Jeg elsker dig ikke som man bør

Hej. Jeg kommer her med et dilemma jeg ikke ved hvordan jeg skaL få styr på. Mit hoved er kaos.

Jeg er gift og venter barn nr 5. I fredags sagde min mand til mig at han ikke længere elsker mig som en man bør elske sin kone. Men ar han stadig elsker mig som en søster eller mor og at jeg er hans bedste ven.....

min verden brød sammen og jeg tog det som en selvfølge at vi skal skilles og flytte hver for sig. Men når jeg så begynder at snakke om han skal finde en lejlighed, så siger han jeg overreagerer og at jeg "skal slå bremsen i og ikke have så travlt"? Han siger så at jeg vel kan give det lidt tid og det kan jo sagtens ske hans følelser kommer igen....

han kysser mig og krammer mig, og siger at det er for at få gløden igen. Jeg føler mig dog som udnyttet og til grin

jeg vil ønske jeg kunne slukke på følelsesknappen i 5 minutter for mit hoved er kaos. Jeg har givet ham en frist , til at finde ud af om han kan forestille sig resten af sit liv uden mig. Det er han ikke færdig med at tænke over efter 1 1/2 døgn og begrunder med der aldrig er fred til at sætte sig ned og tænke, da han ikke kan multitaske.... Jeg ved godt han ikke kan mange ting på en gang, men jeg føler mig sgu snot dum og ikke elsket overhovedet. 

Hvad mener i om det hele? Vi har været sammen en del år og været gift i 4 år. Det er første gang vi står i denne slags krise. 

 

Jeg er en kendt bruger herinde, mEn har oprettet denne profil i dag, da jeg ikke er klar til at "møde verden" og vise mit nederlag

hilsen den uønskede. 

 

 

kan fuldt ud forstå dig. har du overvejet at sende ham på en aften gåtur? lade ham få roen og tænke? efter putning af børn evt? men vil ikke gå uden at du får et  med på din sti

Hvor er det træls for dig! Og nu hvor der er en lille ny på vej. Nu skriver i, at I skal have barn nummer 5, og jeg tænker på om I har tid til at dyrke romantikken og kærligheden? Det hele kan jo godt komme til at gå op i daglige gøremål med så mange børn i familien. Det kan være din mands måde at fortælle, at han savner nærvær. Kan I ikke prøve at snakke om, hvordan I kan komme tæt på hinanden igen? Jeg tror der er en chance for at I kan finde kærligheden igen. Han virker ikke til inderst inde at ville forlade dig/jer. Måske trænger han til at blive set og føle sig attraktiv.

 

Puha sikke da en udmelding at få!

Har l overvejet noget parterapi, for det kunne da lyde til, at l skal have noget hjælp for at komme videre, hvis l beslutter jer for at blive sammen... Dn tillid er brudt og hans kærlighed er ikke som den plejer
,

Jeg kan faktisk godt forstå, at han kysser og krammer dig, hvis det er for at finde gnisten igen, for den kommer jo ikke bare flyvende...

Jeg håber rigtig meget, at l kan finde ud af det samme og komme godt videre!

Minforevigt skriver:

Hej. Jeg kommer her med et dilemma jeg ikke ved hvordan jeg skaL få styr på. Mit hoved er kaos.

Jeg er gift og venter barn nr 5. I fredags sagde min mand til mig at han ikke længere elsker mig som en man bør elske sin kone. Men ar han stadig elsker mig som en søster eller mor og at jeg er hans bedste ven.....

min verden brød sammen og jeg tog det som en selvfølge at vi skal skilles og flytte hver for sig. Men når jeg så begynder at snakke om han skal finde en lejlighed, så siger han jeg overreagerer og at jeg "skal slå bremsen i og ikke have så travlt"? Han siger så at jeg vel kan give det lidt tid og det kan jo sagtens ske hans følelser kommer igen....

han kysser mig og krammer mig, og siger at det er for at få gløden igen. Jeg føler mig dog som udnyttet og til grin

jeg vil ønske jeg kunne slukke på følelsesknappen i 5 minutter for mit hoved er kaos. Jeg har givet ham en frist , til at finde ud af om han kan forestille sig resten af sit liv uden mig. Det er han ikke færdig med at tænke over efter 1 1/2 døgn og begrunder med der aldrig er fred til at sætte sig ned og tænke, da han ikke kan multitaske.... Jeg ved godt han ikke kan mange ting på en gang, men jeg føler mig sgu snot dum og ikke elsket overhovedet. 

