Min datter skal i dagpleje og jeg kan ikke holde tanken ud!

Jeg ved simpelhen ikke hvad jeg skal gøre!

Vores datter er 14 måneder lige om lidt og hun skal starte i Dp her den 1/5 ..

Vi var ude og hilse på dagplejen igår og selvfølgelig børnene.

Hun var super sød og der var rigtig god kemi, men jeg kan bare ikke holde ud og tænke på der er andre der skal passe mit barn

Jeg græd flere gange da vi har derude og hver gang jeg kommer til at tænke på det er jeg ved at bryde sammen.

Så please, kom med jeres historier.!

bliver det bedre?.

 

Pernille L skriver:

Jeg ved simpelhen ikke hvad jeg skal gøre!

Vores datter er 14 måneder lige om lidt og hun skal starte i Dp her den 1/5 ..

Vi var ude og hilse på dagplejen igår og selvfølgelig børnene.

Hun var super sød og der var rigtig god kemi, men jeg kan bare ikke holde ud og tænke på der er andre der skal passe mit barn

Jeg græd flere gange da vi har derude og hver gang jeg kommer til at tænke på det er jeg ved at bryde sammen.

Så please, kom med jeres historier.!

bliver det bedre?.

 

min søn startede her den 2. (han er 10 mdr)

og han ELSKER det !!!! han har ikke grædt én eneste gang deroppe, vores dp mor har bare kunnet tage ham med det samme, og nogle gange er han ligeglad når jeg kommer og henter ham, han vil bare lege med hans bedste kammerat Albert

Pernille L skriver:

Jeg ved simpelhen ikke hvad jeg skal gøre!

Vores datter er 14 måneder lige om lidt og hun skal starte i Dp her den 1/5 ..

Vi var ude og hilse på dagplejen igår og selvfølgelig børnene.

Hun var super sød og der var rigtig god kemi, men jeg kan bare ikke holde ud og tænke på der er andre der skal passe mit barn

Jeg græd flere gange da vi har derude og hver gang jeg kommer til at tænke på det er jeg ved at bryde sammen.

Så please, kom med jeres historier.!

bliver det bedre?.

 

Kære dig,

Jeg kan godt forstå dig, og jeg er sikker på, at de fleste af os har det sådan.

Men du er nødt til at forene dig med tanken. Tænke det positive i det, ellers kommer det til at slide dig op og æde dig indvendigt fra.

Hvis ikke det kan være anderledes, så er det sådan, og det skal både du og din datter nok klare.

Og ellers, så er der ikke andet for end at lave om på det. Så må du undersøge alle muligheder for, om du eventuelt kan blive hjemmegående:0)

Men tro mig, jeg ved hvordan du har det, og selv efter 3 børn, kan det også æde mig opå indvendigt nogen gange. MEN VI HAR IKKE ANDRE VALG. Hvis vi havde, så lavede jeg det om.......

LilleLene skriver:

min søn startede her den 2. (han er 10 mdr)

og han ELSKER det !!!! han har ikke grædt én eneste gang deroppe, vores dp mor har bare kunnet tage ham med det samme, og nogle gange er han ligeglad når jeg kommer og henter ham, han vil bare lege med hans bedste kammerat Albert

Tak for svar :-).

det må svære rigtig dejligt for jer, det er gået så

godt .

 

Jeg forstår dig godt, jeg synes også det var svært at vænne sig til tanken Men nøj det var godt for hende at komme afsted, hun bliver stimuleret meget bedre end hvad jeg er i stand til herhjemme, det er begrænset hvor længe hun gider lege med mig

Man lærer også at nyde at man pludselig har noget tid for sig selv, når man først ved at hun er tryg og glad derover, så er det en god aflastning

Pernille L skriver:

Tak for svar :-).

det må svære rigtig dejligt for jer, det er gået så

godt .

 

det er bare fantastisk at aflevere ham

syntes også det var hårdt han der er en anden der skal være med ham de fleste af hans vågne timer... Men når jeg kan se hvor meget han hygger sig, og så meget som han og Albert laver, så meget ville jeg aldrig kunne aktivere ham her hjemme

De har bare super godt af at lege med andre børn en hel dag

Valle81 skriver:

Kære dig,

Jeg kan godt forstå dig, og jeg er sikker på, at de fleste af os har det sådan.

Men du er nødt til at forene dig med tanken. Tænke det positive i det, ellers kommer det til at slide dig op og æde dig indvendigt fra.

Hvis ikke det kan være anderledes, så er det sådan, og det skal både du og din datter nok klare.

Og ellers, så er der ikke andet for end at lave om på det. Så må du undersøge alle muligheder for, om du eventuelt kan blive hjemmegående:0)

Men tro mig, jeg ved hvordan du har det, og selv efter 3 børn, kan det også æde mig opå indvendigt nogen gange. MEN VI HAR IKKE ANDRE VALG. Hvis vi havde, så lavede jeg det om.......

Du har så evig ret.

Tak for dig svar, det satte lige nogle andre tanker igang

LuLy skriver:

Jeg forstår dig godt, jeg synes også det var svært at vænne sig til tanken Men nøj det var godt for hende at komme afsted, hun bliver stimuleret meget bedre end hvad jeg er i stand til herhjemme, det er begrænset hvor længe hun gider lege med mig

Man lærer også at nyde at man pludselig har noget tid for sig selv, når man først ved at hun er tryg og glad derover, så er det en god aflastning

Det er nemlig også der den ligger, jeg kan ikke stimulere hende ordenligt længere.

selvom jeg virkelig prøver så har hun brug for noget mere og nogle at lege med.

Hun har bare ALTID været ekstremt mor glad og jeg ved der bliver så hårdt for hende når jeg skal gå fra hende. 

Pernille L skriver:

Jeg ved simpelhen ikke hvad jeg skal gøre!

Vores datter er 14 måneder lige om lidt og hun skal starte i Dp her den 1/5 ..

Vi var ude og hilse på dagplejen igår og selvfølgelig børnene.

Hun var super sød og der var rigtig god kemi, men jeg kan bare ikke holde ud og tænke på der er andre der skal passe mit barn

Jeg græd flere gange da vi har derude og hver gang jeg kommer til at tænke på det er jeg ved at bryde sammen.

Så please, kom med jeres historier.!

bliver det bedre?.

 

Jeg var også ved at tude konstant da vi skulle ud og besøge dp !! Jeg var heller ikke klar på at lade min lille mus blive passet af andre.
Og var ved at dø da dp mor sagde at nogen børn kom til at kalde hende mor

Men hun elsker bare at få input af andre børn og er klar til bh til efteråret.

Pernille L skriver:

Det er nemlig også der den ligger, jeg kan ikke stimulere hende ordenligt længere.

selvom jeg virkelig prøver så har hun brug for noget mere og nogle at lege med.

Hun har bare ALTID været ekstremt mor glad og jeg ved der bliver så hårdt for hende når jeg skal gå fra hende. 

Ja hun vil nok blive lidt forvirret i starten, men det er også derfor at det er godt at tage en lang indkøring hvis man har mulighed for det. Så man er sikker på at det ikke går for hurtigt. Og så aftale med Dp moren at hun skal ringe, hvis barnet er total ulykkeligt. Sådan at barnet har tillid til at det ikke er et ondt sted hvor hun er tvunget til at være

Men selvom at hun bliver ked af det i starten, så husk at det kun er rigtig sundt for hende at komme lidt ud i den store verden uden mor og opleve at det faktisk er helt ok