Når overskuddet er lille :-(

Jeg har en søn på snart 6, der er sansemotorisk sensitiv... Han vokser jo forhåbentlig fra det, og vi lærer nok også at blive bedre til at hjælpe ham... Lige nu er der en socialrådgiver der er igang med at lave en §50-undersøgelse på ham, med henblik på at finde ud af hvilken hjælp han/vi skal have for at gøre hverdagen nemmere for ham... Men nøj det trækker tænder ud  

Idag har bare været slemt - fridage pga påsken, lidt fridage sammen med farmor og farfar da de skal ud og rejse i en uge fra imorgen og han ikke har set dem det meste af en måned... Med det resultat at jeg idag har haft en dreng der ikke har kunnet finde ud af hvordan man opfører sig over for sin lillesøster, driller hende mere end normalt, og ikke kan finde ud af at være sammen med os andre på en stille og rolig måde... Så nu har han faktisk tilbragt det meste af dagen på hans værelse, og fået at vide at han må lege deroppe... Han har desværre ikke kunne komme i børnehave idag, da vores bil er i stykker...

Socialrådgiveren har spurgt ind til hvordan det påvirker lillesøster (hun er 2 år)... Og vi synes ikke som sådan det har påvirket hende, men de dage hvor storebror var oppe ved farmor, betød en eftermiddag/aften hvor lillesøster og jeg var alene... Og sikke en harmonisk lille pige jeg pludselig havde mig... Jeg kunne skifte ble på hende uden vores daglige slåskampe på puslebordet (ved godt det også er betinget af hendes alder, der kommer jo nye udfordringer jo ældre hun bliver), hun har leget med sit legetøj stille og roligt, jeg har faktisk ikke hørt hun har været hjemme... 

Når storebror er hjemme, er det ikke andet end skrig og skrål fordi han konstant overtræder hendes grænser... Det betyder at jeg konstant skal være på, for at undgå de situationer, for bare at have lidt ro... Jeg bliver så træt i mit hoved, kan slet ikke overskue at være sammen med dem... det værste er at lillebror på 10 uger jo kommer i klemme her - jeg ved godt han nok skal klare det, men føler jeg svigter ham, når jeg ikke kan give ham den opmærksomhed han skal have om eftermiddagen... Han må ofte bare ligge i sin lift eller kravlegård, og det er faktisk kun muligt for mig at have ham oppe når han skal have en flaske - og det kvarter det tager at give ham den, er der bare ramaskrig og ballade mellem de to "store"...

Havde brug for at komme ud med det, og modtager gerne råd/erfaring omkring det at håndtere sensitive børn...

 

Anonym skriver:

Jeg har en søn på snart 6, der er sansemotorisk sensitiv... Han vokser jo forhåbentlig fra det, og vi lærer nok også at blive bedre til at hjælpe ham... Lige nu er der en socialrådgiver der er igang med at lave en §50-undersøgelse på ham, med henblik på at finde ud af hvilken hjælp han/vi skal have for at gøre hverdagen nemmere for ham... Men nøj det trækker tænder ud  

Idag har bare været slemt - fridage pga påsken, lidt fridage sammen med farmor og farfar da de skal ud og rejse i en uge fra imorgen og han ikke har set dem det meste af en måned... Med det resultat at jeg idag har haft en dreng der ikke har kunnet finde ud af hvordan man opfører sig over for sin lillesøster, driller hende mere end normalt, og ikke kan finde ud af at være sammen med os andre på en stille og rolig måde... Så nu har han faktisk tilbragt det meste af dagen på hans værelse, og fået at vide at han må lege deroppe... Han har desværre ikke kunne komme i børnehave idag, da vores bil er i stykker...

Socialrådgiveren har spurgt ind til hvordan det påvirker lillesøster (hun er 2 år)... Og vi synes ikke som sådan det har påvirket hende, men de dage hvor storebror var oppe ved farmor, betød en eftermiddag/aften hvor lillesøster og jeg var alene... Og sikke en harmonisk lille pige jeg pludselig havde mig... Jeg kunne skifte ble på hende uden vores daglige slåskampe på puslebordet (ved godt det også er betinget af hendes alder, der kommer jo nye udfordringer jo ældre hun bliver), hun har leget med sit legetøj stille og roligt, jeg har faktisk ikke hørt hun har været hjemme... 

