Er vi unfair??

Jeg vil bare høre om det er mig der forventer for meget eller hvad i tænker om dette!

VI bor 20 min kørsel fra min svigermor og hendes kæreste. har boet her i lidt over 3 år nu og på de 3 år, kan det tælles på under 1 hånd hvor mange gange de er kommet uden de er blevet inviteret, skulle afl. noget el. hente noget. og det er selvom vi for 1 år siden fik Lærke.

De kommer ALDRIG! og det skal siges at svigermor arbejder som selvstændig maler og er tit i byen og male og allgievel køre hun ikke ind forbi og siger hej inden hun kører hjem. Vi forventer ikke hun kommer forbi hver uge, men bare engang imellem ville være rart!

De er det eneste sæt bedsteforaældre der bor så tæt på. resten bor over 100 km væk og derfor vil jeg jo gerne have de kommer noget oftere, så Lærke kan få et tæt forhold til dem. derfor tog kæresten en snak med hende den anden dag og fortalte hvordan vi havde det med det at de aldrig kommer og boede vi tæt på de andre bedsteforaldre ville de kommer ofte og alt muligt andet, sagde han til hende. først gik hun i protest og sagde hun ikke havde tid, meget arb. hvor kærestn så sagde at det handlede om priotering. Hun endte med at blive rigtig ked af det. Dagen efter sendtee  kæresten hende en sms at han var ked af hun blev så ked af det, men han ville jo bare gerne fortælle vores tanker. svaret tilbage var at hun lbev meget ked af det og var det stadigvæk. Hun synes han var unfair og alle forventede så meget af hende og kunne ikke forstå når hun ikke havde tid..

jeg blev så sur og ked af det p åsamme tid, da jeg på ingen måde ser det som unfair... jeg havde håbet hun i det mindste kunne skrive at hun godt kunne se hvad vi mente - men intet om dette. Så nu er jeg nået dertil at når jeg er færdig om 2 år, vil jeg tættere på min familie, hvis ikke dette er blvet bedre!

Bekalger det blev lidt langt, men det er lidt svært og korte det ned.
Hvad tænker i efter I har læst det, er  vi unfair?

Jeg forstår da slet ikke din svigermor. Hun burde da være smigret over, at I gerne vil se hende oftere og have, at hun lærer sit barnebarn bedre at kende. Forstår godt dine frustrationer, for det er da en sjov måde hun reagerer på. Har I prøvet at forklare hende, at det er for hendes egen skyld, og at I gerne vil have hun får et tæt og kærligt forhold til hendes barnebarn?

Håber hun kan se jeres pointer, når hun lige får det lidt på afstand.

Knus Linda 24+6, som desværre ikke har en kommende farmor i baghånden, da faderen ikke er der for barnet.

Altså, man kan jo ikke forvente at bedsteforældre opfører sig som man selv synes...de er en gave og man må tage dem som de er.
Personligt ville jeg få et flip hvis mine forældre og sviger bare kom forbi uden først lige at nævne det...men altså, din mand kunne jo have sagt det på en måde så han ikke angreb hende og så hun ikke ville have følt sig trængt.
Han kunne feks have sagt til hende at hun altid er velkommen til at kikke ind når hun kørre forbi og at hun ikke behøver at føle hun kommer til besvær...så ville I sige at I havde lyst til at se hende, hvis hun var bange for bare at komme ville det ikke være et problem og hun ville ikke have følt sig ramt/anklaget/påduttet Jeres forventninger...som jeg faktisk ikke synes I kan tillade Jer at have til hende. Der er ingen måder der er rigtige at være bedsteforældre på..hun er som hun er og Jeres barn vil elske hende og give hende det tilbage som hun invisterer i ham.
Knus Eva..

LotteN skriver:

Jeg vil bare høre om det er mig der forventer for meget eller hvad i tænker om dette!

VI bor 20 min kørsel fra min svigermor og hendes kæreste. har boet her i lidt over 3 år nu og på de 3 år, kan det tælles på under 1 hånd hvor mange gange de er kommet uden de er blevet inviteret, skulle afl. noget el. hente noget. og det er selvom vi for 1 år siden fik Lærke.

De kommer ALDRIG! og det skal siges at svigermor arbejder som selvstændig maler og er tit i byen og male og allgievel køre hun ikke ind forbi og siger hej inden hun kører hjem. Vi forventer ikke hun kommer forbi hver uge, men bare engang imellem ville være rart!

