Når andre opdrager på ens børne, mens man er der!!!

Har I oplevet det??

Jeg har heldigvis kun oplevet det få gange, men jeg bryder mig absolut ikke om det .(
I går var min mands bror på besøg, som vi ingen forbindelse har haft til i 5 år. Det er kun 2. gang han ser børnene.
Vi skal så have kaffe og kage. Børnene sidder på deres skamler ved siden af ham. Straks begynder han at rette på dem....."nej, det må du ikke, du skal sidde pænt ved bordet, nej du må ikke få en kage før alle har sat sig, du skal tørre dine fingrer hver gang du har taget en bid..osv..".......ja, både min mand og jeg var totalt målløse og måtte til sidst sige til ham, at det altså ikke var millitæret han var kommet til!! Børnene gloede osse helt mærkeligt på ham, for vi giver altså ikke vores børn ordre!!
Ja, de skal sidde pænt ved bordet og skal have tørret fingrer, men ikke efter HVER bid og de må gerne tage en kage, når jeg har sagt værsgo.
Ja, vi har regler, men er stadig meget fleksible.

Han har ikke selv børn og det ligger slet ikke til ham.
Men jeg bryder mig bare ikke om, at andre (næsten fremmede) sidder og opdrager på MINE børn - det skal JEG nok selv gøre.
Jeg blev vildt gal!

Har I andre oplevet det - og hvad siger I til dem??

Lone

Hej.

Jeg siger: Jeg skal nok selv bestemme her.

Jeg vil ikke have, andre skal opdrage på vores børn... Med måde self. Men overordnet er det MIG og FAREN der bestemmer.


Kloster

Næ...det har jeg aldrig, men det har nu heller ikke været nødvendigt når vi er ude-smiler- min mor gør det, men det er omvendt, hun synes jeg er for hård-griner.
Hjemme har jeg aldrig oplevet det, ville også være overrasket hvis nogen kunne finde på det...det er da virkelig uhøfligt og grænseoverskridende, hvis man gør det i andres hjem.
Knus Eva..

Er fuldstændig enig med dig.

Heldigvis har jeg aldrig selv oplevet det ...endnu. Mine børn er også kun 21 måneder og 1 måned gammel, så de er stadig ret små. Så det vil jo nok komme før eller siden en dag, at jeg også kommer til at opleve det.

jeg synes det er helt OK hvis venner og familie som kender mine børn, sætter dem på plads (altså i en ordentlig tone) ved at sige nej til ting, hvis de gør noget upassende. Jeg kan jo være optaget af noget andet, ikke have opdaget det eller lignende. Så synes jeg det er på sin plads at de får det at vide af den voksne som er tilstede ...også selvom jeg er der. Men er det fremmede eller kun bekendte, så mener jeg altså at det er MIN opgave at irettesætte og opdrage.

Det er selvfølgelig ALTID  min opgave at irettesætte og opdrage MINE børn.
Men min tollerance overfor at farmor/mormor eller lignende siger noget til dem, ville være større end overfor så mange andre.


Katrine - mor til 2 fantastiske tøser.

Jeg har da prøvet at andre opdrager på mine børn mens jeg er der og lige i de tilfælde har det ikke generet mig. Det har været min mor, bror, gode veninder og andre der både er tætte på mig og børnene og som jeg faktisk forventer siger noget til dem, hvis de er frække eller gør noget de ikke må. Men jeg ville da nok også have det lidt underligt, hvis det var en jeg ikke havde set længe og som børnene ikke rigtig kendte. Så ville jeg altså også sige fra.

Når jeg selv har gæster forventer jeg at forældrene lærer deres børn lidt om, hvordan man opfører sig når man er ude. Hvis ikke forældrene selv kan finde ud af at sige noget til børnene når de gør noget jeg ikke synes er acceptabelt herhjemme beder jeg dem selv stoppe.....det ved jeg ikke om der er nogen der kan se som at jeg blander mig i opdragelsen, men så er det altså bare ærgeligt...

lonemus skriver:

Har I oplevet det??

Jeg har heldigvis kun oplevet det få gange, men jeg bryder mig absolut ikke om det .(
I går var min mands bror på besøg, som vi ingen forbindelse har haft til i 5 år. Det er kun 2. gang han ser børnene.
Vi skal så have kaffe og kage. Børnene sidder på deres skamler ved siden af ham. Straks begynder han at rette på dem....."nej, det må du ikke, du skal sidde pænt ved bordet, nej du må ikke få en kage før alle har sat sig, du skal tørre dine fingrer hver gang du har taget en bid..osv..".......ja, både min mand og jeg var totalt målløse og måtte til sidst sige til ham, at det altså ikke var millitæret han var kommet til!! Børnene gloede osse helt mærkeligt på ham, for vi giver altså ikke vores børn ordre!!
Ja, de skal sidde pænt ved bordet og skal have tørret fingrer, men ikke efter HVER bid og de må gerne tage en kage, når jeg har sagt værsgo.
Ja, vi har regler, men er stadig meget fleksible.

Han har ikke selv børn og det ligger slet ikke til ham.
Men jeg bryder mig bare ikke om, at andre (næsten fremmede) sidder og opdrager på MINE børn - det skal JEG nok selv gøre.
Jeg blev vildt gal!

Har I andre oplevet det - og hvad siger I til dem??

Lone

Ja det kan du lige bande på jeg har.. Jeg har en søster som gør det, og hun får afvide at hun skal ikke gøre det.. Hun skælder ud nogen grund, kære ven mit barn er 4 mdr og 3 uger - hun forstår altså ikke noget...