Hvad mener i om det hele? Vi har været sammen en del år og været gift i 4 år. Det er første gang vi står i denne slags krise. 

 

Jeg er en kendt bruger herinde, mEn har oprettet denne profil i dag, da jeg ikke er klar til at "møde verden" og vise mit nederlag

hilsen den uønskede. 

 

 

Hejsa. Jeg tænker på, om ikke det var en god idé at din mand forlod huset nogle dage? 

Evt. sov hos en kammerat, lånte et sommerhus hvis i kender nogen som har, eller sov hos sine forældre...

Eller hvis du kunne tage børnene med på en miniferie kind of thing. 

Det ville give din mand plads til at tænke, og det synes jeg sagtens du kan forlange. 

Det er ikke rart at gå rundt sammen med et andet menneske, når man ikke ved om man er købt eller solgt. 

At i lige tager et par dage hver for sig, vil selvfølgelig give ham den ro han har behov for, for at tænke tingene igennem. Måske en rigtig god kammerat kan hjælpe ham med at kaste lys over sagerne?

Det KAN jo godt være det bare er en personlig krise han er i. Eller at det er en ægteskabelig krise som følge af hverdagens trummerum. Det ville jo ikke være en sjældenhed at den slags opstår. 

Jeg forstår godt din frustration, for hvad betyder hans ord egentlig?

Måske tolker han det selv lidt forkert? Eller måske forventer han lige lovlig meget af et forhold så langvarigt som jeres? Altså, måske er hans syn på hvordan virkeligheden bør være, en anelse for perfektionistisk? Livet og forhold ER jo ikke en lille lyserød sky. Men måske er det bare det han går og savner lidt?

Måske skal i tage væk SAMMEN, på en weekend et sted uden børn, og uden ansvar for huset og så videre. Måske det kan puste lidt til gnisten i forholdet? Måske mangler i bare tosomhed, og har slet ikke selv fået øje på det?

Det kan være så mange ting, men han lyder ikke som en dårlig mand, og han lyder jo heller ikke til at han føler han er færdig med jeres ægteskab faktisk. JEg synes det lyder som om han er i tvivl om hvordan han elsker dig. Altså, om han er begyndt at se dig bare som sin bedste ven, eller om han bare synes kærligheden er gået lidt i stå midt i børn og husholdning. 
Det kan være svært at skelne mellem de ting, og der skal trods alt tænketid til. 
Men jeg synes dog også han er nødt til at tage det alvorligt, også set fra din side, at han må tænke det ordentligt igennem, og lige veje hvadfaktisk går og føler. Han er nødt til at tvinge sig selv til at se på sine egne følelser, og mærke efter hvad det er han vil, for du er ikke tjent med at stå på stand by, og det er bestemt heller ikke fair. 

Minforevigt skriver:

Hej. Jeg kommer her med et dilemma jeg ikke ved hvordan jeg skaL få styr på. Mit hoved er kaos.

