Er vi unfair??

ja, tænkte også - hvor tit besøger i dem-men 1 gang om ugen er jo rigeligt
Tror det er sværtfor hende at lave sit liv om fordi i har fået børn. Hun prøver sikkert, men kan ikke helt overskue det. Nu ved hun hvordan i føler og så giv hende lidt tid og se hvad der sker.

Har dog slet ikke det problem da mine svigere popper ind 3 gange om ugen, med frugt, med kage, medn lugejerne og luger have, med is, med tøj til ungerne eller bare for at snakke...eller med penge
Jeg er super glad for dem og er glad for at de er så stor en del af deres liv

Eva skriver:



en det kommer jo faktisk ikke Jer ved...hvis hun havde lyst og behov for at se sit barnebarn mere, så var hun sikkert kommet...så det har hun nok bare ikke brug for.
Det er heldigvis ikke sådanne bedsteforældre vi har, selvom farmor og farfar ALDRIG beder om at få drengene ned, selvom de ved de kan så tit de vil..men sådan er de.
Men altså, jeg synes jo det skal være lyst og ikke krav og forventninger der ligger til grund for relationen mellem børnenørn og bedsteforældre..
Så jeg synes faktisk ikke man skal blande sig..
Knus Eva.

Jeg kan sagtens se noget af det du skriver..
Men jeg kan ikke forholde mig ti ldet, når hun siger hun er glade for vi bor her, da kærestens søster er flyttet til KBH og derfor er vi altså de eneste hun har så tæt på!
og jo, det handler selvfølgelig meget om Lærke, men også bare os. vi vil da også gerne se dem engang imellem. Da de var her sidste fredag havde vi ingenting og snakke om, da det eneste vi ved om dem  for tiden, er at de arbejde. Sådan et forhold synes jeg jo er en kæmpe skam!

MariaE skriver:

ja, tænkte også - hvor tit besøger i dem-men 1 gang om ugen er jo rigeligt
Tror det er sværtfor hende at lave sit liv om fordi i har fået børn. Hun prøver sikkert, men kan ikke helt overskue det. Nu ved hun hvordan i føler og så giv hende lidt tid og se hvad der sker.

Har dog slet ikke det problem da mine svigere popper ind 3 gange om ugen, med frugt, med kage, medn lugejerne og luger have, med is, med tøj til ungerne eller bare for at snakke...eller med penge
Jeg er super glad for dem og er glad for at de er så stor en del af deres liv

Hold da op...imponerende at du kan holde det ud...smiler
Mine forældre har mine drenge tit, men gider ikke have dem hængende her...griner
Knus Eva,

Jeg kan sagtens se noget af det du skriver..
Men jeg kan ikke forholde mig ti ldet, når hun siger hun er glade for vi bor her, da kærestens søster er flyttet til KBH og derfor er vi altså de eneste hun har så tæt på!
og jo, det handler selvfølgelig meget om Lærke, men også bare os. vi vil da også gerne se dem engang imellem. Da de var her sidste fredag havde vi ingenting og snakke om, da det eneste vi ved om dem  for tiden, er at de arbejde. Sådan et forhold synes jeg jo er en kæmpe skam!

Men der skal to der VIL, for at have et forhold og jeg tror faktisk bare du bruger en masse god energi på at være ked af at forholdet ikke er anderledes...I må jo tage det I kan få og så nyde det, eller helt droppe det.

Knus Eva..

LotteN skriver:



vi har MEGET tit kort hjem til dem og nok ca 1 gang om ugen!
men da vi tilsidst kunne se de sådan set aldrig kom til os gad vi det ikke mere..
Så det er ikke ret tit vi kommer hjem til dem længere. kun hvis vi skal noget.
Jeg er blevet så egoistisk på dette punkt, at jeg ikke synes de skal se Lærke, hvis de ikke kan finde ud af og besøge os (ved godtd det lyder hårdt, men finder det rigtig trals, når min mor er så ked af vi bor så langt væk og ikke hr samme muligheder som de har)

ok...må sige at jeg synes at det er synd for Lærke, at I så heller ikke besøger dem så tit mere...hun skal vel ikke straffes fordi at du/I synes at din svigermor er tarvelig?! 

Jeg giver dig dog ret i at det må være træls at være i jeres situation, især for dig, når du ved at din mor er ked af at hun ikke kan se Lærke så tit som hun egentlig ville, hvis I var tættere på Synes også at din svigermor er lidt speciel på det område og jeg ville også selv blive skuffet hvis min var sådan (jeg bor selv 450 km væk fra mine forældre, så det er heller ikke bare et lille smut til en kop kaffe man gør der), men igen så ville jeg aldrig tvinge hende til at se Daniella hvis hun ikke ville...Din svigermor har måske ikke det STORE "bedstmor-gen", som alle har en forventning om at bedstemødre SKAL ha'....vi er jo alle forskellige

Jeg håber dog at I finder en løsning, som I alle kan leve med, så Lærke ikke bliver fanget i midten af det hele

Altså, man kan jo ikke forvente at bedsteforældre opfører sig som man selv synes...de er en gave og man må tage dem som de er.
Personligt ville jeg få et flip hvis mine forældre og sviger bare kom forbi uden først lige at nævne det...men altså, din mand kunne jo have sagt det på en måde så han ikke angreb hende og så hun ikke ville have følt sig trængt.
Han kunne feks have sagt til hende at hun altid er velkommen til at kikke ind når hun kørre forbi og at hun ikke behøver at føle hun kommer til besvær...så ville I sige at I havde lyst til at se hende, hvis hun var bange for bare at komme ville det ikke være et problem og hun ville ikke have følt sig ramt/anklaget/påduttet Jeres forventninger...som jeg faktisk ikke synes I kan tillade Jer at have til hende. Der er ingen måder der er rigtige at være bedsteforældre på..hun er som hun er og Jeres barn vil elske hende og give hende det tilbage som hun invisterer i ham.
Knus Eva..

