respekt for andres ønsker

Hej

Blev lige inspireret af den anden tråd jeg skriver i, om at dykke ned i familiens fortid, efter at blive bedt om at glemme det.

Så ville jeg da bare se hvad folks mening er..

Hvis du fandt ud af der var en hemmelighed i familien, men du blev bedt om at lade det ligge, ville du gøre det eller ville du gå bag deres ryg?
(Som et uægte barn feks)

Jeg ville være for nysgerrig til at lade det ligge.

Min mor er lige død,og der er mange ting i hele hendes adoptivsag der er underlig.

Så jeg er gået i gang med at forske lidt,men har ventet til hun var død før jeg gik igang.

Selv om jeg ikke har haft kontakt med min mor i en del år,synes jeg ikke jeg uden hendes accept kunne gøre det før hun var væk.

MEN alligevel kan jeg godt forstå ts i den anden tråd.

Og så længe man ikke sårer nogen ,og gør det diskret så kan jeg ikke se problemet.

Adoptivbørn leder også efter deres forældre selv om adoptivforældrene ikke altid ønsker det.

Det er familie også for ts ,og når det er det synes jeg det er ok-det er jo ikke naboens famileiforhold hun undersøger.

Jeg ville lade det ligge, og respektere andre menneskers privatliv, for det kommer simpelthen ikke mig ved.

Det kan godt være, at de implicerede ikke ville finde ud af det, men det gør det altså ikke mere rigtigt i mine øjne. Der er en grund til, at det ikke er fremme.

Jeg ved at min onkel er adopteret, men tror faktisk ikke, at han selv er klar over det, og det roder jeg da selvfølgelig ikke rundt i. Min farmor er død, og det var hendes valg, at han ikke skulle have det af vide.

I min verden må der simpelthen være en grænse for, hvor langt man lader sin nysgerrighed styre

ja det ville jeg, jeg ville bare gå stille med dørene om det,

men jeg mener jeg har ret til at vide om jeg evt skulle havde halvsøskende eller mine forældre skulle havde halv søskende.

 

wamse skriver:

Jeg ville lade det ligge, og respektere andre menneskers privatliv, for det kommer simpelthen ikke mig ved.

Det kan godt være, at de implicerede ikke ville finde ud af det, men det gør det altså ikke mere rigtigt i mine øjne. Der er en grund til, at det ikke er fremme.

Jeg ved at min onkel er adopteret, men tror faktisk ikke, at han selv er klar over det, og det roder jeg da selvfølgelig ikke rundt i. Min farmor er død, og det var hendes valg, at han ikke skulle have det af vide.

I min verden må der simpelthen være en grænse for, hvor langt man lader sin nysgerrighed styre

Præcis. Der er en.grund til at nogle ting ikke bare råbes ud til alle.
Det kan godt være at de ikke finder ud af det, men det er alligevel at gå bag deres ryg. Og hvordan gør det hende bedre end dem? Så lyver hun jo også for dem.

Yurie skriver:

Præcis. Der er en.grund til at nogle ting ikke bare råbes ud til alle.
Det kan godt være at de ikke finder ud af det, men det er alligevel at gå bag deres ryg. Og hvordan gør det hende bedre end dem? Så lyver hun jo også for dem.

Men hvad er så din mening med at adoptivbørn leder efter deres familie?

Er det ok også selv om evt adoptiv eller bioforældre ikke ønsker det?

Yurie skriver:

Hej

Blev lige inspireret af den anden tråd jeg skriver i, om at dykke ned i familiens fortid, efter at blive bedt om at glemme det.

Så ville jeg da bare se hvad folks mening er..

Hvis du fandt ud af der var en hemmelighed i familien, men du blev bedt om at lade det ligge, ville du gøre det eller ville du gå bag deres ryg?
(Som et uægte barn feks)

Kommer fuldstændig an på situationen. 

Men jeg ville være nødt til at grave lidt. Jeg ville have brug for lidt om grunden til, at jeg skulle lade det ligge. Hvis der var en god grund, ville jeg nok respektere det, men jeg kunne også sagtens tænke at vurdere, at den grund ikke var grund nok for mig... - Og så ville jeg grave videre. 

Men jeg ville aldrig gøre noget, som jeg vidste ville være ødelæggende for et andet menneske.

En sætning som "det taler vi ikke om" ville jeg aldrig godtage.

 

Det kom helt an på hvad det drejede sig om.

Det der blev skrevet om i den anden debat, ville jeg SLET ikke blande mig i, uanset hvor nysgerrig jeg så end ville være. Der er blevet sagt der ikke skal gøres noget ved det, og det ville jeg respektere.

Hvordan ville man ikke selv have det hvis folk rodede i ens fortid uden tilladelse. Jeg ville ihvertfald blive sur og skuffet, især hvis det drejede sig om et barn som i den anden debat.

Hvis det var på min fars side ville jeg lade det ligge .. 
Men hvis det var på min mors side(hun er død) ville jeg være for nysgerrig til at lade det ligge ..

Jeg ved hun havde en bror , som jeg er igang med at finde . Det virker bare så uoverskueligt .. 

Carina:-) skriver:

Men hvad er så din mening med at adoptivbørn leder efter deres familie?

Er det ok også selv om evt adoptiv eller bioforældre ikke ønsker det?

Det er jo dit liv.. din fortid. Det her er mormorens. Og hun vil ikke have folk skal vide ting om hendes fortid.
Og adotivbørn kan jo ikke få oplysninger om deres bioforældre, hvis de ikke ønsker det.
Adoprivbørn leder efter svar på hvem de er, hvad ville det hjælpe for tå at finde sin farbror, udover at det måske ville bringe grimme minder for mormoren?
Min bror har en anden far, men jeg ville ikke begynde at lede efter ham. For hvorfor skulle jeg?