Jeg er gift og venter barn nr 5. I fredags sagde min mand til mig at han ikke længere elsker mig som en man bør elske sin kone. Men ar han stadig elsker mig som en søster eller mor og at jeg er hans bedste ven.....

min verden brød sammen og jeg tog det som en selvfølge at vi skal skilles og flytte hver for sig. Men når jeg så begynder at snakke om han skal finde en lejlighed, så siger han jeg overreagerer og at jeg "skal slå bremsen i og ikke have så travlt"? Han siger så at jeg vel kan give det lidt tid og det kan jo sagtens ske hans følelser kommer igen....

han kysser mig og krammer mig, og siger at det er for at få gløden igen. Jeg føler mig dog som udnyttet og til grin

jeg vil ønske jeg kunne slukke på følelsesknappen i 5 minutter for mit hoved er kaos. Jeg har givet ham en frist , til at finde ud af om han kan forestille sig resten af sit liv uden mig. Det er han ikke færdig med at tænke over efter 1 1/2 døgn og begrunder med der aldrig er fred til at sætte sig ned og tænke, da han ikke kan multitaske.... Jeg ved godt han ikke kan mange ting på en gang, men jeg føler mig sgu snot dum og ikke elsket overhovedet. 

Hvad mener i om det hele? Vi har været sammen en del år og været gift i 4 år. Det er første gang vi står i denne slags krise. 

 

Jeg er en kendt bruger herinde, mEn har oprettet denne profil i dag, da jeg ikke er klar til at "møde verden" og vise mit nederlag

hilsen den uønskede. 

 

 

Hvor er det flot at din mand fortæller dig åbent om hans følelser og samtidigt vil blive ved dig og arbejde med det sammen med dig!
Der er mange måder at spice forholdet op igen på, men først skal i finde ud af hvad der ligger bag din mands manglende gnist. Der kan være en milliard årsager, som heller ikke behøver have noget med dig at gøre.

Jeg er under uddannelse som kognitiv parterapeut og hvis I har brug for terapi, må du gerne skrive til mig.

Kærlige tanker herfra <3

Tak for alle jeres gode svar. I rammer meget af det jeg selv har tænkt på. Og slet ikke så negativt som frygtet. 

Jeg elsker ham af hele mit hjerte og jeg har altid været sikker på han var the one and only for mig. Og jeg føler mig lidt i chock, for mange ting i livet har jeg tvivlet på, men aldrig på hans kærlighed. Det var min sikre havn hvis i forstår. 

Jeg er absolut villig til at prøve terapi, vil næsten gøre hvad som helst, MEN der skal være noget at arbejde med. Gider ikke bygge et håb hvis der ikke er et. Forstår i?

Hej. Jeg kommer her med et dilemma jeg ikke ved hvordan jeg skaL få styr på. Mit hoved er kaos.

Jeg er gift og venter barn nr 5. I fredags sagde min mand til mig at han ikke længere elsker mig som en man bør elske sin kone. Men ar han stadig elsker mig som en søster eller mor og at jeg er hans bedste ven.....

min verden brød sammen og jeg tog det som en selvfølge at vi skal skilles og flytte hver for sig. Men når jeg så begynder at snakke om han skal finde en lejlighed, så siger han jeg overreagerer og at jeg "skal slå bremsen i og ikke have så travlt"? Han siger så at jeg vel kan give det lidt tid og det kan jo sagtens ske hans følelser kommer igen....

han kysser mig og krammer mig, og siger at det er for at få gløden igen. Jeg føler mig dog som udnyttet og til grin

jeg vil ønske jeg kunne slukke på følelsesknappen i 5 minutter for mit hoved er kaos. Jeg har givet ham en frist , til at finde ud af om han kan forestille sig resten af sit liv uden mig. Det er han ikke færdig med at tænke over efter 1 1/2 døgn og begrunder med der aldrig er fred til at sætte sig ned og tænke, da han ikke kan multitaske.... Jeg ved godt han ikke kan mange ting på en gang, men jeg føler mig sgu snot dum og ikke elsket overhovedet. 

Hvad mener i om det hele? Vi har været sammen en del år og været gift i 4 år. Det er første gang vi står i denne slags krise. 

 

Jeg er en kendt bruger herinde, mEn har oprettet denne profil i dag, da jeg ikke er klar til at "møde verden" og vise mit nederlag

hilsen den uønskede. 