De er det eneste sæt bedsteforaældre der bor så tæt på. resten bor over 100 km væk og derfor vil jeg jo gerne have de kommer noget oftere, så Lærke kan få et tæt forhold til dem. derfor tog kæresten en snak med hende den anden dag og fortalte hvordan vi havde det med det at de aldrig kommer og boede vi tæt på de andre bedsteforaldre ville de kommer ofte og alt muligt andet, sagde han til hende. først gik hun i protest og sagde hun ikke havde tid, meget arb. hvor kærestn så sagde at det handlede om priotering. Hun endte med at blive rigtig ked af det. Dagen efter sendtee  kæresten hende en sms at han var ked af hun blev så ked af det, men han ville jo bare gerne fortælle vores tanker. svaret tilbage var at hun lbev meget ked af det og var det stadigvæk. Hun synes han var unfair og alle forventede så meget af hende og kunne ikke forstå når hun ikke havde tid..

jeg blev så sur og ked af det p åsamme tid, da jeg på ingen måde ser det som unfair... jeg havde håbet hun i det mindste kunne skrive at hun godt kunne se hvad vi mente - men intet om dette. Så nu er jeg nået dertil at når jeg er færdig om 2 år, vil jeg tættere på min familie, hvis ikke dette er blvet bedre!

Bekalger det blev lidt langt, men det er lidt svært og korte det ned.
Hvad tænker i efter I har læst det, er  vi unfair?

Nej jeg synes ikke i er unfair, det er så naturligt som det overhovedet kan være... Står lidt i samme situation, her er det bare mandens den store søn (og svigerdatter) der er problemet... siden jul har de været på besøg 4 gange, 1 gang til min søns barnedåb (de gik tidligt for knægten skulle spille fodbold), 2. gang til min kærestes fødselsdag, og 2 gange er han kommet selv om formiddagen fordi han skulle have skiftet dæk.

pisse træls...

LotteN skriver:

Jeg vil bare høre om det er mig der forventer for meget eller hvad i tænker om dette!

VI bor 20 min kørsel fra min svigermor og hendes kæreste. har boet her i lidt over 3 år nu og på de 3 år, kan det tælles på under 1 hånd hvor mange gange de er kommet uden de er blevet inviteret, skulle afl. noget el. hente noget. og det er selvom vi for 1 år siden fik Lærke.

De kommer ALDRIG! og det skal siges at svigermor arbejder som selvstændig maler og er tit i byen og male og allgievel køre hun ikke ind forbi og siger hej inden hun kører hjem. Vi forventer ikke hun kommer forbi hver uge, men bare engang imellem ville være rart!

De er det eneste sæt bedsteforaældre der bor så tæt på. resten bor over 100 km væk og derfor vil jeg jo gerne have de kommer noget oftere, så Lærke kan få et tæt forhold til dem. derfor tog kæresten en snak med hende den anden dag og fortalte hvordan vi havde det med det at de aldrig kommer og boede vi tæt på de andre bedsteforaldre ville de kommer ofte og alt muligt andet, sagde han til hende. først gik hun i protest og sagde hun ikke havde tid, meget arb. hvor kærestn så sagde at det handlede om priotering. Hun endte med at blive rigtig ked af det. Dagen efter sendtee  kæresten hende en sms at han var ked af hun blev så ked af det, men han ville jo bare gerne fortælle vores tanker. svaret tilbage var at hun lbev meget ked af det og var det stadigvæk. Hun synes han var unfair og alle forventede så meget af hende og kunne ikke forstå når hun ikke havde tid..

jeg blev så sur og ked af det p åsamme tid, da jeg på ingen måde ser det som unfair... jeg havde håbet hun i det mindste kunne skrive at hun godt kunne se hvad vi mente - men intet om dette. Så nu er jeg nået dertil at når jeg er færdig om 2 år, vil jeg tættere på min familie, hvis ikke dette er blvet bedre!

Bekalger det blev lidt langt, men det er lidt svært og korte det ned.
Hvad tænker i efter I har læst det, er  vi unfair?

hmm....tænker på hvor tit I mon besøger dem?

