Altså det virker jo meget ligesom en dåb, hvis der skal være en form for "gudmor" men at det ikke er personen som alligevel siger navnet. For gudmoderen holder og ligesom fadderne siger ja til at lære barnet om den kristne tro, så dwt mister jo lidt funktion hvis din søster bare er der med en titel.
Jeg havde nok ladet hende fortælle navnet, og at i bød velkommen og evt fortalte hvorfor i har valgt navngivning, eller en kort tale til jeres barn.
Altså vi holder jo en tale, som der også står i mit første indlæg. Under den tale fortæller vi så at min søster er vores søns guldmor og hvad det har af betydning for os og i mens vi holder talen står hun med vores søn.
Synes selv det er en rigtig god måde at gøre det på og synes vi har gjort til vores eget ved at gøre det sådan.
Jeg ville jo netop gøre det forskelligt fra en dåb ved at det ikke skulle hedde gudmor eller fadder og derfor vælger jeg en særlig person som skulle have den opgave at være: en særlig person til at passe på/støtte min søn, opleve ting sammen med ham, generelt være der for ham og deltage i hans liv og arrangemeneter der kommer gennem hans opvækst
Anmeld