hvem skal sige undskyld? (lidt langt)

Igår havde vi et skænderi. Min mand arbejder og jeg går hjemme med den lille i år. Den lille har rigtig meget energi hele dagen, og jeg er helt færdig når han skal i seng kl. 23.30.

Da jeg lagde ham i seng igår, og var klar til at slappe lidt af for mig selv før jeg skulle sove, (den lille falder i søvn med flasken og vågner op kl 8 om morgenen), så syntes min mand lige at det ville være sjovt at kilde mig på sofaen.

Jeg hader at blive kilden og syntes at det er mere ubehagelig end sjovt. Jeg siger til ham "please stop, fordi jeg kommer snart til at skrige og så vågner den lille". Men han bliver ved og jeg bliver ved med at sige det samme, men det bliver højere og højere, fordi jeg syntes det var så ubehagelig.

Så begyndte den lille at græde og han stoppede med at "kilde" mig. Jeg styrtede ind til ham og råber af min mand "din idiot, se du vågnede ham. Jeg sagde du skulle stoppe!".

Jeg lod babyen være i sengen, og prøvede at trøste ham med hans sut og lidt kær hånd. Min mand ville ind i værelset og da jeg så han åbnede lågen (vi har hund, og har sat en låge op, så den ikke kan komme ind til babyen), så skubber jeg ham og råber "gå væk!" 

Han smider mig ned på sengen og giver mig en lussing! og så går han ....Han har aldrig lagt hånd på mig i de 10 år vi har været sammen.

vi har ikke snakket siden igår. Og ved ikke hvad jeg skal gøre.

Anonym skriver:

Igår havde vi et skænderi. Min mand arbejder og jeg går hjemme med den lille i år. Den lille har rigtig meget energi hele dagen, og jeg er helt færdig når han skal i seng kl. 23.30.

Da jeg lagde ham i seng igår, og var klar til at slappe lidt af for mig selv før jeg skulle sove, (den lille falder i søvn med flasken og vågner op kl 8 om morgenen), så syntes min mand lige at det ville være sjovt at kilde mig på sofaen.

Jeg hader at blive kilden og syntes at det er mere ubehagelig end sjovt. Jeg siger til ham "please stop, fordi jeg kommer snart til at skrige og så vågner den lille". Men han bliver ved og jeg bliver ved med at sige det samme, men det bliver højere og højere, fordi jeg syntes det var så ubehagelig.

Så begyndte den lille at græde og han stoppede med at "kilde" mig. Jeg styrtede ind til ham og råber af min mand "din idiot, se du vågnede ham. Jeg sagde du skulle stoppe!".

Jeg lod babyen være i sengen, og prøvede at trøste ham med hans sut og lidt kær hånd. Min mand ville ind i værelset og da jeg så han åbnede lågen (vi har hund, og har sat en låge op, så den ikke kan komme ind til babyen), så skubber jeg ham og råber "gå væk!" 

Han smider mig ned på sengen og giver mig en lussing! og så går han ....Han har aldrig lagt hånd på mig i de 10 år vi har været sammen.

vi har ikke snakket siden igår. Og ved ikke hvad jeg skal gøre.

 

 

 

 

 

 

Det var dog en vild reaktion fra din mand af..

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Men i er nødt til at få snakket om det. 

AalborgPigen skriver:

Det var dog en vild reaktion fra din mand af..

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Men i er nødt til at få snakket om det. 

Jaah.. er lidt chokerede.... men okay jeg var oss sur, men er bare rigtig udmattet ved sengetid.

Anonym skriver:

Igår havde vi et skænderi. Min mand arbejder og jeg går hjemme med den lille i år. Den lille har rigtig meget energi hele dagen, og jeg er helt færdig når han skal i seng kl. 23.30.

Da jeg lagde ham i seng igår, og var klar til at slappe lidt af for mig selv før jeg skulle sove, (den lille falder i søvn med flasken og vågner op kl 8 om morgenen), så syntes min mand lige at det ville være sjovt at kilde mig på sofaen.

Jeg hader at blive kilden og syntes at det er mere ubehagelig end sjovt. Jeg siger til ham "please stop, fordi jeg kommer snart til at skrige og så vågner den lille". Men han bliver ved og jeg bliver ved med at sige det samme, men det bliver højere og højere, fordi jeg syntes det var så ubehagelig.