Når storebror er hjemme, er det ikke andet end skrig og skrål fordi han konstant overtræder hendes grænser... Det betyder at jeg konstant skal være på, for at undgå de situationer, for bare at have lidt ro... Jeg bliver så træt i mit hoved, kan slet ikke overskue at være sammen med dem... det værste er at lillebror på 10 uger jo kommer i klemme her - jeg ved godt han nok skal klare det, men føler jeg svigter ham, når jeg ikke kan give ham den opmærksomhed han skal have om eftermiddagen... Han må ofte bare ligge i sin lift eller kravlegård, og det er faktisk kun muligt for mig at have ham oppe når han skal have en flaske - og det kvarter det tager at give ham den, er der bare ramaskrig og ballade mellem de to "store"...

Havde brug for at komme ud med det, og modtager gerne råd/erfaring omkring det at håndtere sensitive børn...

 

Kender intet til det men Hold nu op hvor lyder det hårdt! ville ik forlade tråden uden et kram til dig! 

Team Putte skriver:

Kender intet til det men Hold nu op hvor lyder det hårdt! ville ik forlade tråden uden et kram til dig! 

Tak skal du have... Det er bare rigtig hårdt, og det er tit jeg bare får lyst til at give op... Heldigvis har jeg en dejlig mand der holder modet oppe hos mig, men min frustration går desværre ofte ud over ham  

Puha sikke en omgang i slogs med. Har i overvejet at søge om aflasning til ham hveranden weekend, så i kan få en "pause" og han kan komme hjem til nogle forælder med nyt overskud. Jeg håber at i snart for nogle redskaber så det bliver letter for jer og ham. Katrine26. 

katrine26 skriver:

Puha sikke en omgang i slogs med. Har i overvejet at søge om aflasning til ham hveranden weekend, så i kan få en "pause" og han kan komme hjem til nogle forælder med nyt overskud. Jeg håber at i snart for nogle redskaber så det bliver letter for jer og ham. Katrine26. 

Der bliver nok ikke aflastning til ham, men råd og vejledning til hvordan han bliver bedre til at tackle sig selv - når ting ikke går som han ønsker, bliver det til konflikt i hans hoved, og så er det han brænder sammen...  Hvis bare vi holder de samme rutiner hver evig eneste dag, så går det nogenlunde, men det er bare også hårdt ikke at kunne gøre noget impulsivt, uden at det ødelægger dagene flere dage bagefter... Alting skal planlægges, og når vi skal ud af huset, kan ikke få det at vide før 1 times tid inden vi skal afsted, for så kan han slet ikke tumle det... 

Selv om vi tager så meget hensyn vi kan, så er det altså bare hårdt når han har hans dårlige dage... Hvis vi skulle gøre tilværelsen bedst for ham, som det er lige nu, så skulle han aldrig overnatte hos bedsteforældrene, faktisk kan han knapt nok tåle at være deroppe bare en eftermiddag, og det er ligegyldigt om det er det ene eller det andet hold bedsteforældre... Reaktionen på hans mini-ferie hos farmor og farfar endte med et night-terror anfald i nat - noget der kun kommer i særlig slem grad, når hans rutiner er blevet brudt 

Anonym skriver:

Der bliver nok ikke aflastning til ham, men råd og vejledning til hvordan han bliver bedre til at tackle sig selv - når ting ikke går som han ønsker, bliver det til konflikt i hans hoved, og så er det han brænder sammen...  Hvis bare vi holder de samme rutiner hver evig eneste dag, så går det nogenlunde, men det er bare også hårdt ikke at kunne gøre noget impulsivt, uden at det ødelægger dagene flere dage bagefter... Alting skal planlægges, og når vi skal ud af huset, kan ikke få det at vide før 1 times tid inden vi skal afsted, for så kan han slet ikke tumle det... 

Selv om vi tager så meget hensyn vi kan, så er det altså bare hårdt når han har hans dårlige dage... Hvis vi skulle gøre tilværelsen bedst for ham, som det er lige nu, så skulle han aldrig overnatte hos bedsteforældrene, faktisk kan han knapt nok tåle at være deroppe bare en eftermiddag, og det er ligegyldigt om det er det ene eller det andet hold bedsteforældre... Reaktionen på hans mini-ferie hos farmor og farfar endte med et night-terror anfald i nat - noget der kun kommer i særlig slem grad, når hans rutiner er blevet brudt 

Ok. Så håber jeg for ham og jer at i snart for nogle redskaber så det bliver letter for ham at håndtere sine følser. Katrine26. 

katrine26 skriver:

Ok. Så håber jeg for ham og jer at i snart for nogle redskaber så det bliver letter for ham at håndtere sine følser. Katrine26. 

