Ja vi har. Men han har et eller andet med at gå i selvforsvar og hidse sig op når vi skal snakke om tingene og det pisser mig bare så meget af. Kan bare mærke han går i det mode lige så snart jeg prøver at få lidt kommunikation igang. Eller også siger han at ikke orker at snakke, altså han kotter mig bare af.
Uden at forsvare ham, kan det så tænkes at han lider af en depression? Hans adfærd lyder præcis ligesom min far, der led af svær depression. Han var for flov til at bede om hjælp, og derfor lukkede han os fuldstændig ude og var altid sur.
Det endte en dag, hvor min søster blev kørt ned og var tæt på at slippe denne verden. Han brød fuldstændig sammen og fik derefter hjælp. Det hjalp på deres ægteskab, at han fik åbnet op og de fik snakket om tingene. Det er jo også nemmere at tage hensyn til, når man ved at han har det svært. Siden har min far fortalt at han var mindst lige så frustreret som vi var.
Men ellers hvis du vurderer at der ikke er noget håb, skal du ikke være i det forhold. Det er absolut ikke sundt, hverken for dig og jeres barn eller for din kæreste. Stort kram til dig 
Anmeld