Nu ikke fordi det høre til emnet - Men vores hund, opdrager hun os på sin måde når hun er her.. Der får hun os afvide at det skal hun ikke, vi har en måde og den må hun følge eller lade ham være.. Når han springer op af hende, Siger hun fy og viser ham pegefingeren - Og der skal hun vende ham ryggen som alle vi andre gør..

Men hensyn børn - er jeg på samme båd som dig...

Det har jeg heldigvis ikke prøvet endnu - kun hos mine forældre, hvor jeg selv først har sagt stop til w - så stopper de ham også hvis jeg ikke lige er i nærheden. Men det er jo helt i orden.

Men jeg har prøvet at skulle gøre det omvendte - altså rette på andres børn - og det var pokkers ubehageligt og kræver en forklaring:

Vi var på besøg hos min svigermor, der så passer en pige på ws alder (2år). Dvs pigens mor er der så ikke.

Sjovt at de to små kunne lege lidt/løbe ved siden af hinanden.... Men da vi så skal have eftermiddagskage, så bliver det hele sat ind på sofabordet - og den lille pige kravler bare op i sofaen og rækker ind og tager kagen over på sin tallerken. Her stoppede jeg hende, da jeg vidste vi skulle have boller først, hvilket hun blev meget sur over.

Velanbragt i sofaen spiser vi så bolle og kage - min egen søn står op og  spiser, da han ellers ikke kan nå - men pigen sidder med smørfingre i sofaen. Jeg mener jo min svigermor burde gøre noget fordi hun er hendes ansvar - hendes sofa... men der sker ingenting. Dét kan jeg ikke med - så jeg tørrer hendes fingre og prøver at få hende hen til bordet.

Men selvom hun kun er 2 føler jeg, at jeg overskrider en grænse for hvad jeg kan tillade mig - kender jo ikke pigen, er ikke hendes mor og heller ikke i min varetægt, men i mangel af anden indblanding gjorde jeg det alligevel.

Men den grænse kender din svoger så åbenbart ikke.

Ved ikke hvad jeg selv ville have sagt i din sitaution - men forstår din vrede.

Hejsa:0)

Hmm, jeg er har siden dag et været alene med min datter, som idag er 5 1/2. Jeg har meget stor kontakt til min skønne familie, og de har været en ufattelig hjælp og har hjulpet meget mht pasning og alt mulig andet. Vi er meget sammen, og derfor har de også været meget sammen med Asta.

Derved "opdrager" de også på Asta. Hvis fx de spiser hjemme hos mig, og en af dem sidder nærmest ved Asta og hun laver "ballede" så "opdrager" de, som de nu synes.

Vi er også meget ens i opdragelsen, og jeg respekterer at de gør det. Men synes jeg de er dybt uretfærdige, så snakker vi om det senere, og så forstår de og accepterer at Asta er min, og det er mig der har det sidste ord.0)

Knus fra Christina som ikke synes det er forkert eller bliver forurettet over, at andre "opdrager" på min datter:0) S længe jeg synes det er fair og rimeligt:0)

Jeg vil lige sige at jeg naturligvis forventer at andre irettesætter/opdrager/retter på/fortæller mine unger hvis de gør noget som hus-regels-personen ikke vil have når vi er ude...ellers er det jo umuligt at vide hvad man må og ikke må...det samme gør jeg når der er børn her, både med og uden forældre. Gør de noget man ikke må i vores hus, så siger jeg det da bare...præcis som de store unger her får af vide at vi ikke gider hører på bandeord og at man faktisk gerne må sige tak og be om og ikke selv bare tager noget i køleskabet feks...helt almindelig god opdragelse eller bare en måde at opføre sig på som gør det lidt nemmere at færdes med andre.-smiler
Knus Eva.

lonemus skriver:

Har I oplevet det??

Jeg har heldigvis kun oplevet det få gange, men jeg bryder mig absolut ikke om det .(
I går var min mands bror på besøg, som vi ingen forbindelse har haft til i 5 år. Det er kun 2. gang han ser børnene.
Vi skal så have kaffe og kage. Børnene sidder på deres skamler ved siden af ham. Straks begynder han at rette på dem....."nej, det må du ikke, du skal sidde pænt ved bordet, nej du må ikke få en kage før alle har sat sig, du skal tørre dine fingrer hver gang du har taget en bid..osv..".......ja, både min mand og jeg var totalt målløse og måtte til sidst sige til ham, at det altså ikke var millitæret han var kommet til!! Børnene gloede osse helt mærkeligt på ham, for vi giver altså ikke vores børn ordre!!
Ja, de skal sidde pænt ved bordet og skal have tørret fingrer, men ikke efter HVER bid og de må gerne tage en kage, når jeg har sagt værsgo.
Ja, vi har regler, men er stadig meget fleksible.

Han har ikke selv børn og det ligger slet ikke til ham.
Men jeg bryder mig bare ikke om, at andre (næsten fremmede) sidder og opdrager på MINE børn - det skal JEG nok selv gøre.
Jeg blev vildt gal!

Har I andre oplevet det - og hvad siger I til dem??

Lone

Jeg har tit oplevet det. Min datter er 1 år nu, og kan så småt begynde og forstå at man ikke må osv.
Men det er ligesom nogen fra min familie ikke rigtig forstår at det er mig der er mor.
Selv om jeg er i rummet og er i gang med og sige at hun ikke må, kan folk komme hen fjerne hende derfra - og så stå og skælde hende ud!! Det vil jeg ikke finde mig i, og siger at det altså er mig der er mor - og jeg udemærket godt selv kan styrre det.
Først der går det op for folk... Nårhh