Dilemma!

Hej piger  

Jeg er nød til at være anonym da jeg har noget familie herinde. 

Jeg står i et dilemma. 

Jeg har mødt en fyr som jeg har det rigtig godt sammen med, men han er mørk. Min familie har utrolig mange fordomme omkring udlændinge. Men han er fuldstændig ligesom jeg selv er, han tror ikke rigtig på noget (han er kristen, men uden at gå i kirke og være vildt troende) han er stille og rolig nede på jorden, den mest kærlige person jeg nogensinde har mødt. Han er mildest talt fantastisk og virkelig bare drømme fyren. 

Men jeg er bange for hvordan mine forældre reagere når jeg fortæller dem at jeg har noget sammen med en mørk fyr, om de overhovedet vil være til at snakke med om det. Den eneste i min familie der ville have forståelse for det, ville være min yngste søster. Jeg er bange for at præsentere ham for min familie. Jeg kan heller ikke få mig til at fortælle ham hvordan min familie er eller kan være. 

Hvad skal jeg gøre? Nogle gode råd?

Slet ikke nogen der har gode råd? 

Anonym skriver:

Hej piger  

Jeg er nød til at være anonym da jeg har noget familie herinde. 

Jeg står i et dilemma. 

Jeg har mødt en fyr som jeg har det rigtig godt sammen med, men han er mørk. Min familie har utrolig mange fordomme omkring udlændinge. Men han er fuldstændig ligesom jeg selv er, han tror ikke rigtig på noget (han er kristen, men uden at gå i kirke og være vildt troende) han er stille og rolig nede på jorden, den mest kærlige person jeg nogensinde har mødt. Han er mildest talt fantastisk og virkelig bare drømme fyren. 

Men jeg er bange for hvordan mine forældre reagere når jeg fortæller dem at jeg har noget sammen med en mørk fyr, om de overhovedet vil være til at snakke med om det. Den eneste i min familie der ville have forståelse for det, ville være min yngste søster. Jeg er bange for at præsentere ham for min familie. Jeg kan heller ikke få mig til at fortælle ham hvordan min familie er eller kan være. 

Hvad skal jeg gøre? Nogle gode råd?

Følg dit eget hjerte.

Dine forældre må acceptere dine valg. De skal da ikke bestemme hvem du er sammen med?!?

Det kan jo være at når de først møder ham, at de egentlig smider fordommene bag sig

Hvis din familie elsker dig, så respektere de vel også de mennesker du har i dit liv? Det burde de ihvertfald. Måske de ændre deres uvidende holdning når de møder en der rent faktisk er mørk? :-)

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal hjælpe dig, men vil sige, at det er jo dig, der skal vælge ham du kan se dig selv sammen med og ikke ham din familie synes!

Min familie tror jeg heller ikke ville være ovenud lykkelig, hvis jeg kom hjem med en der er mørk, men omvendt, ville det være mit valg!

Forhåbentlig tør de op, hvis de kan se, at du er glad, og kan mærke på ham, at han behandler dig rigtig godt, men det er jo ikke til at sige!

Du skal i hvert fald give kærligheden en chance, og så må l tage de bump med på vejen, det evt. kan give...

Held og lykke med det og tillykke med kærligheden

esioul skriver:

Følg dit eget hjerte.

Dine forældre må acceptere dine valg. De skal da ikke bestemme hvem du er sammen med?!?

Det kan jo være at når de først møder ham, at de egentlig smider fordommene bag sig

Ja, det er rigtig nok  

Jeg ved heller ikke helt hvordan jeg skal fortælle ham at mine forældre er sådan. 

 

FrkHamilton skriver:

Hvis din familie elsker dig, så respektere de vel også de mennesker du har i dit liv? Det burde de ihvertfald. Måske de ændre deres uvidende holdning når de møder en der rent faktisk er mørk? :-)

Ja, jeg kan håbe på de ændre holdning og deres fordomme forsvinder. 

Det er jo ikke en helt anden kultur han har. Det er den samme som vi har.  

tarkoflen skriver:

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal hjælpe dig, men vil sige, at det er jo dig, der skal vælge ham du kan se dig selv sammen med og ikke ham din familie synes!

Min familie tror jeg heller ikke ville være ovenud lykkelig, hvis jeg kom hjem med en der er mørk, men omvendt, ville det være mit valg!

Forhåbentlig tør de op, hvis de kan se, at du er glad, og kan mærke på ham, at han behandler dig rigtig godt, men det er jo ikke til at sige!

Du skal i hvert fald give kærligheden en chance, og så må l tage de bump med på vejen, det evt. kan give...

Held og lykke med det og tillykke med kærligheden

Ja, jeg ved godt det er mig der skal vælge hvem jeg vil være sammen med og ikke min familie. 

Men jeg vil ikke miste min familie, jeg tænker rigtig meget over hvordan min familie har det og tænker. Jeg er desværre en pige der tænker meget på hvordan andre ser mig. Men jeg er ved at blive bedre til at være ligeglad med hvad andre tænker, men ikke lige på det plan

han har også spurgt hvordan mine forældre ville tage det hvis jeg kom hjem med ham, hvor jeg sagde til ham at de nok var lidt skeptiske i starten med nye mennesker, men at det ikke gjorde noget. Og det er jo ikke helt sandt, men jeg kan ikke få mig til at sige til ham at de har noget imod mørke mænd eller udlændinge generelt

Anonym skriver:

Ja, jeg ved godt det er mig der skal vælge hvem jeg vil være sammen med og ikke min familie. 

Men jeg vil ikke miste min familie, jeg tænker rigtig meget over hvordan min familie har det og tænker. Jeg er desværre en pige der tænker meget på hvordan andre ser mig. Men jeg er ved at blive bedre til at være ligeglad med hvad andre tænker, men ikke lige på det plan

han har også spurgt hvordan mine forældre ville tage det hvis jeg kom hjem med ham, hvor jeg sagde til ham at de nok var lidt skeptiske i starten med nye mennesker, men at det ikke gjorde noget. Og det er jo ikke helt sandt, men jeg kan ikke få mig til at sige til ham at de har noget imod mørke mænd eller udlændinge generelt

Det kender jeg alt for godt jeg er dog blevet bedre med alderen

Altså hvis de har sagt at det er ok, så synes jeg du skal stole på dem, og give det en chance! Som du selv siger, så er jeres kultur ikke i hver sin retning, hvis han også er kristen, mon ikke det hjælper lidt, hvis din familie er meget fordomsfuld?

Jeg synes du skal give det en chance! Måske bliver de helt pjattet med ham, når først de møder ham, og ser hvor glade l er for hinanden! Man har jo lov til at håbe! Og de har ikke været helt afvisende, men skeptiske!

tarkoflen skriver:

Det kender jeg alt for godt jeg er dog blevet bedre med alderen

Altså hvis de har sagt at det er ok, så synes jeg du skal stole på dem, og give det en chance! Som du selv siger, så er jeres kultur ikke i hver sin retning, hvis han også er kristen, mon ikke det hjælper lidt, hvis din familie er meget fordomsfuld?

Jeg synes du skal give det en chance! Måske bliver de helt pjattet med ham, når først de møder ham, og ser hvor glade l er for hinanden! Man har jo lov til at håbe! Og de har ikke været helt afvisende, men skeptiske!

Jeg har ikke spurgt mine forældre hvad de syntes. Det er bare noget jeg har sagt til han, fordi jeg ikke kan sige til han at mine forældre ikke kan lide mørke og at de har en masse fordomme. 

Men jeg tror at jeg vil tage en snak med mine forældre omkring det hvis det bliver mere seriøst mellem os