Ja, det ser da ud til at der sker noget her i april - har fået mail idag om at rapporten omkring ham er færdig i næste uge, og at vi skal have opfølgende møde inden april er slut... Så krydser fingre for at vi får noget konstruktivt at arbejde med 

Anonym skriver:

Jeg har en søn på snart 6, der er sansemotorisk sensitiv... Han vokser jo forhåbentlig fra det, og vi lærer nok også at blive bedre til at hjælpe ham... Lige nu er der en socialrådgiver der er igang med at lave en §50-undersøgelse på ham, med henblik på at finde ud af hvilken hjælp han/vi skal have for at gøre hverdagen nemmere for ham... Men nøj det trækker tænder ud  

Idag har bare været slemt - fridage pga påsken, lidt fridage sammen med farmor og farfar da de skal ud og rejse i en uge fra imorgen og han ikke har set dem det meste af en måned... Med det resultat at jeg idag har haft en dreng der ikke har kunnet finde ud af hvordan man opfører sig over for sin lillesøster, driller hende mere end normalt, og ikke kan finde ud af at være sammen med os andre på en stille og rolig måde... Så nu har han faktisk tilbragt det meste af dagen på hans værelse, og fået at vide at han må lege deroppe... Han har desværre ikke kunne komme i børnehave idag, da vores bil er i stykker...

Socialrådgiveren har spurgt ind til hvordan det påvirker lillesøster (hun er 2 år)... Og vi synes ikke som sådan det har påvirket hende, men de dage hvor storebror var oppe ved farmor, betød en eftermiddag/aften hvor lillesøster og jeg var alene... Og sikke en harmonisk lille pige jeg pludselig havde mig... Jeg kunne skifte ble på hende uden vores daglige slåskampe på puslebordet (ved godt det også er betinget af hendes alder, der kommer jo nye udfordringer jo ældre hun bliver), hun har leget med sit legetøj stille og roligt, jeg har faktisk ikke hørt hun har været hjemme... 

Når storebror er hjemme, er det ikke andet end skrig og skrål fordi han konstant overtræder hendes grænser... Det betyder at jeg konstant skal være på, for at undgå de situationer, for bare at have lidt ro... Jeg bliver så træt i mit hoved, kan slet ikke overskue at være sammen med dem... det værste er at lillebror på 10 uger jo kommer i klemme her - jeg ved godt han nok skal klare det, men føler jeg svigter ham, når jeg ikke kan give ham den opmærksomhed han skal have om eftermiddagen... Han må ofte bare ligge i sin lift eller kravlegård, og det er faktisk kun muligt for mig at have ham oppe når han skal have en flaske - og det kvarter det tager at give ham den, er der bare ramaskrig og ballade mellem de to "store"...

Havde brug for at komme ud med det, og modtager gerne råd/erfaring omkring det at håndtere sensitive børn...

 

vores søn på 6 er letter metal retaderet og han reager også på en voldsom måde nå der sker noget nyt. vi har søgt aflasning 1 gang om måneden men det har taget ekstrem lang tid og de er ikke kommet vider med det. vi har lige fået tildelt 15 med en familie konsulent der kan hjælpe os med hvordan vi tackler vores dreng.

nu hvor han er begyndt i sfo reagere han rigtig meget og der gør vi det, at vi prøver på at aflede ham, ind han nå at blive kørt så meget op så man ikke kan trænge igennem til ham

i de perioede hvor vi ikke har så meget overskud de kommer vi bare ind i en ond cirkel hvor vi ender med ikke at sige andet end hold nu op, stop nu, lad nu vær, osv og det hjælper meget mindre

her hos os hjælper det ikke at sætte lucas ind på værelset for så bliver han dybt ullykelig.

