respekt for andres ønsker

morethanperfect skriver:

Hvis det var på min fars side ville jeg lade det ligge .. 
Men hvis det var på min mors side(hun er død) ville jeg være for nysgerrig til at lade det ligge ..

Jeg ved hun havde en bror , som jeg er igang med at finde . Det virker bare så uoverskueligt .. 

Carina:-) skriver:

Men hvad er så din mening med at adoptivbørn leder efter deres familie?

Er det ok også selv om evt adoptiv eller bioforældre ikke ønsker det?

Yurie skriver:

Jeg skal også i gang med slægtforskning, men hvis min mormor havde sagt nej, havde jeg ikke gjorde.

Nej jeg havde heller ikke gjort det , hvis min familie på den side havde sagt nej ..

Meeen , der er slet ingen tilbage på min mors side , udover min onkel som jeg ikke kender , så der er ik rigtig nogle til at sige nej

morethanperfect skriver:

Nej jeg havde heller ikke gjort det , hvis min familie på den side havde sagt nej ..

Meeen , der er slet ingen tilbage på min mors side , udover min onkel som jeg ikke kender , så der er ik rigtig nogle til at sige nej

Yurie skriver:

Hej

Blev lige inspireret af den anden tråd jeg skriver i, om at dykke ned i familiens fortid, efter at blive bedt om at glemme det.

Så ville jeg da bare se hvad folks mening er..

Hvis du fandt ud af der var en hemmelighed i familien, men du blev bedt om at lade det ligge, ville du gøre det eller ville du gå bag deres ryg?
(Som et uægte barn feks)

Jeg ville respektere ønskerne og lade det ligge.... Jeg har for et par år siden fået oplyst at jeg har en onkel et eller andet sted i verden - min mormor og morfar fik et ekstra barn, som de ikke havde kontakt med da de var i live. De ønskede ikke at få kontakt - da de døde for 5 år siden fik min mor og moster et navn med hjælp fra skifteretten. Broderen var død, men havde fået en datter, som ikke ønsker kontakt med dem. 

Min moster gik videre i sin slægtsforskning om min morfar og har indtil videre fundet 8 søskende til min morfar, 1 af dem døde som spæd. De søskende har der ikke været kontakt til og hvad der videre skal ske, ved jeg ikke. Han var opvokset på et børnehjem og havde ikke kontakt til sine søskende.

På en måde syntes jeg det er spændende info at få så meget viden om min morfar, men på den anden side, så ved jeg ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg var på den anden side og blev spurgt om jeg ville have kontakt med noget familie jeg ikke kender 

Yurie skriver:

Det er jo dit liv.. din fortid. Det her er mormorens. Og hun vil ikke have folk skal vide ting om hendes fortid.
Og adotivbørn kan jo ikke få oplysninger om deres bioforældre, hvis de ikke ønsker det.
Adoprivbørn leder efter svar på hvem de er, hvad ville det hjælpe for tå at finde sin farbror, udover at det måske ville bringe grimme minder for mormoren?
Min bror har en anden far, men jeg ville ikke begynde at lede efter ham. For hvorfor skulle jeg?

Det hænger jo sammen med ts liv.

Jeg leder selv i min mormors fortid for at få styr på nogle ting der ikke hænger sammen i det jeg har fået fortalt.

Forskellen er bare at både min mormor og mor er død,men ellers er det ,det samme.

Benjamins'mor skriver:

Jeg tror det kommer helt an på situationen (ved godt spørgsmålet ikke var til mig). Men hvis nu bioforældrene har ønsket at de aldrig vil have kontakt med barnet, synes jeg barnet skal acceptere. Jeg kan godt forstå man graver og finder Info osv, men hvis ikke bioforældrene ønsker det, synes jeg ikke det er okay at opsøg dem.

Det er jeg enig med dig i

Men det er altid lettere at gå udfra hvad man vil gøre,end at vide hvad man reelt vil gøre hvis det var en selv der stod i situationen.

Jeg er "uægte" barn (hed det også det i 70érne) ?

Og ved godt hvem min biofar er .

Han vil så ikke have noget at gøre med mig,men det sker da at jeg tænker på at skrive til hans andre børn og spørge om de kender til  mig.

Men venter nok til han er død,for har stærkt på fornemmelsen at jeg er en såkaldt familehemmelighed fordi han var en gift mand også dengang 

Yurie skriver:

Hej

Blev lige inspireret af den anden tråd jeg skriver i, om at dykke ned i familiens fortid, efter at blive bedt om at glemme det.

Så ville jeg da bare se hvad folks mening er..

Hvis du fandt ud af der var en hemmelighed i familien, men du blev bedt om at lade det ligge, ville du gøre det eller ville du gå bag deres ryg?
(Som et uægte barn feks)

Det ville komme an på hvad det var, og hvor stor betydning det rent konkret havde for mig og mit liv  

Jeg ville nok være for nysgerrig til at lade det ligge, men har ikke lige stået i sådan en situation før