Åhh hvad gør jeg??

Hej ..

Jeg er samtidig rigtig glad, men også nervøs.

Jeg er blevet ringet op idag, om jeg vil komme til samtale, et sted hvor jeg har søgt, og det vil jeg jo rigtig gerne..

Men sagen er bare den at jeg er gravid og ca. i uge 6 nu.. Hvad gør jeg, skal jeg sige at jeg er gravid?? åhh

Knus den fortvivlede pædagog

Jeg har prøvet mere eller mindre det samme, dog fandt jeg først ud af det efter en samtale, og vi var igang med at skrive kontrakt osv.

Men jeg sagde det, det var et lille firma og jeg skulle være deres første fastansatte, så det havde jeg ikke samvittighed til, man skal jo også tænke på at man skal arbejde med dem både før og efter barsel... 

Men havde det været et stort firma, havde jeg måske tænkt anderledes, det ved jeg faktisk ikke.

Anonym skriver:

Hej ..

 

Jeg er samtidig rigtig glad, men også nervøs.

Jeg er blevet ringet op idag, om jeg vil komme til samtale, et sted hvor jeg har søgt, og det vil jeg jo rigtig gerne..

Men sagen er bare den at jeg er gravid og ca. i uge 6 nu.. Hvad gør jeg, skal jeg sige at jeg er gravid?? åhh

 

Knus den fortvivlede pædagog

 

sarulee skriver:

Jeg har prøvet mere eller mindre det samme, dog fandt jeg først ud af det efter en samtale, og vi var igang med at skrive kontrakt osv.

Men jeg sagde det, det var et lille firma og jeg skulle være deres første fastansatte, så det havde jeg ikke samvittighed til, man skal jo også tænke på at man skal arbejde med dem både før og efter barsel... 

Men havde det været et stort firma, havde jeg måske tænkt anderledes, det ved jeg faktisk ikke.

åhh synes det er så svært!

Hvad sagde de så til det efter du havde skrevet kontrakt?

Loa skriver:

Altså når du ikke er tre måneder henne ville jeg ikke sige det.
Tænk hvis du siger det, de vælger dig fra, og så (Gud forbyde det) der skulle ske noget i graviditeten.....

Ja det er jo det..

åhh men føler bare man svigter, hvis man kommer bagefter og siger man er gravid..! åhh vil så gerne det job!

flere der har prøvet at stå i sådan en situation eller har en mening om det??

Jeg har prøvet mere eller mindre det samme, dog fandt jeg først ud af det efter en samtale, og vi var igang med at skrive kontrakt osv.

Men jeg sagde det, det var et lille firma og jeg skulle være deres første fastansatte, så det havde jeg ikke samvittighed til, man skal jo også tænke på at man skal arbejde med dem både før og efter barsel... 

Men havde det været et stort firma, havde jeg måske tænkt anderledes, det ved jeg faktisk ikke.

Hmm... altså, du har jo absolut retten på din side. Men hvis det var mig der var pædagog på en stue (eller hvor det nu er du har søgt) og jeg fandt ud af at min nye kollega skulle stoppe 3-4 mdr. efter start grundet en graviditet hun havde været klar over ved jobsamtalen... Ja, så tror jeg nok at jeg ville blive pænt muggen. Hvilket måske ikke lige er det fedeste grundlag at starte et samarbejde på.

Jeg tænker også at det er rigtig ufedt for børnene at der skal starte en ny som så bliver skiftet ud så hurtigt (går ud fra at det er med børn når du er pædagog).

Vi har på min drengs stue været igennem meget udskiftning det sidste halve år grundet barsler, og det er bare ikke særlig fedt, hverken for børnene eller de "efterladte" pædagoger.

Så der er ikke så meget andet for end at du må granske dit sind og gøre op med dig selv hvad du synes er rigtigt.

modesty skriver:

Hmm... altså, du har jo absolut retten på din side. Men hvis det var mig der var pædagog på en stue (eller hvor det nu er du har søgt) og jeg fandt ud af at min nye kollega skulle stoppe 3-4 mdr. efter start grundet en graviditet hun havde været klar over ved jobsamtalen... Ja, så tror jeg nok at jeg ville blive pænt muggen. Hvilket måske ikke lige er det fedeste grundlag at starte et samarbejde på.

