Mormon- Jesu Kristi kirke (langt)

Der kan svares anonymt

Håber sådan på nogle gode råd, da jeg er så splittet.

Min familie er ikke som sådan kristne, ud over vi holder jul, jeg er en del mere end de er, og kan godt lide at komme i kirke, og gå til nadver.
Min mand og hans familie er heller ikke vildt troende.

Har fået en veninde som er mormon, og fået mormons bog af kirken og også været i deres kirke, en aften, hvor de fortalte om det at være mormon.

Mit dilemma er nu, at jeg har læst i mormons bog, og nu mere jeg læser, nu mere rigtigt føler jeg det er for mig.
Jeg er så splittet, for ville have det så skidt med at melde mig id af folkekirken, ved hvordan min mand har det med, det at betale tiende. Føler mig splittet mellem min familie og min tro på Gud, vi har 2 børn og er så forvirret hvad jeg skal i forhold til dem. Hvordan kan man overhovedet få familielivet til at gå op, med så stor forskel i troen på Gud. Dilemma er også, at jeg pga min mands arbejde, har børnene alene om dagen i weekenderne, hvilket gør jeg ikke vil kunne komme i kirke, kun hvis jeg tager børnene med, hvilket vil være meget vanskeligt, sammen med min mand ikke vil bryde sig om det

Hvad gør jeg, er så svært for min familie betyder alt, men min tro på Gud betyder også meget, og frygter nærmest at fortsætte læsningen, for hvad hvis det virkelig er den sande vej for mig, og det vil styrke min tro på Gud. Føler nærmest jeg skal vælge, og samtidig er det svært da jeg finder utrolig meget glæde og styrke i mit forhold til Gud, og hjælper igennem utrolig meget i hverdagen

jeg tror ikke på noget som helst, men jeg syntes hvis den tro passer til dig og din mand og børn ikke skal ind i det, jamen så syntes jeg du skal finde ud af en måde hvor det er halt om halt, for jeg forstår godt din mand dine børn skal jo selv have valget hvad de vil tro på, og pas på troen ikke kommer til at gå ud over en dejlig familie du har det ville da være super hårdt....

 

jeg tror ikke på noget som helst, men jeg syntes hvis den tro passer til dig og din mand og børn ikke skal ind i det, jamen så syntes jeg du skal finde ud af en måde hvor det er halt om halt, for jeg forstår godt din mand dine børn skal jo selv have valget hvad de vil tro på, og pas på troen ikke kommer til at gå ud over en dejlig familie du har det ville da være super hårdt....

 

Tak for svar
Jeg er netop bange for halvt om halvt, da jeg ikke selv vil præge børnene, og vil give dem alm opvækst, med folkekirken, som jeg selv fik, og derfor lade dem vælge selv om og hvad de evt vil tro på.

Håber måske andre i samme situation med hver sin måde at tro på kunne give ideer til hvordan de har løst det. Synes det er rigtig svært om jeg skal stoppe her, og fortsætte som ellers, eller søge nærmere om Jesu Kristi kirke er den sande vej

Anonym skriver:

Tak for svar
Jeg er netop bange for halvt om halvt, da jeg ikke selv vil præge børnene, og vil give dem alm opvækst, med folkekirken, som jeg selv fik, og derfor lade dem vælge selv om og hvad de evt vil tro på.

Håber måske andre i samme situation med hver sin måde at tro på kunne give ideer til hvordan de har løst det. Synes det er rigtig svært om jeg skal stoppe her, og fortsætte som ellers, eller søge nærmere om Jesu Kristi kirke er den sande vej

det kan jeg godt forstå og syntes du har en super sund indgangs vinkel til forhold til mange andre der tinger sine børn ind i det eller de føler jo bare med for det er det mor eller far gør....

men håber der er andre der kan hjælpe dig

Anonym skriver:

Der kan svares anonymt

Håber sådan på nogle gode råd, da jeg er så splittet.

Min familie er ikke som sådan kristne, ud over vi holder jul, jeg er en del mere end de er, og kan godt lide at komme i kirke, og gå til nadver.
Min mand og hans familie er heller ikke vildt troende.

Har fået en veninde som er mormon, og fået mormons bog af kirken og også været i deres kirke, en aften, hvor de fortalte om det at være mormon.