Eva skriver:

Altså, man kan jo ikke forvente at bedsteforældre opfører sig som man selv synes...de er en gave og man må tage dem som de er.
Personligt ville jeg få et flip hvis mine forældre og sviger bare kom forbi uden først lige at nævne det...men altså, din mand kunne jo have sagt det på en måde så han ikke angreb hende og så hun ikke ville have følt sig trængt.
Han kunne feks have sagt til hende at hun altid er velkommen til at kikke ind når hun kørre forbi og at hun ikke behøver at føle hun kommer til besvær...så ville I sige at I havde lyst til at se hende, hvis hun var bange for bare at komme ville det ikke være et problem og hun ville ikke have følt sig ramt/anklaget/påduttet Jeres forventninger...som jeg faktisk ikke synes I kan tillade Jer at have til hende. Der er ingen måder der er rigtige at være bedsteforældre på..hun er som hun er og Jeres barn vil elske hende og give hende det tilbage som hun invisterer i ham.
Knus Eva..

Jeg så da heller ikke de bare kom brasende hel tiden. men at komme forbi engang imellem er da det mindste man kan bede om og specielt efter Lærke blev født hvor hun ikke kunne snakke om andet end hun skulle være bedstemor og nu er det som om hun er "ligeglad"
Jeg vil så også sige han sagde det på en pæn måde, ved at fortælle hende hans tanker i stedet for bare og leve i en stor løgn! og det med at føle sig til besvær hvis hun kom ligger sleti kke til hende - hun priotere arbejde højere end familie, hvilket jeg synes er rigtig øv!
Ved godt der ikke er ongen rigtig måde og være bedsteforældre på, men den måde hun er det på, da hun er den eneste der bor tæt på os, kan jeg bare ikke leve med!

Trold skriver:



Nej jeg synes ikke i er unfair, det er så naturligt som det overhovedet kan være... Står lidt i samme situation, her er det bare mandens den store søn (og svigerdatter) der er problemet... siden jul har de været på besøg 4 gange, 1 gang til min søns barnedåb (de gik tidligt for knægten skulle spille fodbold), 2. gang til min kærestes fødselsdag, og 2 gange er han kommet selv om formiddagen fordi han skulle have skiftet dæk.

pisse træls...

ja, jeg fatter det godt nok heller ikke!
Jeg ville da gøre alt for at holde kontakten til min familie - men folk er selvfølgelig forskellige!

LotteGabriella skriver:




hmm....tænker på hvor tit I mon besøger dem?

vi har MEGET tit kort hjem til dem og nok ca 1 gang om ugen!
men da vi tilsidst kunne se de sådan set aldrig kom til os gad vi det ikke mere..
Så det er ikke ret tit vi kommer hjem til dem længere. kun hvis vi skal noget.
Jeg er blevet så egoistisk på dette punkt, at jeg ikke synes de skal se Lærke, hvis de ikke kan finde ud af og besøge os (ved godtd det lyder hårdt, men finder det rigtig trals, når min mor er så ked af vi bor så langt væk og ikke hr samme muligheder som de har)

LotteN skriver:



ja, jeg fatter det godt nok heller ikke!
Jeg ville da gøre alt for at holde kontakten til min familie - men folk er selvfølgelig forskellige!

Heller ikke mig... Jeg kunne da ikke drømme om at bryde kontakten til nogen... Vi har så ind i mellem problemer med min bror, men det er ham der vælger fra...

Det skal være meget alvorforlige problemer før jeg vælger familie fra.

LotteN skriver:



Jeg så da heller ikke de bare kom brasende hel tiden. men at komme forbi engang imellem er da det mindste man kan bede om og specielt efter Lærke blev født hvor hun ikke kunne snakke om andet end hun skulle være bedstemor og nu er det som om hun er "ligeglad"
Jeg vil så også sige han sagde det på en pæn måde, ved at fortælle hende hans tanker i stedet for bare og leve i en stor løgn! og det med at føle sig til besvær hvis hun kom ligger sleti kke til hende - hun priotere arbejde højere end familie, hvilket jeg synes er rigtig øv!
Ved godt der ikke er ongen rigtig måde og være bedsteforældre på, men den måde hun er det på, da hun er den eneste der bor tæt på os, kan jeg bare ikke leve med!

en det kommer jo faktisk ikke Jer ved...hvis hun havde lyst og behov for at se sit barnebarn mere, så var hun sikkert kommet...så det har hun nok bare ikke brug for.
Det er heldigvis ikke sådanne bedsteforældre vi har, selvom farmor og farfar ALDRIG beder om at få drengene ned, selvom de ved de kan så tit de vil..men sådan er de.
Men altså, jeg synes jo det skal være lyst og ikke krav og forventninger der ligger til grund for relationen mellem børnenørn og bedsteforældre..
Så jeg synes faktisk ikke man skal blande sig..
Knus Eva.