Så begyndte den lille at græde og han stoppede med at "kilde" mig. Jeg styrtede ind til ham og råber af min mand "din idiot, se du vågnede ham. Jeg sagde du skulle stoppe!".

Jeg lod babyen være i sengen, og prøvede at trøste ham med hans sut og lidt kær hånd. Min mand ville ind i værelset og da jeg så han åbnede lågen (vi har hund, og har sat en låge op, så den ikke kan komme ind til babyen), så skubber jeg ham og råber "gå væk!" 

Han smider mig ned på sengen og giver mig en lussing! og så går han ....Han har aldrig lagt hånd på mig i de 10 år vi har været sammen.

vi har ikke snakket siden igår. Og ved ikke hvad jeg skal gøre.

 

 

 

 

 

 

Jeg synes at I begge to går over stregen. Det er aldrig okay at slå - det synes jeg klart er den værste brøde. Men jeg synes også at du opfører dig virkelig tarveligt overfor ham.

Jeg tror i skal have snakket om grænser. For han overskrider langt din grænse ved at blive ved med at kilde dig,når du gentagne gange bliver ved med at sige stop. Det er så endnu et minus at han hverken tager hensyn til at du er træt og at den lille lige er faldet i søvn.

Men resten af senariet ved jeg ikke helt hvis skyld det er at det endte sådan. Men det er ikke okay at slå eller skubbe for dan sags skyld. Jeg kan godt forstå din frustration og dermed din reaktion. Men det er nok bedst at få det snakket igennem og måske begge sige undskyld.

Din mand virker meget umoden, når han fortsætter med at overskride din grænse på trods af, at du beder ham stoppe.
Jeg ville blive meget sur, da jeg også finder det at blive kildet som dybt ubehageligt.

Naturligvis skulle du ikke have skubbet til ham. Det er forkert, men jeg kan sagtens forstå, at du ikke magter synet af ham, da du efter en ekstrem lang dag med baby igen skal putte barnet pga han er et fjols, der overskrider dine grænser OG er skyld i du skal være på igen i forhold til baby.

Jeg håber virkelig, at jeg forlader min forlovede hvis han nogensinde skulle lægge hånd på mig. Det er vold og ikke noget, der skal være i mit hjem. Som et minimum burde han gå i terapi for at lære at kontrollere sin vrede. Hvad gør han næste gang?

til dig...

Tjaaa i kunne jo starte med begge to at sige undskyld.....

Altså, han skal ikke slå! (FY!) men måske du ikke skulle prøve at tage hans kærlige hentydninger til dig istedet for at flippe ud og sige at alting er hans skyld? Ogggg du skal ikke skubbe! Helt ærligt, han var måske på vej ind for at sige undskyld og så afviser du ham på den måde?

Altså du kan jo ikke være SÅ udmattet når nu dit barn sover igennem fra 23.00 om aftnen til 08.00 om morgenen...? I hvert fald ikke hvis du er en sund og rask voksen... Jeg kan godt forstå at du ikke havde lyst til at blive kildet, men igen, du valgte altså også selv at skrige højere og højere så du vækkede barnet, og jo, man kan godt lade være med at skrige selvom at man er helt utroligt kilden, det kræver bare selvbeherskelse....

Opfør jer begge to ordentligt, sig undskyld og få snakket igennem at han SKAL lade være med at kilde og du SKAL lade være med at give ham skylden for alting... Så kommer i vist længst...

Held og lykke med det.

tak for alle jeres svar... syntes i har alle en point i hvad i siger..

i bliver nok nødt til at tale sammen. 

det er ikke ok han slår overhovdet ikke. 

det er ikke ok at han ikke stopper med at kilde dig.. 

men for der er et men.. hvordan behandler du ham, er du sur, træt, flad og vil bare være alene og dig selv, om aftenen? så du afviser ham gang på gang.. kvinder kan godt blive så meget i sumbiose med deres barn og så fokuseret på egne og barnets behov at manden bliver kørt ud på et side spor.. måske savner han bare hans kærste og den intimitet i havde sammen før, og måske mangler han ordne, til at sige det, og måske tør han realt ikke forde du har afvist ham gang på gang. 

Må indrømme at jeg synes at ligegyldigt hvor sur du bliver eller hvor meget du afviser ham så skal han sgu da ikke slå - synes det virker til at der bliver skrevet at når du opfører dig som du gør så er det ok han slå - syns jeg absolut ikke - så syns ikke der er nogen grund der er god nok til at undskylde ham når han slå