Anonym skriver:
Jeg har en søn på snart 6, der er sansemotorisk sensitiv... Han vokser jo forhåbentlig fra det, og vi lærer nok også at blive bedre til at hjælpe ham... Lige nu er der en socialrådgiver der er igang med at lave en §50-undersøgelse på ham, med henblik på at finde ud af hvilken hjælp han/vi skal have for at gøre hverdagen nemmere for ham... Men nøj det trækker tænder ud 
Idag har bare været slemt - fridage pga påsken, lidt fridage sammen med farmor og farfar da de skal ud og rejse i en uge fra imorgen og han ikke har set dem det meste af en måned... Med det resultat at jeg idag har haft en dreng der ikke har kunnet finde ud af hvordan man opfører sig over for sin lillesøster, driller hende mere end normalt, og ikke kan finde ud af at være sammen med os andre på en stille og rolig måde... Så nu har han faktisk tilbragt det meste af dagen på hans værelse, og fået at vide at han må lege deroppe... Han har desværre ikke kunne komme i børnehave idag, da vores bil er i stykker...
Socialrådgiveren har spurgt ind til hvordan det påvirker lillesøster (hun er 2 år)... Og vi synes ikke som sådan det har påvirket hende, men de dage hvor storebror var oppe ved farmor, betød en eftermiddag/aften hvor lillesøster og jeg var alene... Og sikke en harmonisk lille pige jeg pludselig havde mig... Jeg kunne skifte ble på hende uden vores daglige slåskampe på puslebordet (ved godt det også er betinget af hendes alder, der kommer jo nye udfordringer jo ældre hun bliver), hun har leget med sit legetøj stille og roligt, jeg har faktisk ikke hørt hun har været hjemme...
Når storebror er hjemme, er det ikke andet end skrig og skrål fordi han konstant overtræder hendes grænser... Det betyder at jeg konstant skal være på, for at undgå de situationer, for bare at have lidt ro... Jeg bliver så træt i mit hoved, kan slet ikke overskue at være sammen med dem... det værste er at lillebror på 10 uger jo kommer i klemme her - jeg ved godt han nok skal klare det, men føler jeg svigter ham, når jeg ikke kan give ham den opmærksomhed han skal have om eftermiddagen... Han må ofte bare ligge i sin lift eller kravlegård, og det er faktisk kun muligt for mig at have ham oppe når han skal have en flaske - og det kvarter det tager at give ham den, er der bare ramaskrig og ballade mellem de to "store"...
Havde brug for at komme ud med det, og modtager gerne råd/erfaring omkring det at håndtere sensitive børn...
Jeg ville også have forslået aflastning men så læste jeg dit svar til det. Og kan godt se at det kan blive for voldsomt for ham.
Hvad med en støtteperson, der har en bestemt dag fra et bestemt tidspunkt, hvor at der bliver planlagt i god tid hvad de skal lave, så han ved det og at han ikke bliver overrasket. Så han har noget fast som han ved at hans specielle ting og ikke er noget han bare blive sendt væk til(hvis du forstår mig)
Jeg har selv passet en dreng med austisme, hvor han blev frusteret over noget(4søskende) og så må man tage ham væk fra det og gøre det på hans level.
Børn som din søn fortjener ikke at vente, for det er synd for dem og alle andre.
