Svigermonster!!

2721 skriver:

Hvor er det ærgeligt det skal være sådan
Jeg tror jeg ville fortælle hende en gang for alle at i er hans forældre og at I alene bestemmer og så ville jeg nok tage en pause fra svigermor.
Ærligt havde jeg slet ikke fundet mig i det der!

Jeg foreslår heller aldrig mere om vi skal tage derop fordi hun er sådan.. Hun behandler ikke min søn så godt, men det tror jeg bare er fordi hun ikke kan huske hvordan man er med en baby.. Tager ham ofte ud af armene på hende.. Men er ikke så god til de samtaler..

modesty skriver:

Puha, det ville jeg have haft svært ved at holde minen til.

Det bedste er jo nok at sige til hende på en stille og rolig måde hvordan I har det. Men I risikerer jo at hun bliver dybt fornærmet og at det kommer til at skabe en masse splid.

Hvordan er din mands forhold til sin mor? Ville han kunne tage en snak med hende, bare de to? Og så skal han IKKE sige at det kommer fra dig, men at det er noget HAN føler. Det vil helt sikkert være nemmere for hende at sluge når det kommer fra hendes søn end hendes svigerdatter.

Tror nemlig også hun bliver dybt fornærmet hvis vi har sådan en samtale med hende..
Han er total underdanig.. Han siger hende ikke imod, det er der ingen der gør.. Det kan være man bare skal ignorere hende hver gang hun er sådan og så håbe på hun forstår det på et tidspunkt.. Tror måske hun har forstået at hun ikke skal ligge ham på maven. Når jeg før har lagt ham til at sove, kan hun godt finde på at vende ham om på maven!! Håber hun forstår på er tidspunkt så der ikke bliver sure miner..

simone_jacobsen skriver:

Jeg ville helt sikkert snakke den igennem med din kæreste - ved jeg ikke om du hat gjort? Men hver opmærksom på, at familie er helligt. Uanset hvor mange gange han siger, at hans mor er en kælling er det noget helt andet når du gør det!!
Men syntes at han skal tage snakken med hende, eventuelt sammen ned dig. Vil han ikke det eller hjælper det ikke noget, må du selv tage snakken!!

Herhjemme er der meddelt, til begge familier, at vores 'regler' skal respekteres og overholdes ellers er det slut med at passe og lave aktiviteter alene! Vores dreng er så kun 3 måneder så det er ikke relevant endnu, men vi tog snakken allerede inden jeg fødte!!

Jo har snakket med min kæreste om det, men som du siger skal man passe lidt på, for det er jo hans mor.. Han støtter mig så længe hun ikke høre det.. Tror aldrig han ville kunne tage snakken, men har sagt til ham at han skal sige noget til hende hvis han ved det er forkert.. Som når hun ligger vores søn til at sove på maven.. Det håber jeg han gør fremover..

Månsson skriver:

Sådan er min svigermor os på mange punkter.. Jeg var meget direkte over for hende og sagde at det jo var heldigt det var mit barn så og at hvis hun ville se hendes barnebarn så stoppede hun nu for eller blev vi bare hjemme hvilket vi stadig ofte gør da hun glemmer det.
Nu ska vi ha nr 2 og er sikker på der nok ska komme noget men så kan hun møde op til en låst dør, bum

Meget modigt af jer.. Hvad sagde din mand til det hele..? Og er der ikke dårlig stemning efter sådan en samtale...?

Anonym skriver:

Meget modigt af jer.. Hvad sagde din mand til det hele..? Og er der ikke dårlig stemning efter sådan en samtale...?

Han siger ik så meget.. Han er mere en velkommen til at ta hende med derom jeg vil bare ik tolerere den opførsel.. Joh til tider er der da men som jeg ser det så havde hun masser af chancer til forstå det da jeg sagde det pænt

Mit eneste forslag er at tage konflikten med hende - det kan godt være hun bliver dybt fornærmet, men så må i tage en pause fra hende  Jeg har desværre selv en svigermor der er alene og bor 2 min fra os, så hun har hængt alt for meget på os, og nu er kontakten brudt - det var hendes eget valg. Min kæreste har ikke haft den bedste barndom, så han har ikke noget for hende mere - hun har blot ikke fundet ud af at det var for sent da hun blev farmor... 

Anonym skriver:

Ja det er nok en god ide, men tror ikke nogen har sagt sådan til hende før.. Er ret konfliktsky så det er bare irriterende at man skal tage den samtale.. Men ved da hendes anden svigerdatter og hende har haft meget mundhuggeri fordi hun ikke respektere forældrenes regler.. Men det har ikke ændret noget.. Hun gav også sit barnebarn slik is og sodavand mod deres ønske og nu vil barnebarnet have det hele tiden.. Det frygter jeg også hun gør med vores søn..!

Så havde jeg nok sagt til hende at hun SKAL følge jeres regler som I sætter op.. Ellers må hun undvære barnebarnet.. Aldrig om mine forældre eller svigerforældre skulle bestemme over mit barn... 

 

Nu har jeg så temmelig meget temperament.. ISÆR når det omhandler mine børn.. Så for mig ville det ikke være et problem at sige det til hende..

Anonym skriver:

Min kærestes mor er blevet en pisse irriterende svigermor efter vi har fået barn..
Før var hun så sød, men nu blander hun sig i alt og vil bestemme alt!! Arhh blir sindsyg af hende!
Kender i herinde det?

Hun fortæller os f.eks. Hvor meget tøj vi skal give vores søn på, men hun siger det på en ej hvor er du dum at tage hans bukser af. I denne situation var der nok 30 grader i det lille hjem og han var helt rød og opsvulmet i hovedet af varme og græd uden vi kunne trøste ham.. Så vi tog selvfølgelig hans bukser af.. Det var første gang hun ville bestemme.
Hun har er andet barnebarn som er 3 år og hun gør alt hvad hendes barnebarn siger uanset om forældrene lige har sagt nej og som har sagt en god grund til det.. Det er hun bare ligeglad med..

Her i weekenden var vi til fest og jeg havde prøvet at ligge min søn på 3 mdr. til at sove i liften i et andet rum i en times tid, da jeg opgav og sagde at vi kørte hjem, og så ku min kæreste bare blive.. Der var kl 22. Det sagde min svigermor nej til!!! Som om det overhovedet ikke var en mulighed!! Hvad blander hun sig for?? Jeg snakker med min kæreste om om det ikke er det rigtige og gøre og han er enig.. Vores søn er hævet om øjenene og næsen, så træt er han..
Da jeg så går rundt og siger farvel siger hun igen nej, men jeg ignorer det og finder så ud af dagen efter at hun har siddet og brokket sig over vi tog hjem og var selv taget hjem bagefter i protest.. Altså hvad bilder hun sig ind?
Hvordan gør jeg det klart for hende at det er mig og hendes søns barn og ikke hendes..?

Hver gang vi ses er der noget jeg bliver irriteret over.. Hun tror hun skal styre alle og hvis hun ikke for lov blir åbenbart sur.. Tror jeg er den første som ikke vil finde mig i det.. Jeg vil altid min søn det bedste uanset hvad hun mener.. Hun har den holdning om de retningslinier og vejledninger det er i dag er noget overbeskyttende vås..

Undskyld hvis det blev rodet, havde bare brug for at komme ud med det..

Kender det alt for godt  Stort  til ts