Råd til en mistet forældre!

Tak for jeres gode råd og søde tanker.

Jeg skal nok kontakte jer hvis det blir nødvendigt det altid dejligt at kunne dele det med nogen.

Mange tak.

Ikke for at forsvare fjolset, men tror du ikke det var noget han sagde i afmagt, 

Min eks har trukket mig i retten to gange omkring vores søn, og har tabt begge gange, og sidste gang sagde dommeren at hvis det skete igen skulle han altså komme med noget ordenligt. fordi det her var pjat. Han gik og så hørte jeg ikke fra ham i 10 uger derefter, og han har altid gået meget op i samvær, min søn var knust, jeg kom med dumme undskylder på vejne af min eks, som hans bil  var i stykker og i den dur, så tog jeg fat i hans mor, og sagde at nu skulle han finde ud af noget fordi det var synd for vores knægt, hun har sagt noget til ham, hvad ved jeg ikke, men så kom han efter drengen igen, og siden har der faktisk ikke været det store med ham, ( heldigvis) fordi en lille dreng på knap 6 år, forstår da ikke hvorfor at far lige pludselig ikke kom som han plejet. Det var rigtigt slem i den periode. Men nu går det godt igen. 

Bare en tanke, mænd kan godt reagere sjovt, jeg blev bare ved med at skrive til ham om han kom efter ham der hver anden weekend, pressede ikke, spurgte bare. Er meget taknemmelig for at jeg kan snakke med hans forældre stadig, ellers ved jeg ikke hvad der var sket 

Hvis han ellers har været meget engageret, er jeg meget undrende over hans reaktion

Men derudover ville jeg uden tvivl kontakte en dygtig børnepsykolog, hvis din eks. holder fast i afskrivelsen af sin søn. Det er i min verden ekstremt vigtigt, at det bliver bearbejdet ordentligt, især fordi din søn har en alder, hvor han er meget bevidst og kan huske sin tid med sin far. Så for at undgå for store ar på sjælen og for mange problemer senere i livet som følge af denne afvisning fra hans afr, ville jeg helt sikkert søge professionel hjælp.

SjeBets skriver:

Ikke for at forsvare fjolset, men tror du ikke det var noget han sagde i afmagt, 

Min eks har trukket mig i retten to gange omkring vores søn, og har tabt begge gange, og sidste gang sagde dommeren at hvis det skete igen skulle han altså komme med noget ordenligt. fordi det her var pjat. Han gik og så hørte jeg ikke fra ham i 10 uger derefter, og han har altid gået meget op i samvær, min søn var knust, jeg kom med dumme undskylder på vejne af min eks, som hans bil  var i stykker og i den dur, så tog jeg fat i hans mor, og sagde at nu skulle han finde ud af noget fordi det var synd for vores knægt, hun har sagt noget til ham, hvad ved jeg ikke, men så kom han efter drengen igen, og siden har der faktisk ikke været det store med ham, ( heldigvis) fordi en lille dreng på knap 6 år, forstår da ikke hvorfor at far lige pludselig ikke kom som han plejet. Det var rigtigt slem i den periode. Men nu går det godt igen. 

 

Bare en tanke, mænd kan godt reagere sjovt, jeg blev bare ved med at skrive til ham om han kom efter ham der hver anden weekend, pressede ikke, spurgte bare. Er meget taknemmelig for at jeg kan snakke med hans forældre stadig, ellers ved jeg ikke hvad der var sket 

Jeg tænker nøjagtigt det samme. Hvad siger hans familie?

Baagøe skriver:

Jeg tænker nøjagtigt det samme. Hvad siger hans familie?

Hans mor var med i amtet og sagde han skulle tænke sig om. Han vedte sig om mod hende og sagde "nu holder du din kæft" og det gjorde hun.

Den familie og jeg har aldrig været de bedste venner desværre.