håber du kan bruge lidt af det jeg har skrevet. og du er altid velkommen til at spørger hvis det er også hvis du vil have nogen eks på hvordan vi er begyndt at prøve at aflede ham

helle85 skriver:

vores søn på 6 er letter metal retaderet og han reager også på en voldsom måde nå der sker noget nyt. vi har søgt aflasning 1 gang om måneden men det har taget ekstrem lang tid og de er ikke kommet vider med det. vi har lige fået tildelt 15 med en familie konsulent der kan hjælpe os med hvordan vi tackler vores dreng.

nu hvor han er begyndt i sfo reagere han rigtig meget og der gør vi det, at vi prøver på at aflede ham, ind han nå at blive kørt så meget op så man ikke kan trænge igennem til ham

i de perioede hvor vi ikke har så meget overskud de kommer vi bare ind i en ond cirkel hvor vi ender med ikke at sige andet end hold nu op, stop nu, lad nu vær, osv og det hjælper meget mindre

her hos os hjælper det ikke at sætte lucas ind på værelset for så bliver han dybt ullykelig.

håber du kan bruge lidt af det jeg har skrevet. og du er altid velkommen til at spørger hvis det er også hvis du vil have nogen eks på hvordan vi er begyndt at prøve at aflede ham

Det med den onde cirkel lyder fuldstændig lige som herhjemme... Og hvor er det træls at skulle sige stop, lad være, hold op osv tusinde gange i løbet af kort tid... Hvis man kan sige det, er vi lige i den modsatte grøft - vores søn tænker rigtig meget over tingene, og på den måde har han svært ved at tage ind hvad han egentlig får besked på - for ligeså snart man begynder en sætning, så kører hjernen bare på højtryk, og han lytter egentlig ikke til hvad man siger... 

Hvad gør I for at aflede??? Det eneste der virker her, er hvis han må se tv - og det virker kun hvis det er ham der får lov at vælge hvilken film det skal være... Vi har truffet et valg om at han ikke bare uhæmmet kan se hvad der er af tegnefilm i fjernsynet, da det ikke er alt han kan kapere...

Anonym skriver:

Det med den onde cirkel lyder fuldstændig lige som herhjemme... Og hvor er det træls at skulle sige stop, lad være, hold op osv tusinde gange i løbet af kort tid... Hvis man kan sige det, er vi lige i den modsatte grøft - vores søn tænker rigtig meget over tingene, og på den måde har han svært ved at tage ind hvad han egentlig får besked på - for ligeså snart man begynder en sætning, så kører hjernen bare på højtryk, og han lytter egentlig ikke til hvad man siger... 

Hvad gør I for at aflede??? Det eneste der virker her, er hvis han må se tv - og det virker kun hvis det er ham der får lov at vælge hvilken film det skal være... Vi har truffet et valg om at han ikke bare uhæmmet kan se hvad der er af tegnefilm i fjernsynet, da det ikke er alt han kan kapere...

ja man kommer desværrer hurtigt ind i den onde cirkel

de sidste par dage, har jeg gjort det at nå han begynder at kører op feks. smider han sig over sin søster(hun er 5 år), eller hun begynder at skuppe lidt til ham, hvor han så tror at de kan lege vildt(som ikke kan lade sig gører for det kan han ikke styre), lige så snart jeg kan se at han er ved de ting så har jeg spurgt om han vi spille kort(krig) også spiller vi et spil også spiller lucas og freja selv et spil. også gør vi alt for at freja ikke gå hen og driller ham nå han sidder og leger(det er han måde at koble af på) for hun er rigtig godt til at drille ham så vi ikke rigtig ser det før det gå over gevind.

her i weekenden har vi tænkt og at dele dem op sådan så lucas bestemmer om han vil lave noget alene med mor eller far han har så valgt far også laver jeg noget med freja.

jeg vil godt prøve at hjælpe med at fortælle hvordan i evt. kan aflede ham og sadig have de andre børn med. for det er altid sværer at se nå man stå i det, det ved jeg fra os selv

er din mand hjemme om aften til at hjælpe med mad eller børn?

hvad intresser din dreng? kan han sidde stile og lege med perler, biler, hører histiore?

skal han forberedes på alt eller kan i godt gå tur osv uden han reagere? (her kan vi godt gå tur, ta ud og foder ænder osv uden der sker noget, men vi kan ikke tage tog et stykke væk og tage på bibliotek også besøge nogen bagefter.) evt ville det være en god ide at lave en tavle med billeder så han ved hvad han skal på de forskellige dage.

hvis det er er du velkommen til at skrive privat