Mit dilemma er nu, at jeg har læst i mormons bog, og nu mere jeg læser, nu mere rigtigt føler jeg det er for mig.
Jeg er så splittet, for ville have det så skidt med at melde mig id af folkekirken, ved hvordan min mand har det med, det at betale tiende. Føler mig splittet mellem min familie og min tro på Gud, vi har 2 børn og er så forvirret hvad jeg skal i forhold til dem. Hvordan kan man overhovedet få familielivet til at gå op, med så stor forskel i troen på Gud. Dilemma er også, at jeg pga min mands arbejde, har børnene alene om dagen i weekenderne, hvilket gør jeg ikke vil kunne komme i kirke, kun hvis jeg tager børnene med, hvilket vil være meget vanskeligt, sammen med min mand ikke vil bryde sig om det

Hvad gør jeg, er så svært for min familie betyder alt, men min tro på Gud betyder også meget, og frygter nærmest at fortsætte læsningen, for hvad hvis det virkelig er den sande vej for mig, og det vil styrke min tro på Gud. Føler nærmest jeg skal vælge, og samtidig er det svært da jeg finder utrolig meget glæde og styrke i mit forhold til Gud, og hjælper igennem utrolig meget i hverdagen

Jeg forstår så udemærket dit dilemma. Jeg er selv kristen, (omend ikke medlem af folkekirken, da jeg ikke er "folkekirke-kristen"). Manden er på ingen måde kristen og har ingen interesse overhovedet i at blive det. Heldigvis har han dog stor respekt for at jeg har en tro og forhindrer på ingen måde mig i at opdrage vores børn kristent. Dog forbeholder han sig ret til at vise børnene hans side af verden også. Dvs at de fx deltager i halloween selv om det for mig er en hedensk skik som de ikke burde deltage i. Men altså vi respekterer hinandens forskellige synspunkter og så bøjer vi af her og der i stedet for at lave en konflikt ud af det. Jeg tror at børnene selv engang vil vælge det som er rigtigt for dem. Måske bliver de ateister ligesom deres far eller kristne ligesom mig eller noget helt 3. Som kristen er det min opgave at opdrage mine børn kristent og så lade dem vælge selv hvad de vil tro på. Og min mand ser nok også sådan på det. Så længe de har et frit valg.

Som kristen er det jo en balance-gang at du skal respektere din mand og du skal sætte hans ord meget højt. Samtidig er du nødt til at sætte Guds ord højere end din mands i nogle tilfælde. Fx tænker jeg at hvis du føler at det er sandheden du har fundet her så må du ikke lade din mand forhindre dig i at tage i kirke. Han kan forhindre dig i at tage børnene med ja, men så må du respektere det her og nu hvis du slet ikke kan tale fornuft med ham. Du må endelig ikke lave det til en konflikt og han skal føle at du respekterer ham og hans holdninger. Du må bare ikke holde op med at bede, gå i kirke osv...altså de ting der udgør dit personlige forhold til Gud. Hvis det ikke giver for mange konflikter kan du jo også fortsætte med at tale med børnene om Gud.

Først og fremmest tænker jeg, at det bedste du kan gøre er at tale med Gud om det hele. Bed til ham og fortæl ham at du gerne vil tættere på ham og om de problemer der ligger i det. Læg hele situationen frem og bed om hjælp til at det kan løse sig.  "Kom nær til Gud og han vil komme nær til dig". Der findes ikke nødvendigvis mirakel-kure, men hvis du bliver ved med at bede om vejledning og hjælp så vil det løse sig med tiden.

B&J skriver:

det kan jeg godt forstå og syntes du har en super sund indgangs vinkel til forhold til mange andre der tinger sine børn ind i det eller de føler jo bare med for det er det mor eller far gør....

men håber der er andre der kan hjælpe dig

Mange tak

Mor til Amanda og Tobias skriver:

Jeg forstår så udemærket dit dilemma. Jeg er selv kristen, (omend ikke medlem af folkekirken, da jeg ikke er "folkekirke-kristen"). Manden er på ingen måde kristen og har ingen interesse overhovedet i at blive det. Heldigvis har han dog stor respekt for at jeg har en tro og forhindrer på ingen måde mig i at opdrage vores børn kristent. Dog forbeholder han sig ret til at vise børnene hans side af verden også. Dvs at de fx deltager i halloween selv om det for mig er en hedensk skik som de ikke burde deltage i. Men altså vi respekterer hinandens forskellige synspunkter og så bøjer vi af her og der i stedet for at lave en konflikt ud af det. Jeg tror at børnene selv engang vil vælge det som er rigtigt for dem. Måske bliver de ateister ligesom deres far eller kristne ligesom mig eller noget helt 3. Som kristen er det min opgave at opdrage mine børn kristent og så lade dem vælge selv hvad de vil tro på. Og min mand ser nok også sådan på det. Så længe de har et frit valg.

Som kristen er det jo en balance-gang at du skal respektere din mand og du skal sætte hans ord meget højt. Samtidig er du nødt til at sætte Guds ord højere end din mands i nogle tilfælde. Fx tænker jeg at hvis du føler at det er sandheden du har fundet her så må du ikke lade din mand forhindre dig i at tage i kirke. Han kan forhindre dig i at tage børnene med ja, men så må du respektere det her og nu hvis du slet ikke kan tale fornuft med ham. Du må endelig ikke lave det til en konflikt og han skal føle at du respekterer ham og hans holdninger. Du må bare ikke holde op med at bede, gå i kirke osv...altså de ting der udgør dit personlige forhold til Gud. Hvis det ikke giver for mange konflikter kan du jo også fortsætte med at tale med børnene om Gud.

