Igår havde vi et skænderi. Min mand arbejder og jeg går hjemme med den lille i år. Den lille har rigtig meget energi hele dagen, og jeg er helt færdig når han skal i seng kl. 23.30.
Da jeg lagde ham i seng igår, og var klar til at slappe lidt af for mig selv før jeg skulle sove, (den lille falder i søvn med flasken og vågner op kl 8 om morgenen), så syntes min mand lige at det ville være sjovt at kilde mig på sofaen.
Jeg hader at blive kilden og syntes at det er mere ubehagelig end sjovt. Jeg siger til ham "please stop, fordi jeg kommer snart til at skrige og så vågner den lille". Men han bliver ved og jeg bliver ved med at sige det samme, men det bliver højere og højere, fordi jeg syntes det var så ubehagelig.
Så begyndte den lille at græde og han stoppede med at "kilde" mig. Jeg styrtede ind til ham og råber af min mand "din idiot, se du vågnede ham. Jeg sagde du skulle stoppe!".
Jeg lod babyen være i sengen, og prøvede at trøste ham med hans sut og lidt kær hånd. Min mand ville ind i værelset og da jeg så han åbnede lågen (vi har hund, og har sat en låge op, så den ikke kan komme ind til babyen), så skubber jeg ham og råber "gå væk!"
Han smider mig ned på sengen og giver mig en lussing! og så går han ....Han har aldrig lagt hånd på mig i de 10 år vi har været sammen.
vi har ikke snakket siden igår. Og ved ikke hvad jeg skal gøre.
Kommunikation og respekt er nogle af de vigtigste ord i et forhold. Når det så er sagt, så har han tydeligvis ikke forstået alvoren i dit budskab om at stoppe og det fik nogle konsekvenser. Nogle konsekvenser som jeg tolker det som, at han ville forsøge at gøre godt igen, ved at gå ind til jer. Da du så skubber ham væk, kunne det tænkes at det føles som en afvisning for ham. En negativ fysisk berøring er en af de største provokationer som man kan foretage sig, da kropssproget fortæller så meget mere end ord. (Kan relateres til udtrykket "en handling fortæller mere end 1000 ord.") Men pas stadig på skældsord som "idiot", da respekten her forsvinder.
Lige så meget som mænd kommer oftere op at slås end kvinder, lige så meget tror jeg på, at det skub han fik, får en anden betydning for ham, end hvad du har haft i bagtanke. Hans reaktion er lidt interessant synes jeg, lidt som andre skriver, at den virker voldsom, og som jeg ser det, tror jeg hans mandlige stolthed blev ramt i det øjeblik, og han derfor skulle markere sig.
Der er ingen tvivl om, at det er yderst forkert og respektløst at slå hinanden. Og lige præcis fordi den nåede derud hvor den gjorde, ville jeg hvis det var mig, droppe alt der hedder stædighed i hvem der bør sige undskyld og hvem bør kontakte hvem. Men i stedet få en dialog omkring hvad der skete og prøve at forstå hvorfor. Det er den eneste måde man kan undgå fremtidige sammenstød på. Ved at du tager den op, erkender overfor ham hvad du gjorde forkert (som jeg kan forstå du godt selv er klar over) og får understreget hvad du mener han gjorde forkert og hvad du finder uacceptabelt, er du den store i det her.
Måske jeg tager fejl, har ikke andet at have det i end personlige erfaringer og nu er i verdens bedste forhold efter HÅRD kamp og en masse studier i kommunikation. Men håber du kan bruge lidt af det..
Held og lykke med det 
Hvis du tit føler i kører forbi hinanden, kan jeg anbefale bogen "Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus"..