Jeg tænker også at det er rigtig ufedt for børnene at der skal starte en ny som så bliver skiftet ud så hurtigt (går ud fra at det er med børn når du er pædagog).

Vi har på min drengs stue været igennem meget udskiftning det sidste halve år grundet barsler, og det er bare ikke særlig fedt, hverken for børnene eller de "efterladte" pædagoger.

Så der er ikke så meget andet for end at du må granske dit sind og gøre op med dig selv hvad du synes er rigtigt.

Jeg har virkelig også dårlig samvittighed over at ikke sige noget, men samtidig, så tror jeg ikke jeg for en chance, hvis jeg fortæller det til samtalen?

Jo det er med børn og unge (special).

åhh synes det er svært

Det er ikke heeelt det samme, men vil nu alligevel fortælle det.

Jeg er i behandling for barnløshed, og har søgt nyt job fordi jeg af mange grunde ikke trives på mit nuværende job mere.

Jobbet jeg søgte var til start hurtigst muligt, men jeg havde jo 1 måneds opsigelse. Behandlingen (barnløshed) startede i April, og i teorien ville jeg jo så kunne være gravid, hvis jeg startede i det nye job 1. Maj. Men jeg valgte ikke at sige noget om behandlingen til samtalen, da jeg ikke ville vælges fra pga. det. Chefe, hvor jeg var til samtale spurgte endda om jeg var gift og havde børn, hvortil jeg kunne svare gift ja, men ingen børn... endnu...

Jeg fik desværre ikke jobbet, grundet en gammel ansat også søgte det, og det var jo nemmere for dem, at det var en der kendte det.

Men hvis jeg var dig, ville jeg tage til den her første samtale uden at sige noget om graviditeten, og hvis de så spurgte ind til børn eller lign. kan du jo bare sige at i gerne vil have børn på et tidspunkt. Så lyver du ikke..

Og hvis de så ringer og vil have dig til en yderligere samtale, ja så ville jeg nok personligt også have dårlig samvittighed over ikke at sige noget.

Men til første samtale ville jeg holde graviditeten for mig selv  

CroQuis skriver:

Det er ikke heeelt det samme, men vil nu alligevel fortælle det.

Jeg er i behandling for barnløshed, og har søgt nyt job fordi jeg af mange grunde ikke trives på mit nuværende job mere.

Jobbet jeg søgte var til start hurtigst muligt, men jeg havde jo 1 måneds opsigelse. Behandlingen (barnløshed) startede i April, og i teorien ville jeg jo så kunne være gravid, hvis jeg startede i det nye job 1. Maj. Men jeg valgte ikke at sige noget om behandlingen til samtalen, da jeg ikke ville vælges fra pga. det. Chefe, hvor jeg var til samtale spurgte endda om jeg var gift og havde børn, hvortil jeg kunne svare gift ja, men ingen børn... endnu...

Jeg fik desværre ikke jobbet, grundet en gammel ansat også søgte det, og det var jo nemmere for dem, at det var en der kendte det.

Men hvis jeg var dig, ville jeg tage til den her første samtale uden at sige noget om graviditeten, og hvis de så spurgte ind til børn eller lign. kan du jo bare sige at i gerne vil have børn på et tidspunkt. Så lyver du ikke..

Og hvis de så ringer og vil have dig til en yderligere samtale, ja så ville jeg nok personligt også have dårlig samvittighed over ikke at sige noget.

Men til første samtale ville jeg holde graviditeten for mig selv  

tak for din fortælling..

Har også mest i tankerne at jeg tier til samtalen, og hvis de kalder mig ind igen må jeg fortælle det. Tror bare ikke man for en jordisk chance hvis man fortæller det?

Jeg er andengangs gravid, så derfor er jeg særlig i tvivl, da maven nok kan ses noget før...?

Tak fordi du skrev..