisk & fysisk.

Var så i 3 arbejdsprøvninger.

1) 14 dage

2) 8 uger

3) 8 uger

Nej det ror jeg helt bestemt ikke det er.

ja jeg har været sygemeldt lidt siden november/december 2011 men jeg var også på kontanthjælp før jeg blev syg og der var jeg også i aktivering

der er ikke andet for at jeg må vente og se hvad der sker

Muffinmor skriver:

Nu er jeg selv ved at uddanne mig til psykolog (Skriver speciale PT) og ja de fleste får det dårligere de første par måneder hos en psykolog, men det beviser vel også at der er noget man skal arbejde med. Man får det dårligere fordi men bliver tvunget til at tænke på de dårlige ting, men man kommer ikke over disse dårlige oplevelser, hvis man ikke får dem gennemtænkt og gennemarbejdet. målet er jo at få det bedre til sidst, så om man får det dårligt i de første 2-3 måneder og så derefter får det bedre, er vel i bund og grund ligegyldigt. Bare man tilsidst har det bedre end da man startede. Husk på at en psykiater er uddannet læge og ikke psykolog. Mange psykiatere er ikke klar over hvad det præcist er en psykolog kan. At din psykiater yderligere siger at det er noget i din barndom som du bare skal lære at leve med, synes jeg er useriøst. SÅdan kan man altså ikke bare placere et menneske....

Jeg synes klart du skulle kæmpe for psykolog hjælp. Når man har været dårlig i 1 år burde man da kunne få hjælp!!

 

til dig 

min psykiater siger ikke at jeg må lære at leve med det, hun siger bare at der er mange der få det meget dårliger bagefter, fordi de få det hele frem igen, og at der ikke er mange der få det bedre efter det, så, så længe jeg ikke tænker så meget på det, men kun tænker på det nå jeg bliver mindet om det, feks. hvis jeg er på et markede hvor der er mange fulde folk osv. og derfor mener hun at det ikke ville gavne så meget.

men hun sagde at jeg nok ikke få det meget bedre end jeg har nu, pga mén fra min barndom, så derfor mener hun at en psykolog kunne give nogen radskaber, så jeg kan lærer at tackle feks, stress, så jeg ikke bliver så let stresset, eller så jeg ikke bekymre mig så meget om hvis der er måske sker små ændringer i fremtiden.osv.

håber du for stå hvad jeg mener, ellers må du lige spørgein til de ting

jeg ved godt at en psykiater kun er læge og slet ikke har noget med det andet at gøre
og jeg kæmper også stadig for psykolog