Anonym skriver:
Min svoger og jeg kan ikke komme til enighed.
Historien er den at min svoger og ekssvigerinde var sammen i mange år. Jeg nåede at kende min ekssvigerinde i 6 år inden de gik fra hinanden.
Vi var OFTE sammen med dem. (Jeg og min mand) Tit var jeg også ude ved dem alene, så da de bæev skilt, var jeg sønderknust!
Jeg besluttede mig for at jeg ville bevare det gode forhold jeg havde til min svigerinde.
MEN nu er de uenige omkring deres fælles børn og min svoger er så indædt sur på min ekssvigerinde!
Han synes at han burde have min opbakning (opbakning = hans mening) omkring deres konflikt fordi vi er i familie.
Jeg synes han pålægger mig at være en del af deres konflikt. OG DET NÆGTER JEG.
Jeg er gået med til ikke længere at invitere ekssvigerinde til børnefødselsdage, men han VIL HAVE at jeg kotter forbindelsen
Han er så endelig gået med til at snakke om vores konflikt og vores forhold (vores =hans og mit).
Jeg vil fortælle ham hvad jeg forlanger af ham hvis vi skal kunne have et ligeværdigt forhold, men jeg mangler at komme med helt konkret besked til ham.
Er der nogle der kan hjælpe med hvad jeg skal sige? Ved godt det er svært når I ikke kender hele den konkrete situation, men kom meget gerne med input
Tak
Jeg skal lige have på det rene, det er din ægtefælles bror der er din svoger ikke ?
Ja det er en svær situation, for på en måde kan jeg godt forstå ham, at han ønsker du bakker ham op
Men når du nu ikke bakker ham op, må det være fordi du mener han stiller urimmelige krav, og så må du jo forklare ham så godt du nu kan, hvorfor du ikke bakker ham op, så han bliver klar over årsagen til dette.
Du vil ikke blande dig, og det kan jeg godt forstå, så skal han også acceptere dette, og så må du gøre ham det klart, at du ikke vil være en del af denne konflikt, og den må han løse med sin eks uden om dig.
Jeg syntes ikke han kan bestemme om du stadigvæk snakker med svigerinden, så der må du gøre ham det klart, at det er ikke noget han skal bestemme om du har kontakt med eks svigerinden stadigvæk den dag i dag eller ej, lige som han jo ikke kan bestemme over hvem du skal være venner med uden at har været i en form for familie sammen.
Det er hårdt at være i hans sko, det ved jeg godt, men hvis du forklare ham det stille og roligt, vil han også kunen forstå det, hvis du siger det på en pæn måde, det ville jo svare til at du også skulle bestemme hvem han måtte have som venner m.m. ikke ?
Sig han må drøfte hans problemer men en anden
Hvor er din ægtefælde i hele denne sag ?