 

 

1½ døgn er altså ikke særlig længe til at finde ud af om man vil bruge resten af livet sammen med én.. Det er heller ikke særlig længe at få følelser tilbage som man har mistet i svinget af børn, stress, hverdag osv... Det kræver tid og jeg synes det er flot af ham at han ikke bare kaster håndklædet i ringen og giver op fordi det lige er lidt svært lige nu, det viser at han er en super ansvarlig mand der ikke blot tænker på ham selv.

Jeg synes også du bør slå bremserne i, som han siger, der er ingen grund til at blive skilt og finde lejlighed og alt det der endnu, den dag han ikke kan holde dig ud, ja så er det på tide, men indtil da, så hjælper det i hvert fald ikke at du skubber ham fra dig fordi du er såret.. Jeg kan godt forstå at du er såret og hvorfor du er såret og føler dig sårbar. Men det du skal vise ham lige nu er at du er ALT ANDET end hans søster eller veninde, du er hans elskerinde og du nyder hver en centimeter af hans krop... Jeg tror mænd har ligeså så stor trang til at føle sig sexede som vi har..

Prøv at gøre dig så uimodståelig som muligt og prøv at fortælle dig selv at det ikke er slut før du idet mindste har KÆMPET med næb og klør for at holde fast i ham!

 

 til dig.. Jeg forstår dine følelser, men tror det er vigtigt du lytter til nogle der ikke sidder med følelserne i klemme

Minforevigt skriver:

Hej. Jeg kommer her med et dilemma jeg ikke ved hvordan jeg skaL få styr på. Mit hoved er kaos.

Jeg er gift og venter barn nr 5. I fredags sagde min mand til mig at han ikke længere elsker mig som en man bør elske sin kone. Men ar han stadig elsker mig som en søster eller mor og at jeg er hans bedste ven.....

min verden brød sammen og jeg tog det som en selvfølge at vi skal skilles og flytte hver for sig. Men når jeg så begynder at snakke om han skal finde en lejlighed, så siger han jeg overreagerer og at jeg "skal slå bremsen i og ikke have så travlt"? Han siger så at jeg vel kan give det lidt tid og det kan jo sagtens ske hans følelser kommer igen....

han kysser mig og krammer mig, og siger at det er for at få gløden igen. Jeg føler mig dog som udnyttet og til grin

jeg vil ønske jeg kunne slukke på følelsesknappen i 5 minutter for mit hoved er kaos. Jeg har givet ham en frist , til at finde ud af om han kan forestille sig resten af sit liv uden mig. Det er han ikke færdig med at tænke over efter 1 1/2 døgn og begrunder med der aldrig er fred til at sætte sig ned og tænke, da han ikke kan multitaske.... Jeg ved godt han ikke kan mange ting på en gang, men jeg føler mig sgu snot dum og ikke elsket overhovedet. 

Hvad mener i om det hele? Vi har været sammen en del år og været gift i 4 år. Det er første gang vi står i denne slags krise. 

 

Jeg er en kendt bruger herinde, mEn har oprettet denne profil i dag, da jeg ikke er klar til at "møde verden" og vise mit nederlag

hilsen den uønskede. 

 

 

Jeg er selv mor til 5 og gift med min ungdomskæreste. Vi har nu været sammen i 22 år og gift i knap 18.

Tænker faktisk at din mand skal hjælpes lidt på vej. For han ka ik undvære dig, men er itvivl om hans følelser for dig.......det er jo nu jeres ægte kærlighed er begyndt at spire. Forelskelsen er væk. I har været igennem mange ting sammen, har minder sammen mv, og alle kanter er slebet væk......han og du skal finde videre sammen og i kærlighed til det liv i har skabt sammen.

Det er lidt svært at forklare, men håber du fanger hvad jeg mener.....i er på vej ind i en ny fase af jeres liv sammen, og det kan forvirre de fleste tror jeg, for hvad nu?

Jeg tror helt sikkert at han elsker dig, han skal bare finde den nye rolle i den nye fase af jeres kærlighedsliv

mænd kan jo også godt få midtvejskrise.. 

har du prøvet at snakke med ham om hvad der får ham til at føle som han gør??