Far sigtet for uagtsomt manddrab

Nej tror hellere ikke man kunne tilgive sig mand,tror ikke et forhold kan klare det..
Tror også at hvis man selv havde "glemt" sit barn,havde man nok ikke lyst til at leve længere..

Egentlig mærkeligt at dagplejemoderen ikke reagerede på at pigen ikke kom i dagpleje som normalt...
Men ja, dybt tragisk!

En meget meget trist og tragisk historie

Der er ingen tvivl om at det er forfærdeligt og jeg tror alle ved hvor forfærdeligt faderen må have det - resten af sit liv.

Men vi kender alle til en stresset hverdag! Jeg skal ikke forsvare faderen men blot spørge, hvormange er ikke gået ud af hoveddøren, kommet langt hjemmefra, og så komme i tvivl om man har låst døren? Hvem har ikke strøget en skjorte og været i tvivl om strygejernet så er slukket på vej til lufthavnen?

Han har overbevist sig selv om at han HAR afleveret barnet, og var ikke i tvivl, derfor checkede han ikke. Det er mit bud.

Hvem har ikke bildt sig selv noget ind, som så viste sig at være forkert? Noget der skete dagen før. Det er hukommelsen der svigter eller spiller et puds.

Der hvor jeg vil hen er at vi nogen gange er så stressede at vi i korte eller længere perioder kan glemme hvad vi rent faktisk har gjort. Især når det er dagligdags rytmer. Det er ikke en undskyldning men en forklaring på hvad der kan være sket.

Tanken om hvordan den lille pige er død er forfærdelig.  Og ja manden er sigtet for uagtsomt manddrab, han er ikke som en anden skriver, dømt, men det blir han jo da han alene har ansvaret for barnets død. Personligt syntes jeg han er straffet på den hårdeste måde og resten af livet. Men i sådan nogle sager dømmer man ikke ubetinget fængslesstraf, gudskelov, for hvad skulle det tjene som formål?

Mine tanker går til hele familien.

Trineviborg skriver:

Egentlig mærkeligt at dagplejemoderen ikke reagerede på at pigen ikke kom i dagpleje som normalt...
Men ja, dybt tragisk!

Det har jeg også tænkt på.

Zeta skriver:

En meget meget trist og tragisk historie

Der er ingen tvivl om at det er forfærdeligt og jeg tror alle ved hvor forfærdeligt faderen må have det - resten af sit liv.

Men vi kender alle til en stresset hverdag! Jeg skal ikke forsvare faderen men blot spørge, hvormange er ikke gået ud af hoveddøren, kommet langt hjemmefra, og så komme i tvivl om man har låst døren? Hvem har ikke strøget en skjorte og været i tvivl om strygejernet så er slukket på vej til lufthavnen?

Han har overbevist sig selv om at han HAR afleveret barnet, og var ikke i tvivl, derfor checkede han ikke. Det er mit bud.

Hvem har ikke bildt sig selv noget ind, som så viste sig at være forkert? Noget der skete dagen før. Det er hukommelsen der svigter eller spiller et puds.

Der hvor jeg vil hen er at vi nogen gange er så stressede at vi i korte eller længere perioder kan glemme hvad vi rent faktisk har gjort. Især når det er dagligdags rytmer. Det er ikke en undskyldning men en forklaring på hvad der kan være sket.

Tanken om hvordan den lille pige er død er forfærdelig.  Og ja manden er sigtet for uagtsomt manddrab, han er ikke som en anden skriver, dømt, men det blir han jo da han alene har ansvaret for barnets død. Personligt syntes jeg han er straffet på den hårdeste måde og resten af livet. Men i sådan nogle sager dømmer man ikke ubetinget fængslesstraf, gudskelov, for hvad skulle det tjene som formål?

Mine tanker går til hele familien.

Tænker lidt af det samme, bare det at hans lille pige er død må da være en enorm straf i sig selv, faktisk den største!!!
Stakkels mand tænker jeg også  han er jo ikke kun "skyldig" men han er jo også et offer for den travle hverdag!

Mine Tanker går også til familien...

Og lad os håbe at alle lære af dette og lige kigger efter en ekstre gang inden vi går fra vores biler, og lad os håbe at alle dp-møder ringer hvis de ikke har modtaget barnet!

bondepigen skriver:



Jeg ville absolut heller ikke kunne leve med det. Det må være så forfærdeligt for moderen...og faderen (hvis han virkelig glemte hende).