Nu har jeg ikke læst alle kommentarer, men jeg er overvejende enig med Eva. Kan da osse godt følge dig i at du føler, at hun ikke interesserer sig for sit barnebarn, men det behøver jo ikke være tilfældet. Der kan være manglende overskud. Hun kan være træt (hun er jo trods alt ældre end jer), hun kan være trist (så har man ikke særlig meget overskud), ja der kan være så mange grunde til at hun ikke lige kommer forbi indimellem.... Men har i overvejet at besøge hende.


Nu er mine forældre oppe i alderen, og orker ikke at besøge mig, da jeg bor på første sal med en rigtig dum trappe uden gelænder.... Men kan Moses ikke komme til bjerget, så må bjerget komme til Moses (eller osse er det omvendt), så jeg tager min datter med på besøg hos dem.

Der er flere i min familie som går MEGET op i hvem der besøger hvem osv, men helt ærligt så kan det ikke bringe mit tis i kog om jeg skal besøge dem eller omvendt. Bare de ser hinanden og jeg kan mærke at min datter og hendes bedsteforældre er glade for hinanden. Og jeg er da sikker på at din svigermor er glad for din datter, ellers ville hun da ikke blive ked af det.

Forstår altså ikke helt at man skal pådutte andre mennesker noget, fordi man selv mener det skal være sådan. Hvis man vil ændre noget i verden, så må man starte med sig selv. For i mine ører lyder det ikke til at hun ikke bryder sig om sit barnebarn, nærmere at hun ikke har meget overskud, men nu kender jeg hende jo selvfølgelig ikke, men jeg kan stadig ikke forstå hvorfor det er så vigtigt om HUN besøger jer. Hvorfor kan I ikke bare besøge hende???

Håber ikke jeg sårer dig ved at skrive det her, mit ønske er kun måske at få dig til at se det fra hendes synspunkt...

LotteN skriver:

Jeg vil bare høre om det er mig der forventer for meget eller hvad i tænker om dette!

VI bor 20 min kørsel fra min svigermor og hendes kæreste. har boet her i lidt over 3 år nu og på de 3 år, kan det tælles på under 1 hånd hvor mange gange de er kommet uden de er blevet inviteret, skulle afl. noget el. hente noget. og det er selvom vi for 1 år siden fik Lærke.

De kommer ALDRIG! og det skal siges at svigermor arbejder som selvstændig maler og er tit i byen og male og allgievel køre hun ikke ind forbi og siger hej inden hun kører hjem. Vi forventer ikke hun kommer forbi hver uge, men bare engang imellem ville være rart!

De er det eneste sæt bedsteforaældre der bor så tæt på. resten bor over 100 km væk og derfor vil jeg jo gerne have de kommer noget oftere, så Lærke kan få et tæt forhold til dem. derfor tog kæresten en snak med hende den anden dag og fortalte hvordan vi havde det med det at de aldrig kommer og boede vi tæt på de andre bedsteforaldre ville de kommer ofte og alt muligt andet, sagde han til hende. først gik hun i protest og sagde hun ikke havde tid, meget arb. hvor kærestn så sagde at det handlede om priotering. Hun endte med at blive rigtig ked af det. Dagen efter sendtee  kæresten hende en sms at han var ked af hun blev så ked af det, men han ville jo bare gerne fortælle vores tanker. svaret tilbage var at hun lbev meget ked af det og var det stadigvæk. Hun synes han var unfair og alle forventede så meget af hende og kunne ikke forstå når hun ikke havde tid..

jeg blev så sur og ked af det p åsamme tid, da jeg på ingen måde ser det som unfair... jeg havde håbet hun i det mindste kunne skrive at hun godt kunne se hvad vi mente - men intet om dette. Så nu er jeg nået dertil at når jeg er færdig om 2 år, vil jeg tættere på min familie, hvis ikke dette er blvet bedre!

Bekalger det blev lidt langt, men det er lidt svært og korte det ned.
Hvad tænker i efter I har læst det, er  vi unfair?

I er slet ikk' unfair .. I vil jo bare gerne se jeres barns farmor .. Så det er din svigermor der er problemet ..

Jeg håber virkelig at hun gider ta' sig sammen med at se jeres barn noget oftere ..

Eva skriver:

Han kunne feks have sagt til hende at hun altid er velkommen til at kikke ind når hun kørre forbi og at hun ikke behøver at føle hun kommer til besvær...

Der er ingen måder der er rigtige at være bedsteforældre på..hun er som hun er og Jeres barn vil elske hende og give hende det tilbage som hun invisterer i ham.

Jeg enig med det her...

Eva skriver:

Hold da op...imponerende at du kan holde det ud...smiler
Mine forældre har mine drenge tit, men gider ikke have dem hængende her...griner
Knus Eva,

Havde jeg ikke haft ungerne  havde det også været noget andet
Men elsker at se min søn lyse op når vi siger han får besøg og han kan se den hvide varevogn....Han stormer ud til dem og bliver så glad..og de leger så godt med ham og hygger sig så meget.