Først og fremmest tænker jeg, at det bedste du kan gøre er at tale med Gud om det hele. Bed til ham og fortæl ham at du gerne vil tættere på ham og om de problemer der ligger i det. Læg hele situationen frem og bed om hjælp til at det kan løse sig.  "Kom nær til Gud og han vil komme nær til dig". Der findes ikke nødvendigvis mirakel-kure, men hvis du bliver ved med at bede om vejledning og hjælp så vil det løse sig med tiden.

Mange tak
Min mand har intet imod mit forhold til gid, og at jeg lærer børnene om kristendommen, vi er på flere måder meget enige, og respekterer hinanden. Han gav mig endda et dagmarkors i guld, i Barselsgave, men mit dilemma er at skulle betale tiende til kirken, og at jeg pga min mands arbejde ikke kan komme i kirken, havde det ikke været for hans arbejde, havde det intet problem været. Ved ikke hvordan jeg løser dette.
Nogle gange ville det også bare være utrolig dejligt at dele tanker og snakke med andre som tror på Gud, jeg ved min kærlighed til Gud er stor, men er ikke 100 peget ind på hvad endnu, selvom jeg tror mormons kirke måske er vejen, er jeg ikke sikker endnu. Føler mig også meget ny, i Guds ord, selv om jeg ved en del mere end min mand og begge vores familier

Må jeg spørge hvad du tror på, hvis det ikke er folkekirken, det ok hvis du ikke vil svare

Anonym skriver:

Der kan svares anonymt

Håber sådan på nogle gode råd, da jeg er så splittet.

Min familie er ikke som sådan kristne, ud over vi holder jul, jeg er en del mere end de er, og kan godt lide at komme i kirke, og gå til nadver.
Min mand og hans familie er heller ikke vildt troende.

Har fået en veninde som er mormon, og fået mormons bog af kirken og også været i deres kirke, en aften, hvor de fortalte om det at være mormon.

Mit dilemma er nu, at jeg har læst i mormons bog, og nu mere jeg læser, nu mere rigtigt føler jeg det er for mig.
Jeg er så splittet, for ville have det så skidt med at melde mig id af folkekirken, ved hvordan min mand har det med, det at betale tiende. Føler mig splittet mellem min familie og min tro på Gud, vi har 2 børn og er så forvirret hvad jeg skal i forhold til dem. Hvordan kan man overhovedet få familielivet til at gå op, med så stor forskel i troen på Gud. Dilemma er også, at jeg pga min mands arbejde, har børnene alene om dagen i weekenderne, hvilket gør jeg ikke vil kunne komme i kirke, kun hvis jeg tager børnene med, hvilket vil være meget vanskeligt, sammen med min mand ikke vil bryde sig om det

Hvad gør jeg, er så svært for min familie betyder alt, men min tro på Gud betyder også meget, og frygter nærmest at fortsætte læsningen, for hvad hvis det virkelig er den sande vej for mig, og det vil styrke min tro på Gud. Føler nærmest jeg skal vælge, og samtidig er det svært da jeg finder utrolig meget glæde og styrke i mit forhold til Gud, og hjælper igennem utrolig meget i hverdagen

Jeg laver i en "blandet" familie - manden og jeg har hver vores religion (manden tror ikke på noget).. Men vi tager det som det kommeri fremtiden..

jeg er selv meget kristen, går dog ikke i folkekirke mere end højst nødvendigt. min mand er ikke kristen, men vores børn er døbt i folkekirke pågrund af min mands ønske. jeg synger i gospelkor og lovsangsband, og kommer i en frikirke hver søndag. børnene er somregel med hver gang, men de vælger selv om de har lyst.

min mand kommer ikke i kirken, men kommer og hører hvis jeg synger koncert. han har intet imod at børnene bliver opdraget i den kristne tro, da det er gode værdier man får. næstekærlighed er vel ikke en skidt ting.

har mange rigtig gode kristne venner min bedste ven er kristen og ham deler jeg alt det med som min kæreste ikke gider høre om.  har dog også min bedste veninde som ikke er kristen, men så snakker vi om andre ting  jeg drikker da også alkohol og kommer til at sige et bandeord i ny og næ, men tror på treenigheden og lægger vægt på de kristne værdier. kender ikke til mormon, men ville ikke betale for at kunne tro. jeg støtter min kirke med hvad jeg kan undvære, men der er ingen tvang.

Nu googlede jeg lige og fandt dette:

Mormonkirken tror på, at himlen er delt i 3 verdener, hvor hver verden består af 3 grader af herligheder. Den højeste verden kaldes det celestiale rige, mormonerne håber på at komme til tops i dette rige, da det medfører at de selv bliver guder og kan skabe deres egne planeter.

Altså nu er det fundet på wiki, men er det virkelig rigtigt ? det eneste jeg vidste var det med flere koner (som så åbenbart ikke er et krav) og det med den beskedne livsstil .. Men er da vildt nysgerrig..