Jeg kan slet ikke slippe det her. Jeg tænker på det dag og nat og bliver ved med at se det for mig, og så får jeg bare sådan en kvalme og trang til at kaste op. Jeg kan slet ikke tage det!!

DET ER SÅ FRYGTELIGT!!!!

ja det er så frygteligt.. den stakkels pige..

det virker så mærkeligt at han sku ha glemt hende, men husket at aflevere sit andet barn.. kan slet ikke sætte mig ind i det..

Vinker skriver:

Ville man nogensinde kunne tilgive sin mand for at have glemt datteren i bilen? Man kan til nød lære at leve med det, men tror ALDRIG man kan tilgive ham for det!

Åh det er skrækkeligt

det ville jeg ALDRIG ku tilgive, jeg tror jeg ville væmmes ved at se ham... og føle mit andet barn var i fare.

Zeta skriver:

En meget meget trist og tragisk historie

Der er ingen tvivl om at det er forfærdeligt og jeg tror alle ved hvor forfærdeligt faderen må have det - resten af sit liv.

Men vi kender alle til en stresset hverdag! Jeg skal ikke forsvare faderen men blot spørge, hvormange er ikke gået ud af hoveddøren, kommet langt hjemmefra, og så komme i tvivl om man har låst døren? Hvem har ikke strøget en skjorte og været i tvivl om strygejernet så er slukket på vej til lufthavnen?

Han har overbevist sig selv om at han HAR afleveret barnet, og var ikke i tvivl, derfor checkede han ikke. Det er mit bud.

Hvem har ikke bildt sig selv noget ind, som så viste sig at være forkert? Noget der skete dagen før. Det er hukommelsen der svigter eller spiller et puds.

Der hvor jeg vil hen er at vi nogen gange er så stressede at vi i korte eller længere perioder kan glemme hvad vi rent faktisk har gjort. Især når det er dagligdags rytmer. Det er ikke en undskyldning men en forklaring på hvad der kan være sket.

Tanken om hvordan den lille pige er død er forfærdelig.  Og ja manden er sigtet for uagtsomt manddrab, han er ikke som en anden skriver, dømt, men det blir han jo da han alene har ansvaret for barnets død. Personligt syntes jeg han er straffet på den hårdeste måde og resten af livet. Men i sådan nogle sager dømmer man ikke ubetinget fængslesstraf, gudskelov, for hvad skulle det tjene som formål?

Mine tanker går til hele familien.

syntes der er en kæmpe stor forskel på at glemme at låse døre, slukke strygejern end at glemme sin DATTER i en totalt varm bil.... selvom jeg har afleveret min søn kigger jeg på bagsædet når jeg stiger ud af bilen (bare en vane) er sikker på at der er flere der kender til det...  men ja faren må havde det forfærdeligt, det må de alle sammen... sender dem en masse tanker...

Hvis han virkelig har glemt ham (og det har han nu nok. Jeg kan i hvert fald slet ikke forestille mig, at nogen kunne gøre sådan noget med vilje), så må det være så forfærdeligt at være ham.

Jeg tror ikke på, at han og moderen bliver sammen, men hvad så?? Hvis hun ikke stoler på ham, hvad så med samkvem med hans anden datter? Det vil hun da ikke turde, og så er der lige pludselig en ekstra straf til ham... oveni alt det andet han skal leve med. (Hvis altså hun kan undgå at det andet barn skal se sin far)

Det er SÅ forfærdeligt for det forældrepar.

Ude på landet, hvor mit barndomshjem ligger, havde vi nogle naboer som havde 4 børn. Den yngste på 3-4 år, ville gå ud på marken til sin far. Det vidste faderen ikke, og da han bakkede med traktoren kørte han barnet over. Barnet døde, og vi kunne slet ikke forestille os, hvordan det må være at være ham. Han og konen blev sammen, hvilket jeg synes er utrolig flot. De har støttet hinanden i sorgen, men han lever stadig med skyldfølelsen, og det vil han altid gøre. Det må bare være så frygteligt!!!

Egentlig mærkeligt at dagplejemoderen ikke reagerede på at pigen ikke kom i dagpleje som normalt...

Jamen vores dp mor reagerer heller ikke. Den ene dag kom vi kl 9 i stedet for kl 8 som vi plejer og hun var på vej ud af døren. Hun sagde at vi nok havde glemt at ringe.